Author Archive

Politik for kravhåndtering

Posted on: februar 9th, 2015 by ythat No Comments

Alle offentlige virksomheder har en rygepolitik. Men hvor mange offentlige bygherrer har en politik for håndtering af krav fra entreprenører?

Specielt som stor kommunal / statslig bygherre, burde det være afgørende at have en skriftlig nedfældet ”politik” for hvorledes krav fra entreprenører håndteres.

Paragraf

Hvornår indgår man forlig, får man løbende afklaret kravene eller skubber man dem foran sig indtil slutopgørelsen og hvem i organisationen skal håndtere kravene og hvem skal ikke? Og særlig vigtigt bør det være i organisationer, hvor kravhåndtering udføres af både fastansatte og konsulenter.

Har man en politik for kravhåndtering sikres det, at krav fra entreprenører håndteres efter samme retningslinjer, uanset hvilket projekt, der er tale om og uanset hvem der som projektleder eller tilsynsleder, er ansvarlig for projektet.

Læs mere under Ydelser


 

Hvor svært kan det være at skrive en TAG?

Posted on: januar 15th, 2015 by ythat No Comments

 

Som noget af det sidste, når man skriver et udbudsmateriale, er det tilbuds- og afregningsgrundlaget – TAG’en – man går i gang med.

Egentlig burde det være lige til at skrive en TAG, når man nu har tilbudslisten (TBL) som grundlag.

Men det er det tilsyneladende ikke. Der er meget stor forskel på, hvordan TAG’erne på de forskellige projekter er skrevet. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men TAG’en skal være komplet, éntydig og sammenhængende, og desuden klar og overskuelig, hvilket ikke altid er tilfældet.

Så svaret må være: svært nok ;0)

Særlig svært bliver det, hvis det drejer sig om en TAG til et større og multidisciplinært projekt, hvor der er flere forskellige rådgivere inde over. Her er det særlig vigtigt at få aftalt hvorledes TAG teksten skal struktureres og skrives således at TAG fremtræder ens, og med samme detaljeringsniveau uanset hvilket fagområde man læser om.

Nedenfor finder du linket til det notat, hvori jeg giver mit bud på, efter hvilke principper du skal skrue en TAG sammen, så den bliver til at forstå for både entreprenør og tilsyn.

Du kan bruge notatet, når du selv skal skrive en TAG. Er I er en gruppe af forskellige rådgivere på et større tværfagligt projekt, kan du præsentere notatet som grundlag for jeres fælles TAG. I kan altid aftale afvigelser fra notatet, hvis I har behov for det. Men det er vigtigt, at I skriver jeres TAG efter ens principper.

Held og lykke med skrivningen ;0)

TAG - Forside_3


 

 

Vejdirektoratet – Hvad er det lige de laver?

Posted on: november 3rd, 2014 by ythat No Comments

Det har de begået en fin lille introfilm om som du kan se her:

Profilfilm


Vejdirektoratets paradigmer og vejledninger mv.

Posted on: november 2nd, 2014 by ythat No Comments

[Opdateret 2022.04.04]

På deres hjemmeside har Vejdirektoratet samlet alle deres paradigmer til fx SAB eller rådgiverkontrakter samt alle vejledninger og tilsynshåndbøger mv.

Ved at trykke på billedet nedenfor kommer du direkte til siden med en samlet oversigt.

Bemærk, at selv om titlen på dokumentet vises, kan det være at du ikke kan se det, da nogle af dokumenterne kun er til internt brug – det vil i så fald stå på siden.

Paradigmer mv


Vejregler – Hvor finder jeg dem lige?

Posted on: november 2nd, 2014 by ythat 1 Comment

[Opdateret 2022.04.04]

Du finder vejregler, AAB’ere og andre nyttige ting på Vejdirektoratets hjemmeside vd.dk.

Men her får du en genvej direkte til dem:

Vejregler


Konfliktløsningsmodeller – Mægling, forenklet voldgift mv.

Posted on: oktober 23rd, 2014 by ythat No Comments

Hvordan man også kan løse en økonomisk konflikt [Opdateret 2016.12.11]

Den traditionelle måde at håndtere krav på byggepladsen, er at ”man bliver enige om, hvad man ikke er enige om.” Kravene gennemgås løbende, men det man stadig ikke kan blive enige om, skubber man i sagens natur foran sig. Her kan man så hen ad vejen – enten i mindre ”klumper” eller i én stor samlet klump i forbindelse med slutopgørelsen – forsøge at forhandle sig frem til en aftale. Kan man fortsat ikke opnå enighed, er den eneste mulighed – hvis man vil undgå en voldgift – at indgå et forlig.

Af flere årsager er dette dog en uhensigtsmæssige måde at håndtere konflikter på. Dels fordi det – hverken for bygherre, rådgiver eller entreprenør – er muligt at foretage en seriøs økonomistyring, når der ligger stakke af uafklarede krav. Dels fordi de økonomiske uenigheder kan belaste samarbejdet på byggepladsen.

Men hvorfor ikke blot benytte de formaliserede konfliktløsningsmodeller, der allerede findes? Og som  ikke blot kan bruges i forbindelse med de “traditionelle” tvister mellem bygherre og entreprenør, men også mellem bygherre og rådgiver eller i totalentrepriser, mellem entreprenør og rådgiver.

Håndtryk

1. De formaliserede konfliktløsningsmodeller
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg tilbyder følgende konfliktløsningsmodeller:

  • Syn & skøn
  • Sagkyndig beslutning (kun om stillet sikkerhed mv.)
  • Mediation
  • Uformel bedømmelse (hed tidligere Foregreben tvisteløsning)
  • Mægling
  • Forenklet voldgift
  • Voldgift

Konfliktløsningstrappen i Pixi-udgave

Skal man illustrere de forskellige konfliktløsningsmodeller (sagkyndig beslutning ikke medtaget) i form af en konfliktløsningstrappe, kan den se således ud:

Figuren herover viser, hvilke konfliktløsningsmodeller der kan benyttes afhængig af (1) hvad konflikten drejer sig om, (2) om der blot ønskes en mundtligt vurdering, hjælp til frivillig indgåelse af et skriftligt forlig, eller om man (3) søger en juridisk bindende afgørelse. Med (Skriftlig) menes, at der som udgangspunkt kun gives en mundtlig redegørelse. Med (Skriftlig)* menes at der kan indgås en skriftlig aftale (og at den herefter selvsagt er juridisk bindende).

Som jeg ser det, bliver en ”konfliktløsningstrappe” med flere af disse konfliktløsningsmodeller en af de nye ting i AB18 (eller hvad den nye udgave af AB92 kommer til at hedde). Men der er intet i vejen for allerede nu at indarbejde og bruge dem i sine kontrakter.

LÆS RESTEN…

Udbudsform med budgetsikkerhed

Posted on: september 25th, 2014 by ythat No Comments

Hovedentrepriser med budgetsikkerhed – Et alternativ til totalentrepriser [Opdateret 2017.02.07]

Totalentrepriser er de senere år blevet populære for anlægsarbejder. Ofte fordi bygherren har et ønske om en fast pris – men selvfølgelig kan der være andre årsager.

Totalentrepriser har flere fordele – men også en række ulemper:

  • Begrænset indflydelse på udformning, løsninger og kvalitet
  • Alle eksisterende forhold + grænseflader skal kunne beskrives entydigt
  • Dyrt at foretage ændringer (ingen enhedspriser som ved en hovedentreprise = fri forhandling)

Hovedentrepriser med fast pris er et forslag til en ny udbudsform: et alternativ til totalentrepriser, hvis det primære ønske er høj budgetsikkerhed.

Idéen er, at mængderne i tilbudslisten låses efter accept af tilbud. Inden kontraktindgåelse får entreprenøren en frist til at gennemgå projektet og tjekke om mængderne er korrekte. Fristen afhænger af projektets størrelse og kompleksitet, men kan typisk være 6 uger.

Eventuelle fejl i mængderne rettes, hvorefter mængderne i tilbudslisten låses. Entreprenørens gennemgang af mængder fungerer således som en KS. For jordarbejder, kan mængderne normalt først låses efter afgravning og nivellement (medmindre man bruger georadar eller andet for at bestemme muldtykkelserne og dermed muld- og jordmængderne). Kun enkelte mængder (som fx udskiftning af blød bund og eventuel jordstabilisering) kan normalt ikke låses.

Du kan læse en uddybende artikel i udgaven af fagbladet Trafik & Veje fra november 2014, men du kan også hente artiklen i en opdateret udgave her:

Fordelene er:

  • samme indflydelse på projektets udformning, løsninger og kvalitet som ved en traditionel hovedentreprise
  • mængdegennemgangen fungerer som en KS af tilbudslistens mængder. Helt fra starten kendes de endelige mængder. Noget man normal først bliver opmærksom på hen mod slutningen af projektet. Værdien af disse såkaldte mer-/mindremængder udgør ofte et væsentligt beløb
  • både entreprenør og tilsyn vil i udførelsesfasen spare markant meget tid på ikke skulle opmåle, dokumentere og kontrollere de udførte mængder, hverken i forbindelse med de månedlige acontobegæringer eller ved slutopgørelsen
  • man har (næsten) en fastprisaftale og dermed så stor budgetsikkerhed som man kan få

 

Ekstraarbejder – Hvad løber de op i?

Posted on: september 24th, 2014 by ythat No Comments

Hvordan prognosticeres værdien af ekstraarbejderne under udførelsen?

Ekstraarbejder udgør ofte den største usikkerhed for et budget. Det er derfor af afgørende betydning på så tidligt et tidspunkt som muligt at kende summen af ekstraarbejderne ved entreprisens afslutning.

Men hvordan gør man det? Det findes der mange forskellige bud på.

Mit bud er en metode, der kræver en minimal indsats, er hurtig, personuafhængig og ikke mindst – og det er selvfølgelig en påstand – mere præcis end noget andet jeg har oplevet.

Metoden baserer sig på to ting: en kurve og et tal. Kurven er i udgangspunktet betalingsplanen, der ofte er en form for S-kurve. Tallet er værdien af de udførte ekstraarbejder i forbindelse med hver acontobegæring. Derfor er det vigtigt at entreprenøren får opgjort ekstraarbejderne og får fremsendt regninger på dem løbende og sørge for at ingen ”hænger”. Også for entreprenøren selv, vil det være en fordel løbende at få opgjort og fremsendt regninger, som grundlag for sin økonomistyring.

Metoden antager at værdien af de udførte ekstraarbejder til et givet tidspunkt, er ligefrem proportional med værdien af de udførte kontraktarbejder. Således kan man fremskrive værdien af de udførte ekstraarbejder på et givet tidspunkt i forhold til betalingsplanen og få et rigtig godt bud på værdien af ekstraarbejderne ved entreprisens afslutning. I starten vil slutværdien være behæftet med en relativ stor usikkerhed, men i løbet af kort tid, vil værdien blive meget præcis.

Fig. 4 S-kurve

Herover ses en betalingsplan i form af en S-kurve. Kurven er grundlaget for prognosticeringen af ekstraarbejderne.

Vil man gøre det mere nøjagtigt, kan man korrigere kurven ud fra hvornår fx jordarbejderne udføres (typisk mange ekstraarbejder i forhold til beløbet) og fx asfaltarbejder (typisk få ekstraarbejder i forhold til beløbet).

Når kurven først er opstillet, er metoden automatisk, den er hurtig, den er personuafhængig – og specielt ved en større anlægsportefølje med mange entrepriser – vil metoden være mere sikker end alt andet.

Jeg hjælper meget gerne til med opstilling af kurven for dit projekt og kommer gerne ud i din organisation og fortæller mere om baggrunden for metoden og hvordan den bedst anvendes.