Knust beton er et genbrugsprodukt fra nedrivning og nedknusning af beton fra bygninger og konstruktioner. I vejbygning, kan Knust beton være et super materiale, når det bruges som grusbærelag i stedet for traditionelt stabilt grus af grusgravsmaterialer: det har en rigtig god bæreevne, det er i byggeperioden godt som interimsbelægning og det kan oven i købet ofte fås billigere end stabilt grus. Når man anvender knust beton, sparer man tilmed også på grusressourcerne.
Af Vejdirektoratets Vejledning for Knust beton og tegl (se nedenfor), fremgår det, at man ved dimensionering af vejbelægninger – hvis ikke man ved målinger har kendskab til bæreevnen for den knuste beton – kan anvende et E-modul på 350 MPa. Tilsvarende kan man for stabilt grus anvende et E-modul på 300 MPa. Så den knuste beton har altså en noget større bæreevne end stabilt grus. Indregner du dette i belægningsdimensioneringen, kan du således reducere asfalttykkelsen og dermed spare flere penge. Hvis du udbyder med knust beton, bør du først sikre dig, at der er tilstrækkelige mængder knust beton på markedet i en acceptabel afstand fra byggepladsen.
Sammenlignet med materialer fremstillet af knust asfalt, har knust beton ingen problemer med sætninger, hvorfor knust beton er godkendt som grusbærelag på de mest trafikerede veje (trafikklasse T7). Tilsvarende er knust asfalt kun godkendt som grusbærelag på veje til og med trafikklasse T2.
Men der er er nogle ting, du skal være opmærksom på, og det gælder især nedknusning og renhed.
Vejdirektoratet har udarbejdet både en Vejledning og en AAB for Knust beton og tegl, hvor der er fastsat krav til kvaliteten. Forsiderne er vist herunder med links til selve dokumenterne.
Vær opmærksom på, at du skal bruge netop AAB’en for Knust beton og tegl, da den også indeholder krav til materialer, der udelukkende består af knust beton. Den tilsvarende AAB for Knust asfalt og beton, indeholder derimod IKKE krav til materialer, der udelukkende består af knust beton, men dels til en blanding af knust asfalt og beton, dels til materialer, der udelukkende består af knust asfalt.
Skvatfælderne
“Skvatfælderne” i forbindelse med knust beton er først og fremmest, at du ofte kun får tilsendt en kornkurve som dokumentation for kvaliteten af materialet. Men har du udbudt leverancen i henhold til Vejdirektoratets AAB for Knust beton og tegl, skal du sørge for at:
(1) få dokumentation for modstandsevne mod knusning
(2) få dokumentation for renhedsgrad
Og som jeg gør opmærksom på nedenfor, så:
(3) tjek om den knuste beton indeholder fugematerialer med PCB!
Under udførelsen, er der en ting mere: når komprimeringsgraden måles med en isotopsonde, så:
(4) vær opmærksom på, at komprimeringsgraden skal korrigeres for såkaldt “krystal vand” (læs mere om det længere nede).
Modstandsevne mod knusning
Da beton – i modsætning til stabilt grus – er industrielt fremstillet, er det selvsagt ikke et ensartet produkt som altid har samme høje kvalitet. Vejdirektoratet har derfor i deres AAB for Knust beton og tegl, stillet krav til test af betonens modstandsevne mod knusning, således at materialet ikke risikerer at blive yderligere nedknust som følge af trafikbelastningen. I AAB afsnit 2.1 kan du læse mere om kravene til den såkaldte Los Angeles slidprocent.
Så vær opmærksom på at bede din leverandør / entreprenør om resultatet af Los Angeles testen, hvis du ikke få den tilsendt sammen med kornkurven.
Renhedsgrad
Da knust beton som sagt stammer fra nedrevne bygninger og konstruktioner, kan det ikke helt undgås, at der også kommer lidt andre ting med, selv om der stilles store krav til adskillelse og separation af materialer før nedrivningen.
Så vær opmærksom på at bede din leverandør / entreprenør om resultatet af analysen af renhedsgraden, hvis du ikke får den tilsendt sammen med kornkurven.
I AAB’ens afsnit 2.2 kan du læse mere om kravene til renhedsgraden. Afhængig af trafikklassen, må den knuste beton indeholde en mindre procentdel af fx tegl, fliser, kakler, porcelæn, asfalt, glas, metal, plastic og gummi.
Her et eksempel på, hvad du kan finde i den knuste beton – ledninger, tegl og plastik:
Tjek for bløde fugematerialer – de kan indeholde PCB!
Noget andet, der IKKE må være i den knuste beton, er fugematerialer med indhold af PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler). PCB er en uønsket miljøgift, der typisk blev brugt som blødgører i fugemasser (fx omkring vinduer og i konstruktioner). PCB er i dag forbudt at anvende, men blev anvendt helt op til 1977. Mange af de bygninger og konstruktioner, der nedrives i dag, kan således indeholde PCB. Hvis PCB-holdige fugematerialer ikke fjernes fuldstændigt inden nedrivningen, vil den knuste beton selvsagt blive forurenet med PCB.
Da vi samlede forskellige restmaterialer op fra denne beton, fandt vi rester af to slags fugematerialer, en grå og en hvid:
På baggrund af tidligere erfaringer, tog vi en prøve af begge og sendte dem til analyse. Det viste sig at den grå type fugemateriale indeholdt chlorerede parafiner og at den hvide indeholdt PCB over grænseværdien. Begge dumpede derfor. Den knuste beton kunne derfor ikke bruges og leverandøren måtte tage den tilbage.
Den knuste beton, var ellers leveret af et anerkendt genbrugsfirma, men alligevel indeholdt den altså PCB-holdigt fugemateriale.
At restprodukter ikke må indeholde forurenende stoffer som fx PCB, er ikke noget, der i AAB’en er stillet krav om. Det fremgår derimod af miljølovgivningen / Affaldsbekendtgørelsen, at PCB-holdigt materiale skal fjernes inden nedrivning, men det kan altså være nødvendigt at stille supplerende krav om at:
– leverandøren skal have undersøgt og garantere at den knuste beton ikke indeholder ikke-godkendte materialer, herunder materialer med PCB over grænseværdien
– når den knuste beton leveres på pladsen, skal der stikprøvevis tjekkes om der kan findes bløde fugematerialer, som i givet fald skal analyseres for PCB
Viden om PCB
Vil du vide mere om PCB, så gå ind på PCB-GUIDEN, som er udarbejdet i et samarbejde mellem blandt andre Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet:
Måling af komprimeringsgrad med isotopsonde
Når man måler komprimeringsgraden af den udlagte knuste beton, skal man være opmærksom på, at målingen skal korrigeres for det såkaldte “krystal vand”. Krystal vand, er vand, der er kemisk bundet i betonen, og som ikke er frit tilgængeligt som “smøremiddel” mellem de enkelte korn / fragmenter. Men da isotopsonden måler alt vandet – isotopsonden måler koncentrationen af brint ioner – skal man efterfølgende manuelt korrigere for krystal vandet for at få den rigtige våddensitet og dermed den rigtige komprimeringsgrad.
Du kan læse mere om hvordan man konkret skal korrigere for krystal vand i Vejdirektoratets prøvningsmetode “Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde” (side 5 og især i appendikset på side 10 og 11):
