Nedsivningsveje

Posted on: januar 15th, 2017 by ythat No Comments

NEDSIVNINGSVEJE MED “OMVENDT” DRÆN – ET NYT VÆRKTØJ I KASSEN MED LAR-LØSNINGER

[Opdateret 2017.01.18]

Fagbladet Trafik & Veje bragte i 2017•01-udgaven en artikel om et nyt princip for nedsivningsveje, hvor vandet ledes ned i belægningen gennem et afløbssystem bestående af nedløbsbrønde og dræn. Metoden har jeg udviklet som et alternativ til “traditionelle” nedsivningsveje, hvor vandet siver ned gennem en permeabel belægning. Der er flere ulemper med permeable belægninger, hvoraf levetid og tilstopning er de væsentligste. Dem undgår man, når man benytter princippet med omvendt dræn. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet herunder.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for afklarende spørgsmål, eller hvis du ønsker hjælp til projektering og udbud af belægningen.

I skemaet herunder, har jeg oplistet fordelene og ulemperne for de to principper, som jeg ser dem. Du kan bruge skemaet som en del af grundlaget, når du skal vurdere hvilken løsning, der vil være den bedste til dit projekt:

 

Hvad er LAR?

På den i øvrigt  glimrende hjemmeside laridanmark.dk, kan man læse at ”Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand”. På siden samles information og erfaringer med LAR-anlæg i Danmark, så vil du vide mere om denne form for klimatilpasning, er det et godt sted at starte.

Du kan komme til hjemmesiden “LAR i Danmark” ved at klikke på billedet herunder:

“LAR i Danmark” er udviklet af innovationsnetværket Vand i Byer. Vand i Byer arbejder med, hvordan man gør byer mere klimarobuste, således at de langt bedre vil være i stand til at modstå klimaforandringerne i form af flere og voldsommere skybrud. Læs mere på deres hjemmeside:

En hurtig søgning i Trafik & Vejes bladarkiv, viser at LAR som begreb første gang blev anvendt i en række artikler i 2013. Så LAR er et forholdsvist nyt begreb.

 

Klimavej – fællesbetegnelse for LAR-løsninger for veje

Når vi taler om LAR-løsninger for veje, hedder fællesbetegnelsen “Klimaveje”. En klimavej er således en vej, hvor vejen helt eller delvist selv kan håndtere det regnvand, der falder på den. Regnvandet fx kan ledes bort ved nedsivning til faskiner og regnbede eller udledning til grøfter, bassiner mv. Men vejen kan også være konstrueret således at vandet kan sive ned i belægningen.

 

Nedsivningsvej – eksempel på en klimavej med betonbelægningssten

En sådan nedsivningsvej – også kaldet en skybrudsvej – er et eksempel på en klimavej, hvor vejen er i stand til selv at håndtere al det vand, der falder på den. Løsningen med permeable belægninger – hvor vandet altså kan sive ned gennem selve belægningen – blev første gang udført i 2014.

I udgaven af Trafik & Veje fra december 2014, kan du læse nedenstående artikel, der beskriver løsningen med en permeabel belægning på Helenevej på Frederiksberg, der dermed blev Danmarks første nedsivningsvej. Helenevej blev opbygget med belægningssten, hvor vandet kan sive ned mellem fugerne og videre ned i vejkassen, der er opbygget med permeable gruslag:

 

Ærøvej – eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse

Ønsker man at nedsive overfladevandet til underbunden, kræver det som nævnt tilladelse af vejmyndigheden, da vandet indeholder salt og forurenende stoffer fra fx biler. Kan man ikke få en sådan tilladelse, må man ”nøjes” med at opmagasinere vandet og indbygge en vandtæt membran på planum og lede vandet til et kloaksystem eller anden godkendt recipient. Dette kan dog give en værdifuld forsinkelse af regnvandet. Når udledningen af vandet til kloaksystemet forsinkes ved et skybrud, betyder det at spidsbelastningen af kloaksystemet bliver mindre, end hvad den ellers ville være. Det reducerer risikoen for fx oversvømmede kældre nedstrøms i kloaksystemet.

En sådan vej kaldes også en forsinkelsesvej. Og nej, der har IKKE noget med trafikken at gøre – det er (forhåbentlig) kun udledningen af vandet, der forsinkes ;0) Et godt eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse, er Ærøvej på Frederiksberg, som blev indviet i januar 2017.

Du kan se en tegning af konstruktionen og læse mere om det spændende projekt her (når linket åbner, så tryk på “Sådan er den nye Ærøvej i stand til at suge regnvand”):

 

Nedsivningsveje med asfalt

I de senere år, er der udviklet asfaltbelægninger, der er så åbne i strukturen, at regnvand “forsvinder” ned gennem belægningen. I pressen er den blevet omtalt som “trylleasfalt”. Men det er virkelig også imponerende – du kan se en omtale og en video af asfalten her:

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er ulempen ved alle permeable belægninger imidlertid, at de efterhånden stopper til, og derfor regelmæssigt skal spules. Desuden er “prisen” for så åben en asfaltbelægning, at den rent styrkemæssigt ikke holder så længe som en traditionel asfalt, hvorfor den oftere skal udskiftes.

Med princippet med omvendt dræn er der nu et alternativ til udførelse af nedsivningsveje, som man bør overveje inden man lægger sig fast på løsningsmodellen.

Leave a Reply

 

Seneste indlæg

Kategorier