TEB (Transit Elevated Bus) – eller Straddling Bus

Posted on: maj 29th, 2016 by ythat No Comments

The End of the Straddling Bus

Efter den første testkørsel af “The Straddling Bus” i efteråret 2016, blev der pludseligt stille omkring konceptet og firmaet. Meget stille. Lige indtil det kom frem at firmaet var under afvikling og 32 personer arresteret for på ulovlig vis at have skaffet kapital til projektet. Desuden var investorerne blevet lovet en urealistisk stor forrentning af deres investering. Og stadig var der en række uløste tekniske og trafiksikkerhedsmæssige forhold, der ikke var afklaret. Projektet, der var udråbt som en trafikteknisk – og teknologisk nyskabelse, er derfor dødt og testbanen ved at blive fjernet.

Du kan læse mere på nettet, fx her i The Guardian fra juli 2017:

Nedenfor kan du læse historien om konceptet fra starten i 2010 og frem til slutningen i 2017.

The Straddling Bus

I storbyer rundt om i verden findes der typisk 5 forskellige typer af kollektiv transport:

  • Traditionelle busser
  • BRT – Bus Rapid Transit [Læs mere her]
  • Letbaner
  • Sporvogne
  • Undergrundsbaner (Subway/Metro)

De har alle deres fordele og ulemper.

I kina forsøger man at slå fire-fem fluer med ét smæk. Et kinesisk firma har i hvert fald præsenteret et koncept, som de kalder TEB – Transit Elevated Bus (eller Straddling Bus – “skrævende bus”) – hvor busbanen ligger “på 1. sal.” Selve konceptet blev udviklet i 2010, men blev i april i år [2016] præsenteret på Ontario Transportation Expo og i maj på 19th China Beijing International High-Tech Expo:

Chinas Transit Elevated Bus Debuts at Beijing Intel High Tech Expo

Men idéen er baseret på mere end blot modificerede Lego – og Märklin modeller, da konceptet tilsyneladende er tæt på en realisering. Det forlyder nemlig, at der allerede i slutningen af 2016 – i en provins i det østlige Kina – skal etableres en 186 km lang TEB-strækning. Og som du kan læse længere nede, er der allerede fremstillet en prototype, som har trillet den første prøvetur.

Så vidt jeg kan gennemskue, arbejdes der på flere tekniske udgaver af konceptet. Nogen kører på hjul, nogen på skinner og nogen er længere end andre. Men fælles for dem er, at de “skræver over” to kørebaner og kører hen over bilerne.  Desuden drives de ved en kombination af el og solenergi, hvilket selvsagt gør at de ikke skaber forurening.

Modellen herunder er godt 60 m lang og har en bredde og højde på henholdsvis 7,80 x 4,5 m. Den kan fragte 1.200 – 1.400 passagerer og erstatter dermed mere end 100 københavnske bybusser:

TEB med mål

Der arbejdes også på en mindre model med en længde på 38 m, der kan erstatte omkring 40 busser.

Modellen på 60 m, vil – fordi den er el-drevet – årligt kunne spare omkring 160 tons brændstof og mindske CO2-udledningen med 2.640 ton. Opladning foregår efter et system kineserne kalder Relay Charging Current Electrification (relay = stafetløb). De har udviklet et meget hurtigt opladningssystem – som også kendes fra el-busser i fx Holland – hvor der ved hvert stoppested foregår en lynopladningen, så TEB’en har strøm nok til at kunne køre frem til næste stoppested, hvor den så bliver lynopladet igen. Tophastigheden er omkring 64 km/t, så specielt i myldretiderne vil den køre fra – og over det meste.

Opsummerer man de væsentligste fordele ved TEB-konceptet, vil det være:

  • det kombinerer fordelene ved traditionelle busser, BRT, sporvogne og letbaner og undlader de fleste ulemper
  • det er mange gange billigere end en metro
  • det forurener ikke
  • støjen er meget begrænset
  • det kræver ingen “endestationer” (stopper blot på kørebanen)
  • ind- og udstigning foregår meget hurtigt (også i nødsituationer)

Og ulemperne? Man kan forestille sig en masse forhold omkring trafiksikkerhed og fremkommelighed. Men det kan man også med sporvogne og letbaner. Så det må tiden vise.

Du kan se flere videoer herunder

Specielt den første video, er en teknisk præsentation, der indeholder en masse facts:

China straddling bus_www.youtube.comwatchv=Hv8_W2PA0rQ2

Designeren Song Youzhou præsenter konceptet som – heldigvis ;O) – er med engelsk tale ind over [5.03]

 

Straddling Bus - www.youtube.comwatchv=bpiFJsWdCuY

“Futuristic straddling bus allows cars running underneath” – Meget flotte computer animationer + teknisk præsentation med engelsk tale [1.56]

 

TEB officielle præsentationsvideo uden tale

“TEB (Transit Elevated Bus) – A great innovative solution of public transportation” – Firmaets officielle internationale præsentationsvideo, uden tale [6.55]

 

Future Transportation Technology - www.youtube.comwatchv=DasakKlrXZ8

“Future Transportation Technology / China Straddling Bus”  – Endnu en flot præsentation, der også indeholder en udvidet udgave af den første med Song Youzhou [8.36]

Fuldskalamodel afsløret

På YouTube har New China TV 2016.07.06 uploadet en video, hvor de præsenterer en fuldskalamodel af TEB’en. Videoen indeholder en kort præsentation af selve idéen (primært et sammenklip af ovenstående videoer) men også en timelapse af, hvordan rammen bliver konstrueret og hvorledes aptering og vinduer mv. bliver monteret:

Model_2016.07.06 

Compartment of futuristic straddling bus comes into reality” – [2.16]

Første testkørsel af TEB’en

Mindre end en måned efter præsentationen af fuldskalamodellen, har kineserne nu foretaget verdens første officielle testkørsel af en Transit Elevated Bus. Det skete tirsdag 2016.08.02 på en 300 m lang testbane i Qinhuangdao, i Hebei provinsen i det nordlige Kina, hvor TEB’en blev testet – dog kun med en hastighed på 10 km/t. Hvad ingeniørerne har fået ud af testkørslen forlyder der endnu intet om – men køre kan den:

Testkørsel_2016.08.02

“TEB-1 launches 1st road test  in Qinhuangdao– med engelsk tale [1.12]

Nogle enkelte fotos fra China News TV:

Testkørsel_2016.08.02_Foto01

Testkørsel_2016.08.02_Foto02

Testkørsel_2016.08.02_Foto03

Det bliver spændende at høre mere fra prøvekørslen. Men det bliver langt fra den eneste. I følge designeren Song Youzhou, har fire andre byer – Nanyang, Shenyang, Tianjin og Zhoukou – indgået aftale om pilotprojekter. Så vi venter i spænding på nyt ;0)

Imens vi venter på mere nyt

Vil du læse mere, så søg på nettet eller YouTube med søgeordene Transit + Elevated + Straddling + Bus + China.

Eller endnu bedre – besøg hjemmesiden for det firma, der producerer køretøjet. Firmaet hedder “TEB Technology Development Company”. Du kommer til deres hjemmeside her, hvor du også kan finde links til deres samarbejdspartnere:

TEB-Hjemmeside_Forside

 

Endelig kan du her downloade en kort introduktion til TEB:

TEB-Introduction


 

Leave a Reply

 

Seneste indlæg

Kategorier