Archive for the ‘AB18 + AB92’ Category

AB92 > AB18

Posted on: februar 28th, 2015 by ythat No Comments

AB18 er nu frigivet [Opdateret 2018.06.22]

På blogindlægget “AB92 og forhistorien“, kunne du læse om AB92, betænkningen til AB92 og hele forhistorien tilbage til den første AB fra 1890.

På denne side kan du læse om hvordan det nye AB18-system blev til.

Dansk Industri offentliggjorde deres oplæg allerede i 2012 (se DI´s oplæg nedenfor under 2012.01.26). Efterfølgende blev det besluttet at revidere ikke blot AB92, men også resten af aftalesystemet i form af ABT93 og ABR89.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) dannede sammen med Danske Ark en såkaldt “task-force”, der skulle bidrage til revisionen af hele AB-systemet. Jeg var medlem af denne task-force i hele perioden fra slutningen af 2014 til foråret 2018, hvor de sidste input og kommentarer blev fremsendt.

Frise_2

AB-udvalget igangsatte en møderække, hvor byggeriets parter kunne komme med forslag til ændringer af AB-systemet. Planen var, at hele aftalesystemet skulle revideres over en periode på 3 år, så efterfølgeren for AB92 kom til at hedde AB18. Denne plan blevsom bekendt holdt.

Herunder har jeg i kronologisk rækkefølge – det nyeste først – samlet hvad jeg har fundet af artikler om arbejdet med revisionen af AB’erne, herunder forslag til – og tanker om, hvad den kommende revision af AB-systemet skal indeholde.

2018.06.21 – Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggjorde AB-systemet  21. juni 2018
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgav den 21. juni 2018 betænkning nr. 1570 med de nye aftalevilkår (AB 18, ABR 18 m.fl.). Udvalget anbefaler at man først anvender det nye AB-system fra den 1. januar 2019, således at alle byggeriets parter har haft mulighed for at gennemgå og sætte sig ind i de nye “spilleregler”.

Du kan downloade hele betænkningen incl. bemærkningerne til de enkelte kapitler ved at klikke på forsiden herunder. 

Du kan også købe de 564 sider på www.schultzboghandel.dk for kr. 250,- plus levering.

Når betænkningen er på hele 564 sider skyldes det blandt andet at man har valgt også at inkludere ABR89, AB92 og ABT93 så man har dem ved hånden, hvis man vil sammenligne de nye bestemmelser med de gamle. Desuden er bemærkningerne til ABR18, AB 18 og ABT18 mv. indsat efter hvert dokument. Disse bemærkninger er bestemt værd at læse, da de beskriver baggrunden for de nye bestemmelser og dermed er en hjælp ved forståelsen af dem. Dette er en klar forbedring, hvor der til AB92 også fandtes bemærkninger, men de færreste kendte dem, da de ikke var en del af de trykte udgaver af AB92.

Revisionen af AB-systemet omfatter:

  • AB18
  • ABT18
  • ABR18
  • AB18 i forenklet udgave AB(f)
  • ABR18 i forenklet udgave ABR (f)
  • Fire appendikser, såkaldte app’s: (1) Projektudvikling, (2) Projektoptimering, (3) Driftskrav og (4) Incitamentsbestemmelser

Herunder kan du læse mere om de enkelte kapitler ligesom der er link til de enkelte kapitler: 

  • AB 18 (”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”). AB 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om udførelse af bygge- og anlægsarbejder, eller en entreprenør og dennes underentreprenører. AB 18 erstatter AB 92.ABR 18 (”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand”)
  • ABR 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes rådgivere – typisk en arkitekt eller ingeniør – eller en entreprenør og dennes rådgivere. ABR 18 erstatter ABR 89
  • ABT 18 (”Almindelige betingelser for totalentreprise”). ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om projektering og udførelse af en totalentreprise. ABT 18 erstatter ABT 93
  • APP Projektudvikling er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Projektudvikling kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at medvirke ved udvikling af projektet ved tidlig inddragelse af dennes kompetencer i forbindelse med rådgiverens projektering
  • APP Projektoptimering er tillægsbetingelser til AB 18 og ABR 18. APP Projektoptimering kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at gennemgå det udbudte projekt og komme med forslag til optimering med hensyn til tid, pris og kvalitet
  • APP Driftskrav er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Driftskrav kan anvendes, hvor der stilles krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne, som først kan konstateres opfyldt under en driftsperiode efter afleveringen
  • APP Incitamenter er tilvalgsbestemmelser til AB 18, ABT 18 og ABR 18. APP Incitamenter kan anvendes, hvis der ønskes aftalt bonus under særlige betingelser
  • AB Forenklet er en forenklet udgave af AB 18, der er tænkt anvendt på et bygge- og anlægsarbejde, som er relativt lille i henseende til omfang, tid og økonomi eller er relativt enkel i henseende til arbejdets karakter eller organisering
  • ABR Forenklet er en forenklet udgave af ABR 18, der er tænkt anvendt på en rådgivningsopgave med teknisk rådgivning uden projektering eller projektering i mindre omfang.

2018.04.06 – Offentliggørelsen af AB-systemet udskydes til 21. juni 2018
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at de har modtaget 42 høringssvar og behøver mere tid til gennemgangen. Derfor er offentliggørelsen af AB-systemet udskudt til 21. juni.

2018.02.06 – De væsentligste ændringer i høringsudgaverne af AB og ABT
Herunder finder du en introduktion til revisionen af det nye AB-system sammen med en oversigt over de mest spændende ændringer elle nyskabelser i AB og ABR:

2018.01.29 – Høringskonference om revideret AB og ABR 21 februar – oplæggene kan downloades fra 02 februar
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har netop annonceret, at høringsmaterialet for oplægget til revisionerne af AB og ABR vil blive gjort offentligt tilgængelig fredag 02 februar, hvor de kan downloades på https://hoeringsportalen.dk/  Oplægget til ABT er endnu ikke klar til høring, og AB-udvalget arbejder derfor videre med den i høringsperioden.

AB-udvalget inviterer desuden til en høringskonference i Industriens Hus i København, onsdag den 21. februar 2018 fra 1000 – 1700 med det formål at præsentere resultatet af udvalgets udkast til AB og ABR. Det er gratis at deltage, men det kræver at man tilmelder sig, hvilket kan ske her: http://www.trafikstyrelsen.dk/ab

Du kan læse mere om høringen og konferencen på TBST’s hjemmeside, hvor du også kan downloade programmet for konferencen:

 

2017.12.11 – Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser at oplægget til det nye AB-system sendes i høring
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) skriver på deres hjemmeside, at revision nu er så langt fremme, at oplægget til det reviderede AB-system sendes i høring ultimo januar 2018, hvorefter der i høringsperioden afholdes en konference. Du kan læse mere på TBST’s hjemmeside. AB-revisionen forventes vi øvrigt vedtaget og offentliggjort 02 maj 2018.

2017.12 – Bygherreforeningen inviterer til medlemsmøde om indholdet af det nye AB-system
Bygherreforeningen arrangerer medlemsmøder, hvor de vil fortælle om de væsentligste ændringer i oplægget til det nye AB-system, set fra foreningens perspektiv. Møderne finder sted i Aarhus og København henholdsvis 23 januar og 08 februar 2018. De kan læse mere om arrangementerne her:

2017.12 Endelig er der ved at være officielt nyt om revisionen af AB-systemet!
AB-udvalget har valgt ikke at offentliggøre arbejdspapirerne fra de mange udkast til aftaleændringer, der har været drøftet. Kun de mange underudvalg som de enkelte parter internt har haft til at kommentere og komme med input til revisionen har selvsagt været bekendt med indholdet. Så først 1½ år efter at AB-udvalget blev nedsat, blev oplægget til det nye AB-system offentliggjort.

2015.05.06 – Bygherreforeningen fremlægger 1.udgave af “Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem”
På første møde i AB-udvalget, udleverer Bygherreforeningen deres “Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem” (1. udgave dateret december 2014). Kataloget har hidtil kun været internt, men offentliggøres i forbindelse med mødet.

I kataloget er Bygherreforeningens ønsker til ændringer af såvel AB, ABT og ABR opdelt og specificeret i fire overordnede målsætninger, der dækker over 12 områder. For hvert område har Bygherreforeningen beskrevet problemet, konsekvenserne heraf samt givet løsningsforslag:

1. Mere kvalitet i byggeriet

A. Projektmangler

B. Udførelsesmangler

C. Forpligtende projektgennemgang

D. Ansvar for indirekte tab ved ansvarspådragende adfærd

2. Bedre planlægning og styring af byggesager

A. Præcision i ændringshåndtering

B. Ændringsretten giver problemer ved prissætning af ekstraarbejder

C. Entreprenør-/leverandørprojektering

D. Entrepriseretlige mellemformer

3. Effektiv og hurtig konfliktløsning

A. Konfliktløsning

4. Samfundsansvar i byggeprocessen

A. Regulering af krav vedrørende CSR

B. Sikkerhed og sundhed

C. Sanktionsmuligheder i forbindelse med arbejdsvilkår

2015.05.06 - Bygherreforeningen (Katalog)

2015.03.09 – Lone Fønns Schrøder udpeget som formand for AB-udvalget
Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) har offentliggjort at erhvervskvinden Lone Fønss Schrøder er udpeget som formand for det udvalg, der skal revidere aftalesystemet.
Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom og cand.jur. i 1988. Hun har tidligere haft en lang og succesfuld karriere i A.P. Møller og sidder i dag i bestyrelserne for bl.a. Volvo, Saxo Bank og IKEA Group.

Ministeriet oplyser, at AB-udvalget – der består af 14 af byggeriets parter – formelt vil blive udpeget om ganske kort tid.

2015.03.09 - Formand for AB-udvalget (KEBMIN)

Andre artikler om valget af Lone Fønns Schrøder:

– FINANS: Bestyrelsesdronning skal modernisere en af verdens dyreste byggebrancher

2015.03.09 – Revisionen af AB-systemet skydes i gang – Interview i Dagens Byggeri
I et interview i Dagens Byggeri, forklarer klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) om arbejdet med revisionen af AB-systemet, som nu er skudt i gang. Rasmus Helveg Petersen peger på, at der i Danmark er flere konflikter om byggeprojekter end uden for vore grænser: “Der er ikke i AB-systemet en “blød konfliktløsningstrappe, så tingene ikke altid ender i en eller anden tvist…”

2015.03.09 Nu skal arbejdet med nyt AB-system igang

2014.10.24 – Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
I en pressemeddelelse udtaler Klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), at byggeriets aftalesystem nu skal moderniseres.
Revisionen af AB-systemet er en del af regeringens kommende byggepolitiske strategi, som lanceres i efteråret 2014. Det forventes, at der udpeges en udvalgsformand og nedsættes et udvalg inden årets udgang, så udvalgets arbejde kan begynde i starten af 2015. Arbejdet forventes at vare i tre år.

2014.10.24 - Energistyrelsen, Pressemeddelelse

Følgende af byggeriets parter deltager i revisionsarbejdet:

1. Boligselskabernes Landsforening
2. Bygherreforeningen
3. Bygningsstyrelsen
4. Danske Ark
5. Dansk Byggeri
6. Dansk Industri
7. Danske Regioner
8. Foreningen af Rådgivende Ingeniører
9. Håndværksrådet
10. Kommunernes Landsforening
11. Kooperationen
12. TEKNIQ
13. Vejdirektoratet
14. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

2014.09.22 – KOMMISSORIUM FOR REVISION AF AB-SYSTEMET
Et udvalg bestående af repræsentanter fra 14 offentlige og private organisationer, som repræsenterer byggeriets centrale aftaleparter, blev i september 2014 enige om formuleringen af det kommissorium, der sammen med regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014, danner grundlag for revisionsarbejdet. AB-systemet består af ”agreed documents”, hvilket betyder, at udvalget skal nå til enighed om alle ændringer i systemet. Du kan læse det fulde kommissorium her:

2014.05.21 – DANSKE ARK
DANSKE ARK byder revisionen af hele AB-aftalegrundlaget velkomment. Understreger at det er vigtigt med “agreed documents” som et balanceret aftalegrundlag, der er tidssvarende i forhold til relevante udbuds- og samarbejdsformer. DANSKE ARK ønsker at revisionen [af ABR89] vil gøre op de “unoder” de mener at bygherresiden har introduceret i branchen de seneste år, som fx sikkerhedsstillelse, dagbøder og erstatninger:

2014.05.21 - DANSKE ARK_2


LÆS RESTEN…

AB92 og forhistorien

Posted on: februar 26th, 2015 by ythat No Comments

Nu er det atter blevet tid til at give AB’en en make-over! Klima-, energi- og bygningsministeriet har nedsat et udvalg, der skal arbejde med at få revideret både AB92, ABT93 og ABR89. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har dannet en såkaldt “task-force”, der skal bidrage til revisionen af hele AB-systemet, som jeg er medlem af. På blogindlægget “AB92 > AB18”, vil du kunne følge med i udviklingen af revisionsarbejdet af AB92 efterhånden som det bliver offentliggjort. Du vil også kunne læse om hvad flere af markedets parter mener, den kommende revision bør indeholde.

Men kender du AB’ens historien tilbage til den første AB fra 1890? Hvis ikke, så læs med her.

Grafisk kan AB’ens hidtidige liv illustreres på denne måde (klik på grafikken, hvis du vil åbne dokumentet som det stammer fra):

 

AB1890-1992

1992
AB92 er dog fortsat den seneste udgave af AB’en, og dermed den, der er gældende i dag.

Tilblivelsen af AB92 startede i midten af firserne, hvor man begyndte at tale om at AB72 kunne trænge til at blive opdateret.

Det daværende Selskab for Byggeret tog i samarbejde med Byggestyrelsen initiativ til en konference, der blev afholdt 01 april 1987 med overskriften “Skal AB72 revideres?” Konferencen mundede ud i at der var behov for en revision af AB72 fordi:

– AB72 havde mange upræcise regler
– at en del regler var forældede eller ændret gennem retspraksis
– at nogle regler var overflødige
– at væsentlige entreprisespørgsmål ikke var omtalt
– at fravigelser fra AB72 var blevet mere og mere almindelige
– og at systematik og definitioner kunne forbedres

I slutningen af 1987, blev der derfor nedsat et udvalg, der bestod af et bredt udsnit af branchefolk. Udvalget startede arbejdet i januar 1988 og efter 53 møder, adskillige undermøder, en høring og udarbejdelse af den endelige betænkning, kunne det daværende Boligministerium i december 1992 fremlægge den vedtagne revision, som vi i dag kender som AB92.

AB92

Betænkningen til AB92

AB92 - Betænkning

Når det er godt også at kende betænkningen til AB92, er det fordi den fortæller en masse om baggrunden for AB92 og de tanker der lå bag de enkelte paragraffer.

Du kender sikkert “AB92 for praktikere” af Mogens Hansen m.fl. og måske også “Entreprise” af Erik Hørlyck:

AB92 +Entreprise

På samme måde som du kan slå op i disse for at få en uddybning af teksten i AB92, vil du også i betænkningen til AB92 kunne finde svar på mange spørgsmål om AB92. Man kan også sige det på den måde, at betænkningen er “moderdokumentet” for AB92. Så brug den endelig, om ikke andet, så som supplement til de to øvrige.

1972
Citat fra betænkningen: I 1966 blev spørgsmålet om en revision på ny aktuel, især på baggrund af det betydelige omfang, som fravigelser, ændringer og suppleringer af AB efterhånden havde taget. Ministeriet for offentlige arbejder iværksatte herefter en ny revision. Et revisionsudvalg med 29 medlemmer blev nedsat med repræsentanter for bygge- og anlægssektoren og offentlige myndigheder. Udvalget afgav i 1972 i enstemmighed et udkast til nye AB-regler, som herefter blev udsendt som »Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« (AB 72), udfærdiget af Ministeriet for offentlige arbejder den 29.11.1972.

Skrivelse fra Ministeriet for offentlige arbejder af 29.09.1967 til Kommissarius F. J. Boas: Ministeriet beder den daværende Kommissarius om at indtræde som formand for et udvalg og lede arbejdet med revisionen af AB51. Revisionen skønnedes nødvendig da dels mange bygherrer havde indarbejdet ændringer og fravigelser, dels havde mange organisationer introduceret standardforbehold. Desuden skulle udvalget vurdere om der skulle udarbejdes bestemmelser, der tog hensyn til den tekniske udvikling inden for anlægsarbejder og elementbyggeri. Endelig skulle udvalget vurdere om der var behov for ændringer som følge af den nye licitationslov.

AB72_Forside

1951
Citat fra betænkningen: I 1949 indledtes en generel revision på baggrund af den opfattelse hos en række af bygge- og anlægsvirksomhedens parter, at udviklingen var løbet fra de hidtidige regler. Revisionen blev foretaget af et udvalg, nedsat af regeringen og med repræsentanter for statslige og kommunale myndigheder, private bygherrer og entreprenør og teknikerorganisationer. Arbejdet gennemførtes i enighed og resulterede i AB51 (udfærdiget af Ministeriet for offentlige Arbejder den 7.9.1951). Med AB51 samarbejdede alle byggeriets parter for første gang om udfærdigelsen af standardbetingelser for en lang række væsentlige forhold, der således kunne benyttes som fælles aftalegrundlag ved både offentlige – og private bygge- og anlægsarbejder.

1915
Citat fra betænkningen: I 1915 udsendte Ministeriet for offentlige arbejder et nyt sæt “Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer” – AB 15 – som nu omfattede bygge- og anlægsarbejder generelt, og som var drøftet med bygge- og anlægsvirksomhedens parter. Der blev i de følgende årtier udsendt ændrede udgaver af disse betingelser: 1919, 1923, 1926, 1927 og 1938.

1890
Det, der i princippet var den første AB, stammer helt tilbage fra slutningen af 1800 tallet. Også den gang var staten den helt store bygherre, og som følge af en betydelig udbygning af jernbaner og havneanlæg, opstod der et behov for et regelsæt, der kunne regulere aftaleforholdet mellem bygherrer og entreprenører.

På initiativ fra staten, blev der også nedsat en kommission, som i 1889 fremkom med en betænkning. Betænkningen resulterede imidlertid ikke i en egentlig AB.

I stedet blev det en arkitekt fra Aalborg – Søren Henrik Hoffmeyer (1839-1912) – der med betænkningen som grundlag, udarbejdede et regelsæt med titlen:

“Almindelige Betingelser for Overtagelse og Udførelse af husbygningsarbejder i samlet eller delt Entreprise ved offentlig eller bunden Licitation samt Regler for de Fordringer, der i Almindelighed i Teknisk Henseende kunne stilles ved Udførelsen af almindelige forekommende Husbygningsarbejder og dertil hørende Materialeleveringer”

– heldigvis senere blot omtalt som AB 1890 ;0) AB’en var født, og udviklede sig efterfølgende i takt med markedets behov.