BlogIntelligent varslingssystem for vand på kørebanen[Opdateret 2017.02.23] Klik på illustrationen herunder for at hente brochuren for det intelligente varslingssystem:
Med de stadigt stigende mængder regn, er vand på kørebanen blevet et stort problem. Ved skybrud kan kloakkerne ikke klare de store mængder vand, som derfor løber baglæns op gennem de lavest liggende kloakker, som typisk er under broer. Bilisterne kan ikke se vandet eller prøver alligevel at køre igennem. Mange undervurderer vandybden og må forlade deres biler i vandet. Når der er konstateret så meget vand på kørebanen at det bliver farligt, vil politi og vejmyndighederne opsætte afspærring og etablere omkørsel. Problemet er blot, at afspærringen ofte etableres for sent. Som her i forbindelse med skybruddet i København i august 2014. Teksten til fotoet herunder lyder: "Bilisten her er netop kommet fri af vandet på Helsingørmotorvejen. Han skælder betjenten ud, fordi han mente at politiet godt kunne spærre trafikken noget før".
Klik på fotoet herover og se en serie vilde og imponerende fotos fra skybruddet. En ting er at bilisterne og forsikringsselskaberne lider tab, når bilerne fanges i vandet. Men i yderste konsekvens kan det koste menneskeliv. Ved samme skybrud i august 2014, blev en taxachauffør fanget af vandet. Han kunne ikke komme ud af sin bil og sad til sidst med næsen helt oppe under bilens tag for at kunne trække vejret. Var redningsmandskabet i form af to dykkere kommet blot få minutter senere, havde han været druknet. Efter chaufføren var reddet ud, steg vandet yderligere 1½ meter. Klik på fotoet herunder og se DR's video og interview med vognmanden (billedet er taget efter vandstanden er faldet 2 meter!):
Sammen med Swarco har jeg udviklet en løsning som automatisk kan advare bilisterne om vand på kørebanen - også FØR vejen oversvømmes. Systemet kan løbende registrere og overvåge vandstanden i de nærmeste brønde og sende informationer til en overvågningscentral. Politi og vejmyndighed kan få prognoser om, hvornår vandet forventes at nå kørebaneniveau og de kan således nå at reagere og få opsat afspærringen INDEN det bliver for farligt. Systemet kan også tænde en eller flere variable tavler: fx først med advarsel om vand på kørebanen + nedsat hastighed og senere - hvis vandet stiger endnu mere - med spærring og omkørsel. Klik på illustrationen herunder for at hente brochuren for det intelligente varslingssystem. Kontakt endelig Swarco eller undertegnede, hvis du ønsker mere information om systemet.
Skybrudsveje og nedsivningsvejeNEDSIVNINGSVEJE MED "OMVENDT" DRÆN - ET NYT stærkt VÆRKTØJ I KASSEN MED LAR-LØSNINGER [Opdateret 2018.12.05]
Fagbladet Trafik & Veje bragte i 2017•01-udgaven en artikel om et nyt princip for nedsivningsveje, hvor vandet ledes ned i belægningen gennem et afløbssystem bestående af nedløbsbrønde og dræn. Metoden har jeg udviklet som et alternativ til "traditionelle" nedsivningsveje, hvor vandet siver ned gennem en permeabel belægning. Der er flere ulemper med permeable belægninger, hvoraf levetid og tilstopning er de væsentligste. Dem undgår man, når man benytter princippet med omvendt dræn. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet herunder:
Du er selvsagt meget velkommen til at kontakte mig for afklarende spørgsmål, eller hvis du ønsker hjælp til projektering og udbud af belægningen. I skemaet herunder, har jeg oplistet fordelene og ulemperne for de to principper, som jeg ser dem. Du kan bruge skemaet som en del af grundlaget, når du skal vurdere hvilken løsning, der vil være den bedste til dit projekt (du kan klikke på skemaet for at få det op i bedre opløsning):
Hvad er LAR? Så vidt jeg har kunne finde frem til, blev begrebet LAR - Lokal afledning af regnvand - først gang anvendt så langt tilbage som i 1992 i en forskningsrapport udgivet af det daværende Miljøministerium (link i tabellen nedenfor). Rapporten pegede på de klare fordele, der er forbundet med nedsivning af regnvand som alternativ til traditionel kloakering. En søgning i Trafik & Vejes bladarkiv viser, at LAR første gang nævnt i en række artikler i 2013. Så i vejsammenhæng er LAR et forholdsvist nyt begreb. På den i øvrigt glimrende portal "LAR i Danmark" (link i tabellen nedenfor), kan man tilsvarende læse at ”Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand”. Et LAR-anlæg kan således beskrives som et klimatilpasningsprojekt eller et projekt, der er med til at gøre et (lokal)område mere klimarobust. Innovationsnetværket "Vand i Byer" (link i tabellen nedenfor) arbejder med, hvordan man gør byer mere klimarobuste, således at de langt bedre vil være i stand til at modstå klimaforandringerne i form af flere og voldsommere skybrud. Alle med interesse i arbejdet med håndtering af klimaforandringer kan melde sig ind og selv har jeg været medlem af netværket siden 2015.
Klimavej - fællesbetegnelse for LAR-løsninger for veje Når vi taler om LAR-løsninger for veje, hedder fællesbetegnelsen "Klimaveje" som undertiden også kaldes for "Skybrudsveje". Du kan også læse, Wikipedias forklaring på en klimavej her: https://da.wikipedia.org/wiki/Klimavej En klimavej er således en vej, hvor vejen helt eller delvist kan håndtere det regnvand, der falder på den - også fra et skybrud. Regnvandet kan fx ledes bort ved nedsivning til faskiner og regnbede eller udledning til grøfter, bassiner mv. Men vejen kan også være konstrueret således at vandet kan sive ned i belægningen og herfra videre ned i jorden.
Nedsivningsvej - eksempel på en klimavej med betonbelægningssten En nedsivningsvej er altså en klimavej, hvor vejen er i stand til selv at håndtere al det vand, der falder på den. Løsningen med permeable belægninger - hvor vandet altså kan sive ned gennem selve belægningen - blev første gang udført i 2014. I udgaven af Trafik & Veje fra december 2014, kan du læse nedenstående artikel, der beskriver løsningen med en permeabel belægning på Helenevej på Frederiksberg, der dermed blev Danmarks første nedsivningsvej. Helenevej blev opbygget med belægningssten, hvor vandet kan sive ned mellem fugerne og videre ned i vejkassen, der er opbygget med permeable gruslag:
Ærøvej - eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse Ønsker man at nedsive overfladevandet til underbunden, kræver det som nævnt tilladelse af vejmyndigheden, da vandet indeholder salt og forurenende stoffer fra fx biler. Kan man ikke få en sådan tilladelse, må man ”nøjes” med at opmagasinere vandet og indbygge en vandtæt membran på planum og lede vandet til et kloaksystem eller anden godkendt recipient. Dette kan dog give en værdifuld forsinkelse af regnvandet. Når udledningen af vandet til kloaksystemet forsinkes ved et skybrud, betyder det at spidsbelastningen af kloaksystemet bliver mindre, end hvad den ellers ville være. Det reducerer risikoen for fx oversvømmede kældre nedstrøms i kloaksystemet. En sådan vej kaldes også en forsinkelsesvej. Og nej, det har IKKE noget med trafikken at gøre - det er (forhåbentlig) kun udledningen af vandet, der forsinkes ;0) Et godt eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse, er Ærøvej på Frederiksberg, som blev indviet i januar 2017. Du kan se en tegning af konstruktionen og læse mere om det spændende projekt her (klik på illustrationen):
Nedsivningsveje med asfalt I de senere år er der udviklet asfaltbelægninger, der er så åbne i strukturen, at regnvand "forsvinder" ned gennem belægningen. I pressen er den blevet omtalt som "trylleasfalt". Men det er virkelig også spektakulært - du kan se en omtale og en video af asfalten her:
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er ulempen ved alle permeable belægninger imidlertid, at de efterhånden stopper til, og derfor regelmæssigt skal spules. Desuden er "prisen" for så åben en asfaltbelægning, at den rent styrkemæssigt ikke holder så længe som en traditionel asfalt. Man regner med at slidlaget skal udskiftes efter 7 år - hvilket er den halve levetid af et traditionelt asfaltslidlag. Med princippet med omvendt dræn er der nu et alternativ til udførelse af nedsivningsveje, som man bør overveje inden man lægger sig fast på en løsning. Nyttige links Herunder har jeg samlet links til en række af de portaler, rapporter, notater, eksempler mv. som jeg selv har haft glæde af (klik på illustrationerne under de forklarende tekster):
TEB (Transit Elevated Bus) - eller Straddling BusThe End of the Straddling Bus Efter den første testkørsel af "The Straddling Bus" i efteråret 2016, blev der pludseligt stille omkring konceptet og firmaet. Meget stille. Lige indtil det kom frem at firmaet var under afvikling og 32 personer arresteret for på ulovlig vis at have skaffet kapital til projektet. Desuden var investorerne blevet lovet en urealistisk stor forrentning af deres investering. Og stadig var der en række uløste tekniske og trafiksikkerhedsmæssige forhold, der ikke var afklaret. Projektet, der var udråbt som en trafikteknisk - og teknologisk nyskabelse, er derfor dødt og testbanen ved at blive fjernet. Du kan læse mere på nettet, fx her i The Guardian fra juli 2017:
Nedenfor kan du læse historien om konceptet fra starten i 2010 og frem til slutningen i 2017. The Straddling Bus I storbyer rundt om i verden findes der typisk 5 forskellige typer af kollektiv transport:
De har alle deres fordele og ulemper. I kina forsøger man at slå fire-fem fluer med ét smæk. Et kinesisk firma har i hvert fald præsenteret et koncept, som de kalder TEB - Transit Elevated Bus (eller Straddling Bus - "skrævende bus") - hvor busbanen ligger "på 1. sal." Selve konceptet blev udviklet i 2010, men blev i april i år [2016] præsenteret på Ontario Transportation Expo og i maj på 19th China Beijing International High-Tech Expo:
Men idéen er baseret på mere end blot modificerede Lego - og Märklin modeller, da konceptet tilsyneladende er tæt på en realisering. Det forlyder nemlig, at der allerede i slutningen af 2016 - i en provins i det østlige Kina - skal etableres en 186 km lang TEB-strækning. Og som du kan læse længere nede, er der allerede fremstillet en prototype, som har trillet den første prøvetur. Så vidt jeg kan gennemskue, arbejdes der på flere tekniske udgaver af konceptet. Nogen kører på hjul, nogen på skinner og nogen er længere end andre. Men fælles for dem er, at de "skræver over" to kørebaner og kører hen over bilerne. Desuden drives de ved en kombination af el og solenergi, hvilket selvsagt gør at de ikke skaber forurening. Modellen herunder er godt 60 m lang og har en bredde og højde på henholdsvis 7,80 x 4,5 m. Den kan fragte 1.200 - 1.400 passagerer og erstatter dermed mere end 100 københavnske bybusser:
Der arbejdes også på en mindre model med en længde på 38 m, der kan erstatte omkring 40 busser. Modellen på 60 m, vil - fordi den er el-drevet - årligt kunne spare omkring 160 tons brændstof og mindske CO2-udledningen med 2.640 ton. Opladning foregår efter et system kineserne kalder Relay Charging Current Electrification (relay = stafetløb). De har udviklet et meget hurtigt opladningssystem - som også kendes fra el-busser i fx Holland - hvor der ved hvert stoppested foregår en lynopladningen, så TEB'en har strøm nok til at kunne køre frem til næste stoppested, hvor den så bliver lynopladet igen. Tophastigheden er omkring 64 km/t, så specielt i myldretiderne vil den køre fra - og over det meste. Opsummerer man de væsentligste fordele ved TEB-konceptet, vil det være:
Og ulemperne? Man kan forestille sig en masse forhold omkring trafiksikkerhed og fremkommelighed. Men det kan man også med sporvogne og letbaner. Så det må tiden vise. Du kan se flere videoer herunder Specielt den første video, er en teknisk præsentation, der indeholder en masse facts:
Designeren Song Youzhou præsenter konceptet som - heldigvis ;O) - er med engelsk tale ind over [5.03]
"Futuristic straddling bus allows cars running underneath" - Meget flotte computer animationer + teknisk præsentation med engelsk tale [1.56]
"TEB (Transit Elevated Bus) - A great innovative solution of public transportation" - Firmaets officielle internationale præsentationsvideo, uden tale [6.55]
"Future Transportation Technology / China Straddling Bus" - Endnu en flot præsentation, der også indeholder en udvidet udgave af den første med Song Youzhou [8.36] Fuldskalamodel afsløret På YouTube har New China TV 2016.07.06 uploadet en video, hvor de præsenterer en fuldskalamodel af TEB'en. Videoen indeholder en kort præsentation af selve idéen (primært et sammenklip af ovenstående videoer) men også en timelapse af, hvordan rammen bliver konstrueret og hvorledes aptering og vinduer mv. bliver monteret:
"Compartment of futuristic straddling bus comes into reality" - [2.16] Første testkørsel af TEB'en Mindre end en måned efter præsentationen af fuldskalamodellen, har kineserne nu foretaget verdens første officielle testkørsel af en Transit Elevated Bus. Det skete tirsdag 2016.08.02 på en 300 m lang testbane i Qinhuangdao, i Hebei provinsen i det nordlige Kina, hvor TEB'en blev testet - dog kun med en hastighed på 10 km/t. Hvad ingeniørerne har fået ud af testkørslen forlyder der endnu intet om - men køre kan den:
"TEB-1 launches 1st road test in Qinhuangdao" - med engelsk tale [1.12] Nogle enkelte fotos fra China News TV:
Det bliver spændende at høre mere fra prøvekørslen. Men det bliver langt fra den eneste. I følge designeren Song Youzhou, har fire andre byer - Nanyang, Shenyang, Tianjin og Zhoukou - indgået aftale om pilotprojekter. Så vi venter i spænding på nyt ;0) Imens vi venter på mere nyt Vil du læse mere, så søg på nettet eller YouTube med søgeordene Transit + Elevated + Straddling + Bus + China. Eller endnu bedre - besøg hjemmesiden for det firma, der producerer køretøjet. Firmaet hedder "TEB Technology Development Company". Du kommer til deres hjemmeside her, hvor du også kan finde links til deres samarbejdspartnere:
Endelig kan du her downloade en kort introduktion til TEB:
BRT (Bus Rapid Transit)Vejdirektoratet udsendte i januar 2016 "Håndbog - Kollektiv bustrafik og BRT" i en høringsudgave:
BRT er asfaltens svar på en letbane eller metro: busserne kører i deres egne baner og med så få stop som muligt, hvorfor man som passager kommer hurtigt frem - og som oftest efter køreplanen ;0) Men prisen er PLADS: specielt i et eksisterende bymiljø, er det ikke uden omkostninger, sådan lige at squeeze 7 m busbane ind i tværprofilet. Jeg har kommenteret på kapitel 6 om BRT. Min erfaringsmæssige baggrund for at kommentere er, at jeg i perioden 2010 - 2013 var involveret i planerne om et BRT-projekt på Frederikssundsvej i København. I den første del af perioden deltog jeg på borgermøder, i den sidste del af perioden, deltog jeg som repræsentant for Brønshøj-Husum Lokaludvalg i en følgegruppe, nedsat af Københavns Kommune, med det formål at kommentere på projektforslaget. Mine væsentligste anbefalinger til håndbogen er:
En mellemløsning kunne i princippet blot være at nedlægge udvalgte bustoppesteder. Men det kan selvfølgelig være meget andet og mere. Fx udviklede Frederikssundsvejsprojektet sig fra en BRT-løsning til en såkaldt højklasset busløsning med busbaner og dosering, hvor man i stedet for at etablere en BRT-løsning på den samlede strækning, etablerer punkt- og strækningsvise forbedringer. Arbejdet blev afsluttet i 2016.
Du kan læse mit samlede høringssvar herunder + den endelige udgave af håndbogen - der blev udgivet i juni 2016 - hvor jeg har gulmarkeret de nye passager, der er medtaget om anbefalinger af udførelse af både trafiksikkerhedrevisioner og tilgængelighedrevisioner samt anbefaling af en grundig analyse vedr. mulige ulemper ved BRT. I den endelige udgave står der blandt andet at: "Ved planlægning af BRT løsninger er det vigtigt, at afveje konsekvenser ved BRT ift. arealindgreb, byliv, handel og lignende. Især på strækninger med begrænset plads, hvor hensynet til fx parkering, eksisterende beplantning og bevaringsværdige bygninger samt ikke mindst barriereeffekt, kan veje tungere end hensynet til at anlægge en optimal BRT løsning."
GeoradarTil fagbladet Trafik & Veje 2015•12, skrev jeg sammen med Rambøll en artikel om georadar med følgende overskrift: Kørende georadarmålinger på vejbelægninger - Teknikerens røntgensyn Georadarmetoden har været kendt i mange år. Men som med al anden teknologi går udviklingen hurtigt. Uanset om du skal bruge oplysninger om eksisterende belægninger som grundlag for dit nye projekt eller du vil tjekke tykkelserne af nye belægninger, kan du i dag få georadarmålinger udført både hurtigt, billigt og - ikke mindst - meget præcist.
Målebil monteret med georadarudstyr bestående af 21 antenner, der måler i en samlet bredde på 1,6 m. Målingerne foretages med op til 80 km/t.
Eksempel på et såkaldt "radargram", der tydeligt viser de enkelte belægningsgrænser Men georadar kan bruges til meget andet end at måle belægningstykkelser med. Georadar kan også bruges til:
Ved at foretage de rette forundersøgelser, får man som bygherre dels et mere sikkert budget allerede fra starten, dels reducerer man risikoen for ubehagelige overraskelser under arbejdernes udførelse. Du kan læse hele artiklen i Trafik & Veje 2015•12 eller du kan downloade den her:
Vil du vide mere om, hvordan du med fordel kan bruge georadar i dit projekt, er du velkommen til at kontakte mig.
AB92 > AB18AB18 er nu frigivet [Opdateret 2018.06.22] På blogindlægget "AB92 og forhistorien", kunne du læse om AB92, betænkningen til AB92 og hele forhistorien tilbage til den første AB fra 1890. På denne side kan du læse om hvordan det nye AB18-system blev til. Dansk Industri offentliggjorde deres oplæg allerede i 2012 (se DI´s oplæg nedenfor under 2012.01.26). Efterfølgende blev det besluttet at revidere ikke blot AB92, men også resten af aftalesystemet i form af ABT93 og ABR89. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) dannede sammen med Danske Ark en såkaldt "task-force", der skulle bidrage til revisionen af hele AB-systemet. Jeg var medlem af denne task-force i hele perioden fra slutningen af 2014 til foråret 2018, hvor de sidste input og kommentarer blev fremsendt.
AB-udvalget igangsatte en møderække, hvor byggeriets parter kunne komme med forslag til ændringer af AB-systemet. Planen var, at hele aftalesystemet skulle revideres over en periode på 3 år, så efterfølgeren for AB92 kom til at hedde AB18. Denne plan blevsom bekendt holdt. Herunder har jeg i kronologisk rækkefølge - det nyeste først - samlet hvad jeg har fundet af artikler om arbejdet med revisionen af AB'erne, herunder forslag til - og tanker om, hvad den kommende revision af AB-systemet skal indeholde. 2018.06.21 - Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggjorde AB-systemet 21. juni 2018 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgav den 21. juni 2018 betænkning nr. 1570 med de nye aftalevilkår (AB 18, ABR 18 m.fl.). Udvalget anbefaler at man først anvender det nye AB-system fra den 1. januar 2019, således at alle byggeriets parter har haft mulighed for at gennemgå og sætte sig ind i de nye "spilleregler". Du kan downloade hele betænkningen incl. bemærkningerne til de enkelte kapitler ved at klikke på forsiden herunder.
Du kan også købe de 564 sider på www.schultzboghandel.dk for kr. 250,- plus levering. Når betænkningen er på hele 564 sider skyldes det blandt andet at man har valgt også at inkludere ABR89, AB92 og ABT93 så man har dem ved hånden, hvis man vil sammenligne de nye bestemmelser med de gamle. Desuden er bemærkningerne til ABR18, AB 18 og ABT18 mv. indsat efter hvert dokument. Disse bemærkninger er bestemt værd at læse, da de beskriver baggrunden for de nye bestemmelser og dermed er en hjælp ved forståelsen af dem. Dette er en klar forbedring, hvor der til AB92 også fandtes bemærkninger, men de færreste kendte dem, da de ikke var en del af de trykte udgaver af AB92. Revisionen af AB-systemet omfatter:
Herunder kan du læse mere om de enkelte kapitler ligesom der er link til de enkelte kapitler:
2018.04.06 - Offentliggørelsen af AB-systemet udskydes til 21. juni 2018 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at de har modtaget 42 høringssvar og behøver mere tid til gennemgangen. Derfor er offentliggørelsen af AB-systemet udskudt til 21. juni. 2018.02.06 - De væsentligste ændringer i høringsudgaverne af AB og ABT Herunder finder du en introduktion til revisionen af det nye AB-system sammen med en oversigt over de mest spændende ændringer elle nyskabelser i AB og ABR:
2018.01.29 - Høringskonference om revideret AB og ABR 21 februar - oplæggene kan downloades fra 02 februar Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har netop annonceret, at høringsmaterialet for oplægget til revisionerne af AB og ABR vil blive gjort offentligt tilgængelig fredag 02 februar, hvor de kan downloades på https://hoeringsportalen.dk/ Oplægget til ABT er endnu ikke klar til høring, og AB-udvalget arbejder derfor videre med den i høringsperioden. AB-udvalget inviterer desuden til en høringskonference i Industriens Hus i København, onsdag den 21. februar 2018 fra 1000 - 1700 med det formål at præsentere resultatet af udvalgets udkast til AB og ABR. Det er gratis at deltage, men det kræver at man tilmelder sig, hvilket kan ske her: http://www.trafikstyrelsen.dk/ab Du kan læse mere om høringen og konferencen på TBST's hjemmeside, hvor du også kan downloade programmet for konferencen: 2017.12.11 - Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser at oplægget til det nye AB-system sendes i høring Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) skriver på deres hjemmeside, at revision nu er så langt fremme, at oplægget til det reviderede AB-system sendes i høring ultimo januar 2018, hvorefter der i høringsperioden afholdes en konference. Du kan læse mere på TBST's hjemmeside. AB-revisionen forventes vi øvrigt vedtaget og offentliggjort 02 maj 2018.
2017.12 - Bygherreforeningen inviterer til medlemsmøde om indholdet af det nye AB-system Bygherreforeningen arrangerer medlemsmøder, hvor de vil fortælle om de væsentligste ændringer i oplægget til det nye AB-system, set fra foreningens perspektiv. Møderne finder sted i Aarhus og København henholdsvis 23 januar og 08 februar 2018. De kan læse mere om arrangementerne her:
2017.12 Endelig er der ved at være officielt nyt om revisionen af AB-systemet! AB-udvalget har valgt ikke at offentliggøre arbejdspapirerne fra de mange udkast til aftaleændringer, der har været drøftet. Kun de mange underudvalg som de enkelte parter internt har haft til at kommentere og komme med input til revisionen har selvsagt været bekendt med indholdet. Så først 1½ år efter at AB-udvalget blev nedsat, blev oplægget til det nye AB-system offentliggjort. 2015.05.06 - Bygherreforeningen fremlægger 1.udgave af "Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem" På første møde i AB-udvalget, udleverer Bygherreforeningen deres "Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem" (1. udgave dateret december 2014). Kataloget har hidtil kun været internt, men offentliggøres i forbindelse med mødet. I kataloget er Bygherreforeningens ønsker til ændringer af såvel AB, ABT og ABR opdelt og specificeret i fire overordnede målsætninger, der dækker over 12 områder. For hvert område har Bygherreforeningen beskrevet problemet, konsekvenserne heraf samt givet løsningsforslag: 1. Mere kvalitet i byggeriet A. Projektmangler B. Udførelsesmangler C. Forpligtende projektgennemgang D. Ansvar for indirekte tab ved ansvarspådragende adfærd 2. Bedre planlægning og styring af byggesager A. Præcision i ændringshåndtering B. Ændringsretten giver problemer ved prissætning af ekstraarbejder C. Entreprenør-/leverandørprojektering D. Entrepriseretlige mellemformer 3. Effektiv og hurtig konfliktløsning A. Konfliktløsning 4. Samfundsansvar i byggeprocessen A. Regulering af krav vedrørende CSR B. Sikkerhed og sundhed C. Sanktionsmuligheder i forbindelse med arbejdsvilkår
2015.03.09 - Lone Fønns Schrøder udpeget som formand for AB-udvalget Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) har offentliggjort at erhvervskvinden Lone Fønss Schrøder er udpeget som formand for det udvalg, der skal revidere aftalesystemet. Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom og cand.jur. i 1988. Hun har tidligere haft en lang og succesfuld karriere i A.P. Møller og sidder i dag i bestyrelserne for bl.a. Volvo, Saxo Bank og IKEA Group. Ministeriet oplyser, at AB-udvalget - der består af 14 af byggeriets parter - formelt vil blive udpeget om ganske kort tid.
Andre artikler om valget af Lone Fønns Schrøder: - FINANS: Bestyrelsesdronning skal modernisere en af verdens dyreste byggebrancher 2015.03.09 - Revisionen af AB-systemet skydes i gang - Interview i Dagens Byggeri I et interview i Dagens Byggeri, forklarer klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) om arbejdet med revisionen af AB-systemet, som nu er skudt i gang. Rasmus Helveg Petersen peger på, at der i Danmark er flere konflikter om byggeprojekter end uden for vore grænser: "Der er ikke i AB-systemet en "blød konfliktløsningstrappe, så tingene ikke altid ender i en eller anden tvist..."
2014.10.24 - Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen I en pressemeddelelse udtaler Klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), at byggeriets aftalesystem nu skal moderniseres. Revisionen af AB-systemet er en del af regeringens kommende byggepolitiske strategi, som lanceres i efteråret 2014. Det forventes, at der udpeges en udvalgsformand og nedsættes et udvalg inden årets udgang, så udvalgets arbejde kan begynde i starten af 2015. Arbejdet forventes at vare i tre år.
Følgende af byggeriets parter deltager i revisionsarbejdet: 1. Boligselskabernes Landsforening 2. Bygherreforeningen 3. Bygningsstyrelsen 4. Danske Ark 5. Dansk Byggeri 6. Dansk Industri 7. Danske Regioner 8. Foreningen af Rådgivende Ingeniører 9. Håndværksrådet 10. Kommunernes Landsforening 11. Kooperationen 12. TEKNIQ 13. Vejdirektoratet 14. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed 2014.09.22 - KOMMISSORIUM FOR REVISION AF AB-SYSTEMET Et udvalg bestående af repræsentanter fra 14 offentlige og private organisationer, som repræsenterer byggeriets centrale aftaleparter, blev i september 2014 enige om formuleringen af det kommissorium, der sammen med regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014, danner grundlag for revisionsarbejdet. AB-systemet består af ”agreed documents”, hvilket betyder, at udvalget skal nå til enighed om alle ændringer i systemet. Du kan læse det fulde kommissorium her:
2014.05.21 - DANSKE ARK DANSKE ARK byder revisionen af hele AB-aftalegrundlaget velkomment. Understreger at det er vigtigt med "agreed documents" som et balanceret aftalegrundlag, der er tidssvarende i forhold til relevante udbuds- og samarbejdsformer. DANSKE ARK ønsker at revisionen [af ABR89] vil gøre op de "unoder" de mener at bygherresiden har introduceret i branchen de seneste år, som fx sikkerhedsstillelse, dagbøder og erstatninger:
2013.02.28 - Sirius Advokater En præsentation af advokat Liv Helth Laursen, hvor hun sammenligner dansk, norsk og svensk entrepriseret. Overordnet er norsk og svensk entrepriseret mere formalistisk og har en større reguleringsgrad. Peger på fire områder, der kan være interessante at diskutere ifm revisionen af AB92: 1) Varslingsregler/præklusive frister vedrørende forsinkelseskrav og ekstraarbejder 2) Forcering 3) Kontrol/styring af ekstraarbejder 4) Foreløbige retsmidler og alternativ tvistløsning
2012.04.04 - Bech-Bruun Advokater En kort gennemgang af advokat Thomas Stampe af DI's forslag (se nedenfor under 2012.01.26) suppleret med forslag om at det ved revisionen af AB92 bør overvejes: 1) at understøtte nye aftalemodeller som partnering, ESCO, OPP og OPS 2) en klarere stillingtagen til spørgsmålet om fordelingen af projektansvaret i de situationer, hvor der ikke er tale om en ”ren” fag- eller hovedentreprise 3) om der skal ske en tilpasning til ny lovgivning om 3 års forældelsesregel 4) at introducere en frist for entreprenøren til at fremkomme med krav. Fx "uden ugrundet ophold" eller inden en given tidsfrist tilsvarende FIDIC-reglerne 5) om reglerne om konflikthåndtering er hensigtsmæssige 6) om AB-dokumenterne kan ændres på en sådan måde, at byggerier i højere grad gøres bæredygtige 7) at internationalisere dokumenterne (måske inspireret af FIDIC), således at udenlandske entreprenør- og rådgiverfirmaer i højere grad vil byde ind på danske byggeprojekter 8) eventuelle særlige forhold i forbindelse med digitalisering af byggeprocesser 2012.03.27 - Bygherreforeningen Et medlemsmøde, hvor følgende 10 punkter var til debat på en workshop: 1. Mangler – ansvaret for indirekte tab 2. Projektmangler 3. Præcision – frister, ændringer og tid 4. Særlige bestemmelser for nye samarbejdsformer og leverandørprojektering 5. Forenklet ABR 6. Konfliktløsningsmodeller 7. Nye love og vilkår (digitalisering og EU-regler) 8. Løbende justeringer – holdbarhed på max. 10 år 9. Væk med fravigelser og standardforbehold 10. Modernisering af ydelsesbeskrivelser for rådgivning
2012.03.27 - Københavns Ejendomme Oplæg til møde, hvor der blandt andet peges på at det nuværende aftalesystem ikke rummer nye aftaleformer som fx partnering, systemleverancer, funktionsudbud, OPP og turnkey kontrakter:
2012.03.26 - Københavns Ejendomme Oplæg til møde, hvor der blandt andet peges på følgende, der bør overvejes ved den kommende revision: 1) at inddrage erfaring fra udlandet, herunder vore nordiske naboer + evt. FIDIC (se også indlæg ovenfor 2013.02.28 af Sirius Advokater) 2) at aftalerne bør opdateres oftere (ikke 20 år + mellem revisionerne) - så er der større sandsynlighed for at aftalerne vil blive overholdt 3) supplerende konfliktløsningsmodeller 4) en frist for entreprenøren til at fremkomme med krav, således at bygherren har bedre mulighed for at styre byggeprocessen, herunder budgetterne (se også indlæg ovenfor 2012.04.04 af Bech-Bruun Advokater)
2012.01.26 - Tekniq Underdirektør Jan Eske Schmidt mener, der i revisionsarbejdet skal være fokus på at: 1) hele AB-systemet bliver revideret for at skabe sammenhæng mellem alle byggeriets parters bidrag til forbedret produktivitet, bygbarhed og et godt byggeri med færre tvister 2) opmærksomheden samtidig rettes mod EU’s gennemførte regler om betaling og mod de nye initiativer, så som en EU-købelov og revision af udbudsdirektiverne 3) fokus på produktivitet og bygbarhed skal bidrage til, at de bydende får et større overblik over eventuelle udfordringer ved funktionsudbud 4) erfaringerne med nye samarbejdsformer og behovet for tidlig inddragelse af de udførendes kompetencer bliver inddraget
2012.02.13 - Motormagasinet -> Licitationen Dansk Industri og Dansk Byggeri i infight over revisionen af AB92. Dette er Dansk Industris svar på Dansk Byggeris kommentarer. Når du åbner linket til artiklen, så vær opmærksom på, at indlægget består af 4 sider. For at komme videre, skal du trykke på "Licitationen / det røde hus" under artiklen (se Dansk Byggeris kommentarer umiddelbart under dette indlæg):
2012.01.25 - Byggecentrum Dansk Industri og Dansk Byggeri i infight over revisionen af AB92. Dette er Dansk Byggeris kommentarer til Dansk Industris oplæg til hvad en kommende revision af AB92 burde indeholde (se Dansk Industris oplæg umiddelbart under dette indlæg):
2012.01.25 - Licitationen Dansk Industris artikel i Licitationen - skrevet af Mogens Hansen (hovedforfatter på "AB92 for praktikere") - der var med til at sætte gang i debatten om en revision af AB92. Hovedpunkterne i DI's forslag er: 1) hullet mellem AB og ABT bliver lukket ved, at AB ændres til også at kunne omfatte projekteringen, når den ikke er af så stort omfang, at der er tale om egentlig totalentreprise 2) det præciseres i AB, at den er udarbejdet til anvendelse for bygherrer, der ikke er forbrugere 3) arbejdsgarantien (som i henhold til AB 92 skal udgøre 15 % af entreprisesummen) ændres, så størrelsen bedre afspejler risikoen under garantiens løbetid 4) der indføres af før- og efter-afleveringsgennemgang med henblik på at få færre mangler ved afleveringen og hurtigere afhjælpning 5) der indføres en strammere passivitetsvirkning ved udeblivelse af registreringsforretninger 6) tilsynets adgang til at træffe aftaler om ændringer i arbejdet skal oplyses 7) ved rene leverancer skal risikoen overgå til køber ved leveringen
2012.01.11 - AAU Kandidatspeciale Kandidatspeciale af to studerende ved Aalborg Universitet med følgende synopsis: - undersøge behovet for en revision af AB92 gennem interviews af aktørerne i branchen, herunder entreprenører, bygherrer, ingeniører, advokater mv. - undersøge om en stigende tendens til fravigelser til AB92, skyldes at AB92 trænger til en revision, eller om ændringer og forbehold ikke kan undgås, fordi aftaleforholdet skal justeres til de enkelte projekter? En af konklusionerne er, at:
Har du en kop kaffes tid til overs, så læs også de 11 interviews med entreprenører, bygherrer, ingeniører og advokater mv. i afsnit 10.2 (side 155-163). De opridser på udmærket måde de problematikker, der opleves i branchen:
AB92 og forhistorienNu er det atter blevet tid til at give AB'en en make-over! Klima-, energi- og bygningsministeriet har nedsat et udvalg, der skal arbejde med at få revideret både AB92, ABT93 og ABR89. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har dannet en såkaldt "task-force", der skal bidrage til revisionen af hele AB-systemet, som jeg er medlem af. På blogindlægget "AB92 > AB18", vil du kunne følge med i udviklingen af revisionsarbejdet af AB92 efterhånden som det bliver offentliggjort. Du vil også kunne læse om hvad flere af markedets parter mener, den kommende revision bør indeholde. Men kender du AB'ens historien tilbage til den første AB fra 1890? Hvis ikke, så læs med her. Grafisk kan AB'ens hidtidige liv illustreres på denne måde (klik på grafikken, hvis du vil åbne dokumentet som det stammer fra):
1992 Tilblivelsen af AB92 startede i midten af firserne, hvor man begyndte at tale om at AB72 kunne trænge til at blive opdateret. Det daværende Selskab for Byggeret tog i samarbejde med Byggestyrelsen initiativ til en konference, der blev afholdt 01 april 1987 med overskriften "Skal AB72 revideres?" Konferencen mundede ud i at der var behov for en revision af AB72 fordi: - AB72 havde mange upræcise regler I slutningen af 1987, blev der derfor nedsat et udvalg, der bestod af et bredt udsnit af branchefolk. Udvalget startede arbejdet i januar 1988 og efter 53 møder, adskillige undermøder, en høring og udarbejdelse af den endelige betænkning, kunne det daværende Boligministerium i december 1992 fremlægge den vedtagne revision, som vi i dag kender som AB92.
Betænkningen til AB92
Når det er godt også at kende betænkningen til AB92, er det fordi den fortæller en masse om baggrunden for AB92 og de tanker der lå bag de enkelte paragraffer. Du kender sikkert "AB92 for praktikere" af Mogens Hansen m.fl. og måske også "Entreprise" af Erik Hørlyck:
På samme måde som du kan slå op i disse for at få en uddybning af teksten i AB92, vil du også i betænkningen til AB92 kunne finde svar på mange spørgsmål om AB92. Man kan også sige det på den måde, at betænkningen er "moderdokumentet" for AB92. Så brug den endelig, om ikke andet, så som supplement til de to øvrige. 1972 Skrivelse fra Ministeriet for offentlige arbejder af 29.09.1967 til Kommissarius F. J. Boas: Ministeriet beder den daværende Kommissarius om at indtræde som formand for et udvalg og lede arbejdet med revisionen af AB51. Revisionen skønnedes nødvendig da dels mange bygherrer havde indarbejdet ændringer og fravigelser, dels havde mange organisationer introduceret standardforbehold. Desuden skulle udvalget vurdere om der skulle udarbejdes bestemmelser, der tog hensyn til den tekniske udvikling inden for anlægsarbejder og elementbyggeri. Endelig skulle udvalget vurdere om der var behov for ændringer som følge af den nye licitationslov.
1951
1915 1890 På initiativ fra staten, blev der også nedsat en kommission, som i 1889 fremkom med en betænkning. Betænkningen resulterede imidlertid ikke i en egentlig AB. I stedet blev det en arkitekt fra Aalborg - Søren Henrik Hoffmeyer (1839-1912) - der med betænkningen som grundlag, udarbejdede et regelsæt med titlen:
- heldigvis senere blot omtalt som AB 1890 ;0) AB'en var født, og udviklede sig efterfølgende i takt med markedets behov.
Knust beton - Super materiale, men pas på "skvatfælderne"Knust beton er et genbrugsprodukt fra nedrivning og nedknusning af beton fra bygninger og konstruktioner. I vejbygning, kan Knust beton være et super materiale, når det bruges som grusbærelag i stedet for traditionelt stabilt grus af grusgravsmaterialer: det har en rigtig god bæreevne, det er i byggeperioden godt som interimsbelægning og det kan oven i købet ofte fås billigere end stabilt grus. Når man anvender knust beton, sparer man tilmed også på grusressourcerne.
Af Vejdirektoratets Vejledning for Knust beton og tegl (se nedenfor), fremgår det, at man ved dimensionering af vejbelægninger - hvis ikke man ved målinger har kendskab til bæreevnen for den knuste beton - kan anvende et E-modul på 350 MPa. Tilsvarende kan man for stabilt grus anvende et E-modul på 300 MPa. Så den knuste beton har altså en noget større bæreevne end stabilt grus. Indregner du dette i belægningsdimensioneringen, kan du således reducere asfalttykkelsen og dermed spare flere penge. Hvis du udbyder med knust beton, bør du først sikre dig, at der er tilstrækkelige mængder knust beton på markedet i en acceptabel afstand fra byggepladsen. Sammenlignet med materialer fremstillet af knust asfalt, har knust beton ingen problemer med sætninger, hvorfor knust beton er godkendt som grusbærelag på de mest trafikerede veje (trafikklasse T7). Tilsvarende er knust asfalt kun godkendt som grusbærelag på veje til og med trafikklasse T2. Men der er er nogle ting, du skal være opmærksom på, og det gælder især nedknusning og renhed.
Vejdirektoratet har udarbejdet både en Vejledning og en AAB for Knust beton og tegl, hvor der er fastsat krav til kvaliteten. Forsiderne er vist herunder med links til selve dokumenterne. Vær opmærksom på, at du skal bruge netop AAB'en for Knust beton og tegl, da den også indeholder krav til materialer, der udelukkende består af knust beton. Den tilsvarende AAB for Knust asfalt og beton, indeholder derimod IKKE krav til materialer, der udelukkende består af knust beton, men dels til en blanding af knust asfalt og beton, dels til materialer, der udelukkende består af knust asfalt.
Skvatfælderne (1) få dokumentation for modstandsevne mod knusning Og som jeg gør opmærksom på nedenfor, så: (3) tjek om den knuste beton indeholder fugematerialer med PCB! Under udførelsen, er der en ting mere: når komprimeringsgraden måles med en isotopsonde, så: (4) vær opmærksom på, at komprimeringsgraden skal korrigeres for såkaldt "krystal vand" (læs mere om det længere nede).
Modstandsevne mod knusning Så vær opmærksom på at bede din leverandør / entreprenør om resultatet af Los Angeles testen, hvis du ikke få den tilsendt sammen med kornkurven.
Renhedsgrad Så vær opmærksom på at bede din leverandør / entreprenør om resultatet af analysen af renhedsgraden, hvis du ikke får den tilsendt sammen med kornkurven. I AAB'ens afsnit 2.2 kan du læse mere om kravene til renhedsgraden. Afhængig af trafikklassen, må den knuste beton indeholde en mindre procentdel af fx tegl, fliser, kakler, porcelæn, asfalt, glas, metal, plastic og gummi. Her et eksempel på, hvad du kan finde i den knuste beton - ledninger, tegl og plastik:
Tjek for bløde fugematerialer - de kan indeholde PCB! Da vi samlede forskellige restmaterialer op fra denne beton, fandt vi rester af to slags fugematerialer, en grå og en hvid:
På baggrund af tidligere erfaringer, tog vi en prøve af begge og sendte dem til analyse. Det viste sig at den grå type fugemateriale indeholdt chlorerede parafiner og at den hvide indeholdt PCB over grænseværdien. Begge dumpede derfor. Den knuste beton kunne derfor ikke bruges og leverandøren måtte tage den tilbage. Den knuste beton, var ellers leveret af et anerkendt genbrugsfirma, men alligevel indeholdt den altså PCB-holdigt fugemateriale. At restprodukter ikke må indeholde forurenende stoffer som fx PCB, er ikke noget, der i AAB'en er stillet krav om. Det fremgår derimod af miljølovgivningen / Affaldsbekendtgørelsen, at PCB-holdigt materiale skal fjernes inden nedrivning, men det kan altså være nødvendigt at stille supplerende krav om at: - leverandøren skal have undersøgt og garantere at den knuste beton ikke indeholder ikke-godkendte materialer, herunder materialer med PCB over grænseværdien
Viden om PCB
Måling af komprimeringsgrad med isotopsonde Du kan læse mere om hvordan man konkret skal korrigere for krystal vand i Vejdirektoratets prøvningsmetode "Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde" (side 5 og især i appendikset på side 10 og 11):
KalkstabiliseringFagbladet Trafik & Veje, var i april 2015 et temanummer for vejbelægninger og anlægsteknik. I dette nummer bidrager jeg med en artikel om kalkstabilisering med overskriften: Kalkstabilisering – ”Hvor svært kan det være?” Det korte svar jeg giver er: ”I sig selv ikke særligt svært. For de firmaer, der udfører kalkstabilisering er blevet rigtig dygtige. Men skal du som bygherre være sikker på at få det optimale udbytte af kalkstabiliseringen - uden at betale mere end nødvendigt - så kræver det faktisk en hel del overvejelser”. I artiklen kommer jeg ind på en række forhold, man som bygherre skal være opmærksom på: fra belægningsdimensionering og mængderne i tilbudslisten til beskrivelse af, hvad der skal kalkstabiliseres - herunder anlægget for vejdæmninger - beplantning og meget andet. Du kan som sagt læse den uddybende artikel i udgaven af fagbladet Trafik & Veje fra april 2015, men du kan også hente artiklen i en pdf-udgave her:
Har du spørgsmål vedrørende kalkstabilisering, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Politik for kravhåndteringAlle offentlige virksomheder har en rygepolitik. Men hvor mange offentlige bygherrer har en politik for håndtering af krav fra entreprenører? Specielt som stor kommunal / statslig bygherre, burde det være afgørende at have en skriftlig nedfældet ”politik” for hvorledes krav fra entreprenører håndteres.
Hvornår indgår man forlig, får man løbende afklaret kravene eller skubber man dem foran sig indtil slutopgørelsen og hvem i organisationen skal håndtere kravene og hvem skal ikke? Og særlig vigtigt bør det være i organisationer, hvor kravhåndtering udføres af både fastansatte og konsulenter. Har man en politik for kravhåndtering sikres det, at krav fra entreprenører håndteres efter samme retningslinjer, uanset hvilket projekt, der er tale om og uanset hvem der som projektleder eller tilsynsleder, er ansvarlig for projektet. Læs mere under Ydelser...
|
KategorierSeneste indlæg |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![Kollektiv bustrafik og BRT - Høringssvar [Forside]](http://www.ythat.dk/wp-content/uploads/Kollektiv-bustrafik-og-BRT-Høringssvar-Forside-e1468616153584.jpg)
