KALKSTABILISERING

Posted on: februar 10th, 2015 by ythat No Comments

Opdateret 2023.11.30

Kalkstabilisering af lerjord kan anvendes i mange sammenhænge, hvor alternativet havde været at skifte dårlig jord ud med bundsikringsgrus eller tilsvarende (læs gerne artiklen i Trafik & Veje som omtalt herunder, for en hurtig introduktion til metoden). Kalkstabilisering kan fx anvendes i forbindelse med:

  • stabilisering af planum
  • stabilisering af jord til indbygning
  • stabilisering af jord i ledningsgrave
  • indbygning i diger og dæmninger (reducerer mængden af jord, der skal bruges + sikrer mod gennembrud)

Læs mere her:

 

Den korte forklaring er, at når man stabiliserer lerjord ved at iblande fx 1 % brændt kalk og mixe det sammen med jorden i typisk 40 cm dybde, opnår man en umiddelbar forøgelse af jordens bæreevne og øvrige egenskaber. Der er tale om både en korttidsreaktion og langtidsreaktion. Umiddelbart efter stabiliseringen opstår der stærke kemiske bindinger mellem lerpartiklerne samtidig med at lerpladerne omdannes og omlejres på en måde så stabiliteten i jorden øges. Desuden forøges det optimale vandindhold, mens plasticitetsindekset falder. Efter stabiliseringen minder jorden mere om et friktionsmateriale end et kohæsionsmateriale. I forbindelse med langtidsreaktionen dannes der puzzolangeler der øger jordens styrke og bærevne.

Da kalken som nævnt reagerer med leren, er det derfor kun lerholdig jord, der kan kalkstabiliseres.

En spændende og meget nyttig egenskab ved kalkstabiliseret jord i forhold til fx cementstabiliseret jord eller grus er, at man kan grave i den kalkstabiliserede jord –  fx i en ledningsgrav i en kalkstabiliseret rampe – og indbygge den igen. Den kalkstabiliserede jord genvinder altså sin styrke og kan derfor bruges igen og igen. 

STABILISERING AF PLANUM / JORD TIL INDBYGNING

At kunne forbedre en tvivlsom underbund ved at stabiliseres planum med kalk er på ingen måde ny. I Danmark har man kalkstabiliseret gennem de sidste 15-20 år og i udlandet – specielt i Franskrig og USA – mere end 50 pr. Metoden er både hurtig, billig og effektiv. Og i forhold til udskiftning med stabilt grus er den endog meget bæredygtig, da der typisk kun skal tilsættes 1% kalk. Så metoden sparer både CO2 og grusressourcer.

Da der trods alt kommer nye bygherrer og rådgivere til hele tiden, har jeg taget metoden med for fuldstændighedens skyld. Jeg skal dog skynde mig at fortælle, at metoden kun virker, hvis din underbund består af lerjord.

Så består din underbund af lerjord med et for lavt E-modul eller jorden i og for sig er OK, men blot opblødt, vil kalkstabilisering af dit planum ofte være den bedste løsning. Som jeg skriver andet steds kan kalkstabilisering ændre dit planum fra snot til godt på mindre end 24 timer. På så kort tid ændrer kalk din jord fra noget en larvebåndsdozer kører fast i, til noget du kan køre på med din bil! 

Kalkstabilisering af planum foregår normalt efter det princip, der er vist herunder: En vogn med et magasin fyldt med kalk og med en strø monteret for enden af vognen fordeler kalken ud på jordoverfladen. En fræser kører efter og mixer kalken ned i ca. 40 cm dybde til en homogen blanding. Herefter forkomprimeres jorden med en fårefodstromle, hvorefter en grader afretter jorden. Til slut færdigkomprimeres jorden med en glatvalset tromle, hvorefter man kan fortsætte med sin vejopbygning (skal man fortsætte med flere lag, hverken afretter eller glattromler man).

Klik på illustrationen herunder for at gå til YouTube for at se en video af, hvordan det kan foregå:

Vil du gerne se flere videoer på YouTube, så søg blot på “kalkstabilisering” eller på engelsk, “Lime stabilization”.

HVIS du vælger at kalkstabilisere dit planum, så undersøg – specielt ved større arealer – hvor lidt kalk du kan nøjes med at tilsætte. For den største del af den lerjord jeg har været med til at stabilisere har vi kunne nøjes med at tilsætte 0,5 % kalk og stadig opnå et E-modul på 60 MPa eller højere. Og så er CO2-aftrykket selvsagt væsentligt lavere end hvis man tilsætter fx 2 % kalk.

Vejregel og artikel

Herunder har jeg indsat link til en artikel jeg har skrevet om kalkstabilisering til Trafik & Veje som i april 2015 var et temanummer for vejbelægninger og anlægsteknik. I dette nummer bidrager jeg med en artikel om kalkstabilisering med overskriften: Kalkstabilisering – ”Hvor svært kan det være?”

Det korte svar jeg giver er: ”I sig selv ikke særligt svært. For de firmaer, der udfører kalkstabilisering er blevet rigtig dygtige. Men skal du som bygherre være sikker på at få det optimale udbytte af kalkstabiliseringen – uden at betale mere end nødvendigt – så kræver det faktisk en hel del overvejelser”.

I artiklen kommer jeg ind på en række forhold, man som bygherre skal være opmærksom på: fra belægningsdimensionering og mængderne i tilbudslisten til beskrivelse af, hvad der skal kalkstabiliseres – herunder anlægget for vejdæmninger – beplantning og meget andet.

Desuden har jeg herunder også indsat link til Vejdirektoratets Vejregel for Jordstabilisering fra marts 2018. Foruden AAB’en, så læs endelig også vejledningen, den er rigtig god. Tjek dog for eventuelle nye udgaver på Vejregler.dk.

Og ikke mindst: Vejreglen beskriver ikke blot stabilisering med kalk, men også med cement (for friktionsjord eller siltholdig jord) samt stabilisering med en blanding af kalk og cement:

KALKSTABILISERING AF JORD I LEDNINGSGRAVE

Hvis den jord man opgraver fra en ledningsgrav er uegnet til at fylde tilbage, er løsningen typisk at bortkøre og i stedet tilfylde med bundsikringsgrus eller tilsvarende. Men med de sparsomme grusressourcer nu om dage – specielt på Sjælland – er det en dårlig idé. En løsning som bliver mere og mere populær, er at kalkstabilisere jorden. Enten på stedet, hvis der er plads til det og mulighed for det. Alternativt at køre det til et anlæg, hvor det kan blive stabiliseret og kørt retur når du skal bruge det. Du sparer penge og landet sparer grus – en win-win :0)

Vær opmærksom på, at for at få understøttet rørene, skal du fortsat bruge grusmateriale til op til midten af rørene. Afhængig af din jord (stenindhold) og typen af dit rør, kan du herfra bruge kalkstabiliseret jord. Men som tilfyldning 10 cm over overside rør, kan du uden problemer bruge kalkstabiliseret jord:

Der er flere måder at kalkstabilisere jord i ledningsgrave på. Men HUSK, at er jorden egent til at fylde tilbage og genindbygge i ledningsgraven, er det fortsat både det det billigst og mest bæredygtige. Samtidig er det også det teknisk bedste, da du – når du tilfylder med det samme materiale som du gravede op – undgår differenssætninger. kalkstabiliseret lerjord sætter sig ikke, så med mindre du gør noget særligt risikerer du på længere sigt at der i en vej opstår revner mellem asfalten over ledningsgraven og den omgivende asfalt.

(1) du kan bestille et mobilt anlæg, der kalkstabiliserer jorden på stedet. De nye udgaver af mobile anlæg kan køre direkte på strøm eller på strøm via en diesel generator:

(2) eller du kan stabilisere jorde direkte i ledningsgraven som vist her under. Klik på fotoet for at læse mere:

(3) når du kører jord til en jordmodtager (fx fordi du ikke har plads til at have den liggende på stedet eller den er for våd), kan du flere steder få færdig kalkstabiliseret lerjord med retur. På den måde sparer du også kørsel og CO2

(4) har du ikke selv noget (egnet) jord, kan du købe færdig kalkstabiliseret jord, klar til indbygning

Noget af det virkelig smarte ved kalkstabiliseret lerjord er, at  man kan kalkstabilisere en masse lerjord på én gang. Så kan man have den liggende overdækket eller afrettet og afglattet i miler (jorden må helst ikke ikke blive gennemvåd for så hærder den og bliver svær at grave i) og tage af jordbunken i takt med at man skal bruge den. Så man behøver ikke at have et dyrt værk stående i al den tid man bygger jorden ind. 

Har du spørgsmål vedrørende kalkstabilisering, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Kalkfræser_01


Leave a Reply

 

Seneste indlæg

Kategorier