Opdateret 2025.03.16

JORD SKAL REDDE VORES JORD

Vores jord har det tydeligvis ikke godt. Vi bruger alt for mange naturressourcer, udleder for meget CO₂ og overskrider i det hele taget de planetære grænser massivt.

Men – jord kan blive et af de største enkeltbidrag til at rette op på dette. Til at kunne opfylde såvel regeringens klimaplan 2030 som Parisaftalen.

I Danmark ”producerer” vi årligt et overskud på mere end 15 millioner tons jord. Mindst – for der et stort mørketal. Nogle vurderer at der er tale om den dobbelte mængde. Denne overskudsjord, vil vi – i endog meget stor udstrækning – kunne udnytte i både bygge- og anlægsbranchen til erstatning for beton, stål, sand og grus – hvis vi stabiliserer den med kalk…

På den måde, kan vi ændre jord fra et sekundært – til et primært råstof.

Vil du gerne bruge overskudsjord fra andre projekter er der en række lovkrav, der skal overholdes. Det er ikke noget jeg ved nok til, til at jeg vil udfolde mig om det her, så du må søge oplysninger andre steder, hvis du har behov for det. Men en god start vil være at læse vejledningen herunder, udarbejdet af Vejdirektoratet.

En anden ting er at finde det nærmeste sted, hvor du kan du kan finde nok jord i den kvalitet du skal bruge. Her har der for efterhånden mange år siden været oprettet en portal på nettet, som siden blev pillet ned på grund af manglende efterspørgsel af overskudsjord. Men den er formentlig ved at blive genoplivet:

Arbejder du med overskudsjord, men kender du ikke denne glimrende vejledning som Vejdirektoratet har fået udarbejdet, så læs den! Formålet med vejledningen er at danne grundlag for håndtering af jord primært i forbindelse med anlægsprojekter. Rapporten understøtter en bæredygtig jordhåndtering inden for de gældende EU-retlige rammer under iagttagelse af national lovgivning, hvor denne ikke fraviges konkret ved anlægslovgivning. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Advokat Jacob Brandt, CODEX Advokater. Jacob er en af landets mest erfarne miljø- og planretsadvokater, med spidskompetence indenfor affalds- og ressourceregulering.  Blandt meget andet forklarer vejledningen begreberne, Overskudsjord, Projektjord, Bortskaffelse depot og deponi, Nyttiggørelse hhv. anvendelse, Genanvendelse hhv. anvendelse og forklarer hvornår jord er affald og hvad der gælder når jord er affald.

Danmarks Miljøportal lancerede for nogle år siden portalen jordbase.dk. Men efter nogle år blev den pillet ned, da der godt nok var masser, der gerne vil af med jord, men alt for få, der ville aftage det. Lidt samme problem som en datingside, hvor kun mænd har oprettet en profil :0) Nu er der dog planer om at få portalen i luften igen. Blandt andet på grund af de muligheder som kalkstabiliseret lerjord allerede har indenfor anlægsarbejder, men primært foranlediget af det kæmpe potentiale for både anlægssektoren og byggesektoren som vil blive udløst, hvis det viser sig at kalkstabiliseret lerjord er frostsikkert. Efter hvad jeg har hørt, er det nu Region Hovedstaden, der har taget stafetten for at få en jordbase 2.0 i luften.

MIG OG KALKSTABILISERING

Første gang jeg i praksis oplevede, hvad kalkstabilisering kan, var i 2010 i forbindelse med projektet for udvidelsen af Holbækmotorvejen. Vi skulle opbygge en rampe af jord, men larvebåndsdozeren kørte fast, så den måtte trækkes fri. SÅ ved at man, et det er dårlig jord. Jorden blev kalkstabiliseret og mindre end 24 timer senere, kunne vi køre på den med stort entreprenørgrej! Når man har oplevet det, får man respekt for, hvad det kan (se fotos / omtale længere nede). Gennem mit arbejde som konsulent for Vejdirektoratet, har jeg været med til at kalkstabilisere flere hundrede tusind kvadratmeter og kubikmeter jord, for at den skulle opnå en større styrke og bygbarhed. Sammen med Vejdirektoratet, DTU, Region Hovedstaden, Remco, Holbøll og Thi-Dencker Arkitekter, har jeg desuden arbejdet med at udføre Danmarks – og formentlig verdens – første støjskærm i kalkstabiliseret jord. Det kan du læse mere om her: Støjskærme i lerjord – Ythat?

I eget regi, er jeg sammen med Region Hovedstaden ved at søge forsknings- og fondsmidler til dels at videreudvikle på støjskærmen, dels for at undersøge mulighederne for at bygge diger og fremstille ubrændte mursten og præfabrikerede elementer til byggeriet af kalkstabiliseret lerjord. Mere om det senere…

JORD – FRA SEKUNDÆRT TIL PRIMÆRT RÅSTOF

Men vi kan ikke spise vores egen hale. Når vi bliver bedre til at genbruge jord, vil der blive mindre overskudsjord. Så det gælder om at få identificeret mørketallet og udnytte al brugbar overskudsjord. Om få år bør vi ikke længere “opmagasinere” overskudsjord i støjvolde og udsætningsområder. Og det skal være slut med at køre overskudsjord ud på markerne. Vi får brug for al den brugbare overskudsjord vi kan skaffe. Og måske skal vi til at åbne “jordgrave” – på samme måde som vi i dag åbner grusgrave?

For tiden drøftes behovet for en national råstofplan. Og jeg er helt enig – der ER behov for en national råstofplan. MEN – hvad skal den baseres på?

I bygge- og anlægsbranchen forbruger vi mere end 90% af de 42 mio. m3 sand og grus, vi hvert år indvinder herhjemme – til lands og til vands. Og samtidig står vi for omkring 30-40% af den samlede CO₂-udledning. Og det vil vi blive ved med, så længe der er grus nok. Så hvad kan ændre det? Flere grusgrave? Eller er det netop manglen på grus, der kan ændre det?

Min oplevelse er, at tankegangen om at bruge alternative materialer endnu ikke er slået igennem – og slet ikke i anlægsbranchen. Og især nok ikke hos rådgivere og bygherrer.

Et eksempel. Herhjemme producerer vi årligt omkring 250.000 m3 slagger i en kvalitet, så det kan anvendes i vejbygning. Et materiale, der teknisk set er bedre end både bundsikringsgrus og stabilt grus (som du kan læse mere om her Slagger – Ythat?). De 250.000 m3 er jo dermed marginale mængder i forhold til den samlede mængde sand og grus vi bruger. Og alligevel kæmper AFATEK for at få deres certificerede slaggegrus afsat på Sjælland. Og netop på Sjælland, hvor grus er en ”truet dyreart” og hvor vi hver dag importerer tusindvis af tons grus fra Jylland. Det giver simpelthen ingen mening!

Men det underbygger min oplevelse af, at vi i branchen helst vil tage det sikre valg og gøre som vi plejer. Så længe der ER tilstrækkeligt grus, vil vi hellere have det end noget andet.

Og nej, jeg tror ikke at vi kan undvære grus. Men vi kan i meget høj grad reducere behovet for grus. Ikke blot cykelstier, men også veje kan vi – afhængig af trafikbelastning og afvandingsforhold – allerede i dag udføre helt uden grus. Så der er potentiale for at spare endog RIGTIG meget grus. Ved at bruge knust asfalt og knust beton, ved at bruge slagger, ved at bruge BSM og – ikke mindst – ved at bruge kalkstabiliseret overskudsjord. For kalkstabilisering af jord rummer et kæmpe potentiale. Det er det, vi sammen skal have undersøgt nærmere, inden vi blot åbner nye grusgrave.

For fremover vil kalkstabiliseret jord blive benyttet til formål som kun de færreste havde troet muligt for få år siden.

HVAD ER KALKSTABILISERET JORD?

Herover vist en fræser, der udfører kalkstabilisering in situ og mixer jorden i en dybde af typisk 40 cm. Kalkstabilisering kan også udføres på et mobilt værk (se længere nede i artiklen)

Kalkstabiliseret jord er jord, der er stabiliseret med brændt kalk. Typisk 1% plus/minus afhængig af jorden og hvad formålet med stabiliseringen er. At kunne forbedre dårlig jord ved at stabilisere den med kalk er ikke noget nyt. I Danmark har vi kalkstabiliseret jord gennem de sidste cirka 20 år og i udlandet – specielt i USA og Franskrig – mere end 75 år. Kalkstabilisering blev oprindeligt brugt i forbindelse med vejbygning  til at stabilisere planum i en vejkasse. For de ikke vejkyndige, er planum den overflade man bygger vejen (vejbefæstelsen) på.

Metoden er både hurtig, billig og effektiv. Kalkstabilisering kan ændre din jord fra snot til godt på mindre end 24 timer: på så kort tid ændrer kalk din jord fra noget en larvebåndsdozer kører fast i, til noget du kan køre på med din bil! 

Det er dog kun lerjord, der kan stabiliseres med kalk. Og jorden skal have indhold af ler på omkring 13% eller mere. Men det har langt det meste jord også. Længere ned i indlægget, kan du se et geologisk oversigtskort, der viser hvor i landet der moræneler.

Herunder kan du læse meget mere om, hvordan kalkstabilisering virker, hvordan det udføres og hvad det kan bruges til.

HVORDAN VIRKER KALKSTABILISERING?

Den korte forklaring er, at når man stabiliserer lerjord ved at iblande fx 1 % brændt kalk, opnår man en umiddelbar forøgelse af jordens bæreevne og øvrige egenskaber. Der er tale om både en korttidsreaktion og langtidsreaktion. Umiddelbart efter stabiliseringen opstår der stærke kemiske bindinger mellem lerpartiklerne samtidig med at lerpladerne omdannes og omlejres på en måde så stabiliteten i jorden øges. Desuden forøges det optimale vandindhold, mens plasticitetsindekset falder. 

Herover er vist resultatet af et helt traditionelt standardproctorforsøg, dog udført med varierende indhold af både vand og kalk, udarbejdet af Grontmij (nu SWECO). Det ses at for den aktuelle jord, forøges grænsen for det optimale vandindhold fra ca. 10,3% til 12,2% når der er tilsat 1,5% kalk. Det vil sige at det optimale vandindhold stiger ca. 2%: 1% skyldes at en del af vandet som følge af den kemiske reaktion er blevet kemisk bundet og ikke længere findes som frit vand 1% skyldes at lerpladerne som følge af den kemiske reaktion flokkulerer og at jorden dermed opfører sig mere som et friktionsmateriale

Forsøg indikerer, at når man tilsætter kalk til jorden, kan jorden optage mere vand før jorden bliver plastisk. Det vil sige at plasticitetsgrænsen WP stiger. Flydegrænsen WL ændres derimod ikke væsentligt. Derfor falder plasticitetsindekset IP, som jo er forskellen mellem de to.  Der skal kun en meget lille mængde kalk til før plasticitetsgrænsen stiger.

Der sker desuden det, at når der tilsættes vand til kalk, giver det en høj pH (typisk mellem 10 og 12 afhængig af, hvor mange % brændt kalk, der tilsættes jorden. Den høje pH gør, at ler silikaterne og ler aluminaterne opløses (hvilket de normalt gør ved pH>10), hvorved det bliver muligt for Ca²⁺ at danne calcium silikater og calcium aluminater, der begge cementerer og danner puzzolangeler. Dannelsen af puzzolaner øger jordens styrke og bærevne, både her og nu, men specielt over tid (uger, måneder, år).

 Når jorden er blevet stabiliseret med den brændte kalk, får jorden fysiske og tekniske egenskaber, næsten som grusmaterialer. Og jorden minder også langt mere om et grusmateriale end et lermateriale, som du kan se på fotoet herunder:

Foto af SR-Gruppen

Herunder kan du se hvordan den kemiske reaktion forløber fra den “rå” kalk til brændt kalk. Kalken – i form af kalciumkarbonat (CaCO₃) – brændes og bliver til kalciumoxid CaO. I processen udledes der CO₂ (kuldioxid). Lidt længere nede i artiklen, har jeg vist EPD-værdier for brændt kalk, så du kan se klimaaftrykket:

Illustration udarbejdet af Lhoist

KAN KALKSTABILISERET JORD VÆRE FROSTSIKKER?

Og hvorfor er det interessant? Jo, for viser det sig at kalkstabiliseret jord er frostsikker, kan det pludselig åbne for dels at kunne erstatte bundsikringsgrus – og muligvis også stabilt grus – i vejbefæstelser. Og dels vil man kunne bruge kalkstabiliseret lerjord til en række andre formål, fx fundamenter i byggeriet.

Når man normalt kalkstabiliserer lerjord, tilsætter man af gode grunde ikke mere kalk end nødvendigt for at få den ønskede stabiliserende effekt. Men hvad hvis man tilsætter endnu mere kalk: kan jorden så gå hen og blive frostsikker? Og kan den det, kan kalkstabiliseret jord så erstatte både bundsikringsgrus og stabilt grus, så man kan bygge en vej helt uden grus ..?

Det er der nogen, der mener, specielt i udlandet. Men også herhjemme er der udført forsøg på baggrund af erfaringer fra specielt USA. 

Notatet herunder skrev jeg oprindeligt i 2013 efter mine første erfaringer med kalkstabiliseret jord og – som det også fremgår – på baggrund af idé og forslag fra Peter Stockmarr fra SWECO:

Notatet beskriver blandt andet hvordan Arkil i en totalentreprise med SWECO som rådgiver udførte nedenstående belægning, hvor jorden ikke ligger de sædvanlige 80 cm nede i traditionel frostfri dybde, men blev kalkstabiliseret og blot lå 43 cm under vejoverfladen. Strækningen blev indviet i november 2012. Belægningen har således ligget i 12 vinterperioder, herunder to med så hård frost, at frosten er nået ned i den kalkstabiliserede jord. Jeg har ikke selv set belægningen, men Peter Stockmarr fra SWECO har oplyst, at den fortsat ligger uden skader.:

Til Vejforum i 2022, kom jeg tilfældigvis til at spise frokost ved samme bord som Hanne Lauritsen fra Fredericia Kommune, som står for driften af omfartsvejen. Så hvis du ønsker at høre mere om den, er jeg sikker på at du er velkommen til at kontakte hende.

Ligeledes på Vejforum 2022 præsenterede SR-Gruppen i samarbejde med min tidligere kollega Caroline Hejlesen resultatet af et forsøg, som skulle belyse hvorvidt kalkstabiliseret jord kan være frostsikkert. Det var et meget lovende resultat. Den kapillære stighøjde – for lerjord, der var stabiliseret med 1% kalk – blev målt til 70 mm, hvilket stemmer godt overens med DTU’s forsøg i “babybadekarrene” som beskrevet længere nede i indlægget. Dette skal ses i forhold til vasket grus, som har en kapillær stighøjde på omkring 30 mm, mens coatede lecanødder ligger på 10 mm. Hele præsentationen kan du læse længere nede i artiklen under “Artikler ++ om kalkstabilisering”, hvor du finder en kort omtale + link.

På baggrund af de lovende resultater, er Vejdirektoratet gået ind og har medfinansieret yderligere forsøg. Jeg har hørt at de foreløbige resultater ser lovende ud og at den samlede rapport vil blive offentliggjort i 2025 – eventuelt ledsaget af en ny vejregel. Det bliver spændende læsning. Men langt mere end det. For et positivt resultat af forsøgene vil være en veritabel gamechanger i forbindelse med råstofproblematikken.

HVOR MEGET KALK, SKAL DER TILSÆTTES?

Det kommer helt an på jorden – og hvad den skal bruges til. Men typisk mellem 0,5 og 2%. Jo vådere jorden er, jo mere kalk skal du tilsætte. Men som udgangspunkt, kan du regne med et gennemsnit på 1%.

Skal du derimod bruge jorden til fx at fremstille blokke til opførelse af fx støjskærme, skal du bruge 2% kalk. Dels for at sikre en tilstrækkelig stor stabilitet og trykstyrke, dels for at sikre at jorden ikke eroderer når den bliver udsat for vind og vejr – herunder regn og frost.

HVAD KALKSTABILISERET JORD KAN BRUGES TIL

Kalkstabilisering af lerjord kan anvendes i mange sammenhænge, hvor alternativet havde været at skifte dårlig jord ud med bundsikringsgrus. Kalkstabiliseret jord kan også bruges til en række forskellige formål – nok flere end de fleste umiddelbart tænker på. Og sikkert også mere end jeg har oplistet herunder:

1. stabilisering af planum: Læs mere herunder
2. køreveje i udførelsesfasen
3. indbygning i ramper og dæmninger mv.: Læs mere herunder
4. erstatning af bundsikringsgrus i veje, cykelstier, pladser mv. (se Vejregel for “Anvendelse af kalkstabiliseret lerjord som bundsikring”, når den frigives senere på året)
5. erstatning af stabilt grus i veje, cykelstier, pladser mv. afhængig af trafikklasse: For cykelstier læs mere her: Cykelstier uden grus – Ythat?
6. stabilisering af jord i ledningsgrave: Læs mere herunder
7. fremstilling af støjskærme: Læs mere i det separate indlæg her Støjskærm – Ythat?
8. fremstilling af ubrændte mursten til byggeriet: Læs mere her Cycle Terre – Symposium #2 om byggeri i lerjord (eller google “Cycle Terre”, “CEB” eller “CSEB”)
9. fremstilling af elementer til byggeriet: google fx “Martin Rauch + Roberta” og “Alnatura Campus”
10. fundamenter: Læs mere herunder
11. membraner: Læs mere herunder
12.  byrumsinventar som fx bænke / siddeplinte (typisk udført af præfabrikerede elementer som for støjskærme)
13. afgrænsning af forsænkede arealer i forbindelse med LAR-løsninger og andet (typisk udført af præfabrikerede elementer som for støjskærme)
14. fremstilling af højvandsmure: Indlæg under udarbejdelse, tjek om nogle uger
15. opbygning diger (sikrer mod gennembrud og reducerer mængden af materialer, der skal bruges): Indlæg under udarbejdelse, tjek om nogle uger

MATERIALEPARAMETRE

Hvis du har kigget undrende og tvivlende på listen herover, kan jeg sagtens forstå dig. Men du skal ikke tænke på kalkstabiliseret jord som jord. Du skal mere tænke på kalkstabiliseret jord som en form for letbeton – dog i den lavere ende af skalaen. Kalkstabiliseret jord har nedenstående materialeparametre:

• Densitet: ~1,85 tons / m3 (mindre end ustabiliseret moræneler, da lermineralerne omlejres og dermed fylder mere, når jorden stabiliseres)
• Overflademodul: fra 100 MPa op til 300 MPa eller mere afhængig af jorden, kalkindholdet og hærdetiden
• Trykstyrke: ~ 6 MPa med 2% kalk. Afhængig af jorden og hærdetiden
• Trækstyrke (uden fiberarmering): ~ 0,5 MPa med 2% kalk. Afhængig af jorden og hærdetiden
• Trækstyrke (med fiberarmering, fx halm): endnu ikke bestemt (forsøg ved DTU udføres i 2025)
• Permeabilitet = 0 = impermeabel
• Opløsningsresistent: stabilt selv efter 3 uger nedsænket i vand
• Kapillær stighøjde mindre end 10 cm
• Erosionsresistent: selv strømmende vand, vil kun i ringe grad kunne erodere kalkstabiliseret jord

OVERFLADEMODUL

Eksemplet herunder beskriver udviklingen af overflademodulet fra dagen efter stabiliseringen til 2 uger efter. Som det fremgår drejer det sig om det eksempel jeg fortalte om i starten af indlægget, hvor noget jord var så dårlig at vi måtte trække en larvebåndsdozer fri. Jorden blev kalkstabiliseret 16/06 om eftermiddagen (til info, se fotos herunder). Og morgenen efter kunne vi køre på den med lastbiler!

Som et forsøg målte vi med mini-faldlod overflademodulet i 5 punkter, som vi ad nogle omgange målte på gennem de næste par uger. Som det ses af skemaet og kurverne øverst til venstre, steg overflademodulet til omkring 350 MPa. Når det gik så hurtigt, skyldes det at det var sommer. Temperaturen er afgørende, for hvor hurtigt kalkstabiliseringen virker. Efter godt 2 uger kunne vi ikke længere måle, da arbejdet skulle fortsætte. Men som det ses, var der ikke tegn på at styrkeudviklingen umiddelbart skulle aftage (klik på illustrationen herunder for at åbne en lidt mere læsbar udgave af skemaet):

Det sidste eksempel på målinger af et overflademodul, er udført i november måned. Blot for at vise at styrkeforøgelse godt kan finde sted, selv om det bliver køligt. MEN – kalkstabilisering i frostvejr går ikke. Af kurven ses igen et højt E-modul – på 300 MPa – der fortsat er sigende efter knap 3 uger:

TRYKSTYRKE

DTU har udført en række forsøg for at bestemme trykstyrken afhængig af kalkindholdet og hærdetiden. Af kurverne herunder, kan det ses at trykstyrken stiger kraftig de første cirka 4 måneder. Herefter fortsætter styrkeudviklingen i et mindre tempo. Men efter 1 år, er trykstyrken øget til omkring 6 MPa:

TRÆKSTYRKE (uden fiberarmering)

Tilsvarende har DTU udført en række forsøg for at bestemme trækstyrken afhængig af kalkindholdet og hærdetiden. Af kurverne herunder ses det, at trækstyrken efter 2 ugers hærdetid ligger på omkring 0,5 MPa:

TRÆKSTYRKE (med fiberarmering)

Der der endnu ikke udført laboratorieforsøg herhjemme med henblik på at bestemme træsktyrken når man tilsætter fibre. Men DTU har modtaget en bevilling fra COWIfonden til at undersøge det. Forsøgene er planlagt udført i 2025 – det bliver spændende at følge! Traditionelt har lerjord – i ustabiliseret form – gennem århundreder været stabiliseret med halm for at øge trækstyrken. Og netop halm vil være oplagt at undersøge som det første, da det dels er et naturligt materiale, dels er billigt og dels kan fås i store mængder:

At tilsætning af halmfibre gør en forskel, kan man udlede af denne fine fortælling, som jeg har modtaget af Einar Rud Pedersen, der sammen med sin kone selv bor i et hus bygget af lerjord, nemlig den smukke mere end 200 år gamle gård Jarlsminde, som ligger i Stavtrup, lidt vest for Aarhus. Fortællingen handler dog ikke om Jarlsminde, men om en skole i byen. Skolen blev bygget af lerjord efter en traditionel metode kaldet Pisé dog iblandet langhalm. Bortset fra langhalmen, var det samme byggemetode som Sven Risoms dobbelthuse på Toftagervej godt 100 år senere, som du kan læse om her:

PERMEABILITET

I indlægget i Trafik & Veje fra april 2024, som der også er link til længere nede, er det angivet at permeabiliteten for kalkstabiliseret lerjord blev mål til 0. Altså impermeabel. 

Det betyder at kalkstabiliseret lerjord i forskellige sammenhænge kan bruges som membran. Og i modsætning til fx en membran af bentonit, er den robust og kørestabil.

OPLØSNINGSRESISTENS

i forbindelse med støjskærmsprojektet,  udførte vi på DTU et forsøg, hvor vi støbte to ca. 30 cm store terninger. Den ene stabiliseret med 2% brændt kalk den anden i ”rå” lerjord, som vi lagde ned i hvert deres ”babybadekar” med vand. Efter 3 uger så de således ud:

I karret til venstre – hvor der stadig er vand – ligger den stabiliserede terning. Vandet var suget nogle centimeter op (det mørke), men terningen var fuldstændig hård, også under vandet.

I karret til højre ligger terningen udført i ”rå” lerjord. Bemærk at karret er helt tørt. Årsagen er, at vandet er suget helt op i terningen og derefter mere eller mindre fordampet. Som man også kan se, er bunden af terningen forvitret, og jorden flydt ud i bunden af karret, mens der endnu var vand i det.

Så her fik vi ved selvsyn en rigtig god fornemmelse af, hvor stærkt og hvor ”opløsningsresistent” kalkstabiliseret lerjord er!

KAPILLÆR STIGHØJDE

Som du kan se på terningen til venstre, er vandet kun steget lidt op i terningen, selv efter 3 uger. I indlægget på Vejforum 2022, som der også er link til længere nede, blev den kapillære stighøjde for kalkstabiliseret jord i et forsøg målt til 70 mm inden for 1 døgn og stadig kun de samme 70 mm efter 11 døgn. Til sammenligning har coatede lecanødder – der typisk bruges som kapillarbrydende lag –  en kapillær stighøjde på 100 mm. 

Det giver forhåbninger om at kalkstabiliseret lerjord kan bruges som fundamenter i byggeriet. Blot skal man udføre fundamenterne 2 x 10 cm bredere og 10 cm dybere end dimensioneringen tilsiger for at udføre et 10 cm tykt “offerlag” på de sider af fundamentet, der kan blive eksponeret for stående vand. Hvor høje støjskærme og bygninger et fundament af kalkstabiliseret lerjord kan bære, mangler endnu at blive beregnet.

KAN KALKSTABILISERET JORD GENBRUGES?

Ja – det kan den. En spændende og meget nyttig egenskab ved kalkstabiliseret jord er, at i modsætning til fx cementstabiliseret grus, kan man grave eller fræse den kalkstabilisede jord op, transportere den hen, hvor den skal genbruges og bygge den ind. Når den kalkstabiliserede jord er blevet komprimeret, gendanner den sin styrke. Så selv om det koster på CO₂-kontoen at producere kalkstabiliseret jord, er det en klimavenlig løsning forstået på den måde, at jorden kan bruges igen og igen.

Fotoet herunder viser udførelse af en ledningsgrav i en vejdæmning som er kalkstabiliseret helt fra bunden. Vi målte E-modulet til min. 200 MPa. Siderne står faste, stejle og glatte. Føreren af gravemaskinen fortalte at han godt kunne mærke at der skulle ”tages hårdere fat”, men at den kalkstabiliserede jord ellers var udmærket at grave i. Tilsvarende var det heller ikke noget problem at komprimere jorden igen. Og efter komprimeringen genvandt jorden sin styrke fra før opgravningen:

 Kan man ikke finde et sted at genbruge den kalkstabiliserede lerjord, kan man i stedet sprede den ud på en mark som jordforbedring. Når det regner og den brændte kalken bliver våd, omdannes den til kalcium hydroxid. Processen er exoterm, hvorfor der udledes varme. Det, der herefter sker er interessant: når kalcium hydroxiden bliver eksponeret for luften, optager den CO₂. Ikke så meget som der blev brugt da kalken blev brændt, men dog noget. Og i denne proces omdannes kalcium hydroxiden til kalciumkarbonat (CaCO₃), altså det vi tidligere benævnte “rå” kalk. Ringen er sluttet og vi er tilbage til start. Kalciumkarbonat – også kaldet calcit – er kalk på den form som landmændene kører ud på deres marker for at forbedre jorden. 

Så selv om processen med fremstilling af brændt kalk er CO2-belastende, vil genbrug eller bortskaffelse af den kalkstabiliserede jord ikke udgøre et miljøproblem.

Illustration udarbejdet af Lhoist

EPD-VÆRDIER FOR KALKSTABILISERET LERJORD

Hvis du skal vurdere om det bedste er at udskifte jord med grus eller at kalkstabilisere jorden, er der to meget forskellige forhold, du skal tage i betragtning: dels klimabelastningen i form af CO₂-udledningen, dels forbruget af naturlige råstoffer. Foretager du en LCA-beregning på et konkret projekt, vil transporten af materialer udgøre en væsentlig del af den samlede  CO₂-udledning. Så er der grus og jordtip i nærheden, vil CO₂-regnskabet formentlig falde ud til fordel for udskiftning med grus og selvfølgelig omvendt, jo længere, der skal køres med jord og grus.

Mit personlige take er, at der skal meget til for at jeg ville vælge udskiftning med grus. Af flere årsager, men primært for at spare på de naturlige råstoffer – specielt, hvis der er tale om et projekt på Sjælland, hvor grus allerede er en “truet dyreart”.

Men uanset kan du bruge disse EPD-værdier i din LCA-beregning:

Ved in-situ stabilisering (se herunder) har kalkstabiliseret lerjord en EDP-værdi på 14,2 kg CO2 eq/ton (klik på illustrationen herunder for at åbne miljøvaredeklarationen udført af EDP Danmark):

Ved stabilisering på mobilt værk (se herunder) har kalkstabiliseret lerjord en lidt højere EPD-værdi på 15,9 kg CO2 eq/ton (klik på illustrationen herunder for at åbne miljøvaredeklarationen udført af EDP Danmark):

METODER TIL KALKSTABILISERING AF LERJORD

Kalkstabiliseret jord, kan du typisk få på tre forskellige måder:

1. In situ hvilket vil sige at jorden stabiliseres, hvor den ligger med en mixer, der fræser kalk ned i jorden. Denne metode anvendes til stabilisering af planum. En variant af denne metode er, at jorden udlægges i en tykkelse på 40 cm, hvorefter den mixes med kalk
2. På værk hvilket vil sige at jorden stabiliseres på et mobilt blandeanlæg. Denne metode kan anvendes til alt andet end stabilisering af planum. Benyttes fx til jord fra ledningsgrave, der skal stabiliseres
3. Færdigblandet hvilket vil sige at jorden allerede er kalkstabiliseret og du kan hente det på samme måde som når du køber grus

Noget af det virkelig smarte ved kalkstabiliseret lerjord er, at man kan kalkstabilisere en stor mængde lerjord på én gang. Så kan man have den liggende afrettet og afglattet i miler (jordbunker med samme form som en “Toblerone”). Selve bunken kan man blot tage af i takt med at man skal bruge den. Så man behøver ikke at have et dyrt værk stående i al den tid man bygger jorden ind. Det er kun den yderste tynde “skorpe” på få centimeter, der “re-carbonatiserer” når kalken kommer i kontakt med ilten i luften. Den kan man så enten grave væk og stabilisere en gang mere. Hvis jorden blot skal bruges til indbygning, kan man blot blande skorpen sammen med jorden inde bunken.

Vil du gerne finde andre artikler om kalkstabiliseret jord eller se videoer på YouTube, så søg blot på “kalkstabilisering” (på engelsk, “Lime stabilization” eller “Lime treatment”).

KALKSTABILISERING IN SITU

Kalkstabilisering af planum foretages altid in situ og foregår normalt efter det princip, der er vist herunder: En vogn med et magasin fyldt med kalk og med en strø monteret for enden af vognen fordeler kalken ud på jordoverfladen. En fræser følger efter og mixer kalken ned i ca. 40 cm dybde til en homogen blanding. Herefter forkomprimeres jorden med en fårefodstromle, hvorefter en grader afretter jorden. Til slut færdigkomprimeres jorden med en glatvalset tromle, hvorefter man kan fortsætte med sin vejopbygning (skal man fortsætte med flere lag, hverken afretter eller glattromler man).

Klik på illustrationen herunder for at gå til YouTube for at se en video af, hvordan det kan foregå:

Hvis du vælger at kalkstabilisere dit planum, så undersøg – specielt ved større arealer – hvor lidt kalk du kan nøjes med at tilsætte. For den største del af den lerjord jeg har været med til at stabilisere har vi som nævnt kunne nøjes med at tilsætte 0,5 % kalk og stadig opnå et E-modul på 60 MPa eller højere. Og så er CO₂-aftrykket – og prisen – selvsagt væsentligt lavere end hvis man tilsætter fx 1 % kalk.

Man kan også bruge fræseren til at stabilisere jord, der fx  skal indbygges i ledningsgrave. Jorden udlægges i en tykkelse på 40 cm, som fræseren så kører henover og stabiliserer, hvorefter man transportere den kalkstabiliserede jord til ledningsgraven og indbygger den. Denne metode har den største kapacitet og er som nævnt også den billigste til store mængder.

KALKSTABILISERING PÅ VÆRK

Har du ikke behov for de helt store mængder, eller har du ikke pladsen, kan du bestille et mobilt anlæg, der kalkstabiliserer jorden på stedet. Det har som sagt ikke samme kapacitet som den selvkørende fræser, men har et meget mindre pladsbehov. De nye udgaver af mobile anlæg kan køre direkte på strøm – eller på strøm via en diesel (miljødiesel) generator, hvis der ikke er strøm på stedet. Klik på fotoet herunder for at se en film på LinkedIn om stabilisering på et mobilt værk. Bemærk bunken i baggrunden. Det er jord, der allerede er blevet kalkstabiliseret:

FÆRDIGBLANDET JORD

Endelig kan du købe færdig kalkstabiliseret jord, klar til indbygning. Ganske på samme måde, som når du køber grus.

KALKSTABILISERING AF JORD I LEDNINGSGRAVE

Hvis den jord man opgraver fra en ledningsgrav er uegnet til at fylde tilbage, er løsningen typisk at bortkøre og i stedet tilfylde med bundsikringsgrus eller tilsvarende. Men med de sparsomme grusressourcer nu om dage – specielt på Sjælland – er det en dårlig idé. En løsning, som bliver mere og mere populær, er at kalkstabilisere jorden. Enten på stedet, hvis der er plads til det og mulighed for det. Alternativt at køre det til et anlæg, hvor det kan blive stabiliseret og kørt retur når du skal bruge det. Du sparer penge og landet sparer grus – en win-win :0)

Vær opmærksom på, at for at få understøttet rørene, skal du fortsat bruge grusmateriale til op til midten af rørene. Afhængig af din jord (stenindhold) og typen af dit rør, kan du herfra bruge kalkstabiliseret jord. Men som tilfyldning 10 cm over overside rør, kan du uden problemer bruge kalkstabiliseret jord:

Der er flere måder at kalkstabilisere jord i ledningsgrave på. Men HUSK, at hvis jorden er egnet til at fylde tilbage og genindbygge i ledningsgraven, er det fortsat både det billigste og det mest klimavenlige. Samtidig er det også det teknisk bedste, da du – når du tilfylder med det samme materiale som du gravede op – undgår differenssætninger. Kalkstabiliseret lerjord sætter sig stort set ikke, når det er korrekt komprimeret. Så med mindre du gør noget særligt risikerer du på længere sigt at der i en vej opstår revner mellem asfalten over ledningsgraven og den omgivende asfalt.

Som nævnt ovenfor, kan du bestille et mobilt anlæg, der kalkstabiliserer jorden på stedet. Eller du kan – lidt mere lavpraktisk – stabilisere jorden direkte i ledningsgraven som vist her under. Klik på fotoet for at læse mere:

Foto Arkil

KALKSTABILISERING AF KØREVEJE I ANLÆGSFASEN

At kalkstabilisere interne køreveje på byggepladsen, kan være en stor fordel. På et større motorvejsarbejde døjede entreprenøren med opblødt jord, der ikke blev bedre af transport med dumpere i det våde vejr. De to fotos viser kørevejene før og efter kalkstabilisering. Som man næsten kan se for sig, var det svært for dumperne at komme frem. De “gravede” sig ofte ned og kom kun langsomt frem. Og udover tid kostede det rigtig meget diesel.

Efter kørevejene blev stabiliserede, kunne dumperne køre hurtigt afsted uden hindringer – også i regnvejr. Som det ses blev kun overfladen opblødt – jorden var stadig stabil at køre på.

VEJREGEL 

Vejdirektoratet har udarbejdet en såvel en vejledning som en arbejdsbeskrivelse for arbejdet med kalkstabiliseret jord, som jeg jeg har indsat links for herunder. Da vejreglen ikke blot beskriver stabilisering med kalk, men også med cement (for friktionsjord eller siltholdig jord) samt stabilisering med en blanding af kalk og cement, hedder den “Jordstabilisering”. Læs endelig også vejledningen, den er rigtig god.

Vejreglen er fra marts 2018. I løbet af 2025 vil den blive opdateret og delt i to: En for in situ stabilisering og en for stabilisering på værk. Når du bliver udgivet, vil jeg opdatere siden her.

Klik blot på forsiderne for at åbne dokumenterne. Tjek dog for eventuelle nye udgaver på Vejregler.dk.

 

ARTIKLER ++ OM KALKSTABILISERING

Herunder har jeg omtalt – og indsat links til artikler eller præsentationer om kalkstabilisering. Klik på illustrationerne for at åbne dokumentet:

Dansk Vejtidsskrift fra juni 1964 (forløberen for Trafik & Veje) bragte en artikel om kalkstabilisering, som foregik på en liiiidt anden måde i 1960,erne :0) Dengang lagde man sække med brændt kalk på jorden “med passende afstand” svarende til den ønskede kalkprocent, hvorefter man hakkede hul på sækkene og spredte kalken med skovle. Herefter blev kalken fræset ned i jorden med et såkaldt “rotavator”. Efter 6-7 gennemkørsler var kalken blandet homogent i jorden. Dengang stabiliserede man typisk med 4% brændt kalk og med det udstyr man havde til rådighed, kunne man kun stabilisere i en dybde på 15 cm.	I Trafik & Veje fra april 2015 skrev jeg en artikel med overskriften: Kalkstabilisering – ”Hvor svært kan det være?” Det korte svar jeg giver er: ”I sig selv ikke særligt svært. For de firmaer, der udfører kalkstabilisering er blevet rigtig dygtige. Men skal du som bygherre være sikker på at få det optimale udbytte af kalkstabiliseringen – uden at betale mere end nødvendigt – så kræver det faktisk en hel del overvejelser”. I artiklen kommer jeg ind på en række forhold, man som bygherre skal være opmærksom på: fra belægningsdimensionering og mængderne i tilbudslisten til beskrivelse af, hvad der skal kalkstabiliseres – herunder anlægget for vejdæmninger – beplantning og meget andet.	Også denne artikel er fra Trafik & Veje. I udgaven fra april 2024 fortæller Morten Larsen fra SR-Gruppen om fordelene ved at kalkstabilisere jord, om mobile anlæg og anvendelse i ledningsgrave, hvor op til 80% af jorden kan kalkstabiliseres. Men det mest perspektivrige er en omtale af de forsøg – der i regi af vejdirektoratet – bliver udført på kalkstabiliseret lerjord, for at undersøge om kalkstabiliseret jord i vejbefæstelser helt eller delvist kan erstatte grus.

Indlæg på Vejforum 2022 udarbejdet af SR-Gruppen og Caroline Hejlesen fra JUN Hejlesen & Hansen. SR-Gruppen præsenterede en 3,5 km lang vej i Sønderborg, som de havde opbygget af 50 cm kalkstabiliseret lerjord, 25 cm BSM og 5 cm SMA11 – altså helt uden grus. Caroline Hejlesen gennemgik resultaterne af frost/tø prøver, proctorprøver, CBR-forsøg og test af trykstyrker. Resultaterne indikerede at kalkstabiliseret lerjord kan erstatte både bundsikringsgrus og stabilt grus i en vejbefæstelse.	Et inspirationswebinar om “Stabiliseret jord i kommunalt vejbyggeri” fra 28 marts 2023 med indlæg fra Jens Lind Gregersen fra Region Hovedstaden, Morten Larsen fra SR-Gruppen. Fra Vejdirektoratet fortalte Mads Lenschau om Vejdirektoratets beregningsværktøj InfraLCA, mens Finn Thøgersen fortalte om andre alternative belægningsmaterialer som BSM, knust asfalt og beton, knust beton og tegl og slagger. Noget du læse mere om på et separat indlæg, som du kan finde her Spar penge > tænk bæredygtigt :0) – Ythat

SIKKERHED I FORBINDELSE MED KALKSTABILISERING

Lad mig starte med at sige, at i de efterhånden mange år jeg har arbejdet med kalkstabilisering, har jeg ikke selv oplevet nogle problemer i forbindelse med sikkerhed. Men måske netop fordi de folk, der dagligt arbejder med kalkstabilisering er opmærksomme på de få ting man skal være opmærksomme på. Det du skal være opmærksom på, er selve den brændte kalk. Den er stærkt basisk og kan derfor forårsage ætseskader. I øjne, på huden – og på lakken på biler. Det man skal være opmærksom på, er om der er vind.

For stabilisering på mobile anlæg, er det ikke et problem, da jorden tilsættes kalken i et lukket system. Men ved in situ stabilisering kan kalken, der udlægges på jorden, blæse hen mod folk eller ud over en nærliggende vej. Derfor er der i afsnit 3.1 vejreglen “Arbejdsbeskrivelse for jordstabilisering” (se længere nede i indlægget) skrevet et krav, der siger at “Udlægning af bindemiddel tillades ikke ved vindstyrker over 10 m/s målt på udlægningsstedet mindst 0,5 m over terræn.“

Og man SKAL være opmærksom på at kalken kan være farlig. En af mine kollegaer var – iført shorts – på tilsyn en varm sommerdag, hvor der blev kalkstabiliseret. Men det blæste lidt og han stod uheldigvis i vindretningen. Da det var varmt, svedte han på benene og da kalken ramte hans ben reagerede den med vandet og han fik ætsninger. 

Men læs den sikkerhedsvejledning Vejdirektoratet har udarbejdet, så du ved hvilke forhåndsregler du skal tage. Klik på forsiden herunder for at åbne vejledningen:

HVOR I LANDET FINDES DER LERJORD?

Nu skrev jeg i indledningen, at det er dog kun lerjord – og med et lerindhold på mindst omkring 13% – der kan stabiliseres med kalk. På jordartskortet herunder, kan du se, hvor der findes moræneler i Danmark. Moræneler er gletsjeraflejrede sedimenter, der består af en blanding af ler, sand, grus og sten, som stammer fra de områder, isen har passeret. Man skelner mellem morænesand, der har et lerindhold mindre end 15%, og moræneler, der i fugtig tilstand kan formes, og som kan have et lerindhold på op til 35%.

Så af kortet herunder kan det ses, at langt det meste af Sjælland, Fyn og øerne tillige med det østlige Jylland består af moræneler:

GRÆSSÅNING PÅ KALKSTABILISERET JORD

Når man tilsætter kalk i jorden øges pH-værdien, da kalk jo er basisk. Men alligevel kan man godt gro græs på kalkstabiliseret lerjord (dog vil der være en øvre grænse afhængig af pH-værdien og dermed, hvor mange procent kalk man tilsætter).

Som beskrevet i nedenstående artikel fra Trafik & Veje, har jeg for Vejdirektoratet og i samarbejde med frøfirmaet DLF udført et forsøg med græssåning på kalkstabiliseret lerjord. Her blev målt en pH-værdi på 9,5 på en jord vi havde stabiliseret med mellem 0,5 og 1,0 % kalk. I artiklen er det beskrevet, hvilke frøblandinger, der er mest velegnede. Husk endelig at tilsætte en bred, langtidsvirkende startgødning:

 

FIRMAER, DER TILBYDER KALKSTABILISERING

Herunder har jeg udarbejdet en oversigt over de firmaer jeg kender som tilbyder kalkstabilisering af lerjord. Kontakt dem endelig, hvis du ønsker at vide mere om priser og muligheder. Men ellers søg på nettet og tag kontakt til de firmaer der kommer frem.

Har du derimod et firma, der tilbyder kalkstabilisering af lerjord, så kontakt mig meget gerne og fortæl, hvad du kan udføre. Så skal jeg tilføje dit firma i oversigten herunder:

Firma	Hoved adresse	Geografi	Type af kalkstabilisering	Kontaktperson	Mail	Telefon
SR-Gruppen	Fuglesangsalle 14 6600 Vejen	Udfører kalkstabilisering i det meste af landet	Kalkstabilisering in-situ Kalkstabilisering på mobilt værk	Morten Larsen	ml@sr-gruppen.dk	+45 3066 5590
Karsten Reinhard	Kai Døssing v/Karsten Reinhard ApS er i starten af februar 2024 blevet opkøbt af SR-Gruppen. Medarbejderne er flyttet med over og Karsten Reinhard selv er ansat som Afdelingsleder for Jordbehandling.
Dansk Anlægsteknik	Ådalsvænget 4 5882 Vejstrup	Ring og forhør dig	Kalkstabilisering på mobilt værk	Carsten Johansen	cjo@kalkstabil.dk	+45 4063 0206
RGS Nordic	Selinevej 4 2300 København	Primært hovedstadsområdet, men har mobilt anlæg, der kan køres til de fleste af RGS’s pladser rundt i landet. Ring og forhør dig	Producerer kalkstabiliseret lerjord til afhentning	Ivan Hornbek, Product Manager, Circular materials	ivho@rgsnordic.com	+45 8188 0955
Faxe Kalk A/S	Hovedgaden 13A, 4654 Faxe Ladeplads	Sjælland	Producerer kalkstabiliseret lerjord til afhentning	Finn Andersen, Sales Director	finn.andersen@lhoist.com	+45 6155 7288
Jysk Jordstabilisering	Kystvej 6B, 7130 Juelsminde	?	Kalkstabilisering in-situ?	Flemming Lind	flemming@jysk-jordstabilisering.dk	+45 4088 2152
Vils Entreprenør-forretning A/S	Nørreallé 21 7980 Vils	Primært Jylland	Kalkstabilisering in-situ Kalkstabilisering på mobilt værk	Søren Glintborg	info@vils.dk	+45 9776 7777
Dit firma?	Send mig dine kontaktoplysninger og skriv, hvilken type kalkstabilisering du tilbyder, hvor i landet. Så skriver jeg dig på oversigten

Har du spørgsmål vedrørende kalkstabilisering, er du meget velkommen til at kontakte mig.

---