Nu er det atter blevet tid til at give AB’en en make-over! Klima-, energi- og bygningsministeriet har nedsat et udvalg, der skal arbejde med at få revideret både AB92, ABT93 og ABR89. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har dannet en såkaldt “task-force”, der skal bidrage til revisionen af hele AB-systemet, som jeg er medlem af. På blogindlægget “AB92 > AB18”, vil du kunne følge med i udviklingen af revisionsarbejdet af AB92 efterhånden som det bliver offentliggjort. Du vil også kunne læse om hvad flere af markedets parter mener, den kommende revision bør indeholde.

Men kender du AB’ens historien tilbage til den første AB fra 1890? Hvis ikke, så læs med her.

Grafisk kan AB’ens hidtidige liv illustreres på denne måde (klik på grafikken, hvis du vil åbne dokumentet som det stammer fra):

1992
AB92 er dog fortsat den seneste udgave af AB’en, og dermed den, der er gældende i dag.

Tilblivelsen af AB92 startede i midten af firserne, hvor man begyndte at tale om at AB72 kunne trænge til at blive opdateret.

Det daværende Selskab for Byggeret tog i samarbejde med Byggestyrelsen initiativ til en konference, der blev afholdt 01 april 1987 med overskriften “Skal AB72 revideres?” Konferencen mundede ud i at der var behov for en revision af AB72 fordi:

– AB72 havde mange upræcise regler
– at en del regler var forældede eller ændret gennem retspraksis
– at nogle regler var overflødige
– at væsentlige entreprisespørgsmål ikke var omtalt
– at fravigelser fra AB72 var blevet mere og mere almindelige
– og at systematik og definitioner kunne forbedres

I slutningen af 1987, blev der derfor nedsat et udvalg, der bestod af et bredt udsnit af branchefolk. Udvalget startede arbejdet i januar 1988 og efter 53 møder, adskillige undermøder, en høring og udarbejdelse af den endelige betænkning, kunne det daværende Boligministerium i december 1992 fremlægge den vedtagne revision, som vi i dag kender som AB92.

Betænkningen til AB92

Når det er godt også at kende betænkningen til AB92, er det fordi den fortæller en masse om baggrunden for AB92 og de tanker der lå bag de enkelte paragraffer.

Du kender sikkert “AB92 for praktikere” af Mogens Hansen m.fl. og måske også “Entreprise” af Erik Hørlyck:

På samme måde som du kan slå op i disse for at få en uddybning af teksten i AB92, vil du også i betænkningen til AB92 kunne finde svar på mange spørgsmål om AB92. Man kan også sige det på den måde, at betænkningen er “moderdokumentet” for AB92. Så brug den endelig, om ikke andet, så som supplement til de to øvrige.

1972
Citat fra betænkningen: I 1966 blev spørgsmålet om en revision på ny aktuel, især på baggrund af det betydelige omfang, som fravigelser, ændringer og suppleringer af AB efterhånden havde taget. Ministeriet for offentlige arbejder iværksatte herefter en ny revision. Et revisionsudvalg med 29 medlemmer blev nedsat med repræsentanter for bygge- og anlægssektoren og offentlige myndigheder. Udvalget afgav i 1972 i enstemmighed et udkast til nye AB-regler, som herefter blev udsendt som »Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« (AB 72), udfærdiget af Ministeriet for offentlige arbejder den 29.11.1972.

Skrivelse fra Ministeriet for offentlige arbejder af 29.09.1967 til Kommissarius F. J. Boas: Ministeriet beder den daværende Kommissarius om at indtræde som formand for et udvalg og lede arbejdet med revisionen af AB51. Revisionen skønnedes nødvendig da dels mange bygherrer havde indarbejdet ændringer og fravigelser, dels havde mange organisationer introduceret standardforbehold. Desuden skulle udvalget vurdere om der skulle udarbejdes bestemmelser, der tog hensyn til den tekniske udvikling inden for anlægsarbejder og elementbyggeri. Endelig skulle udvalget vurdere om der var behov for ændringer som følge af den nye licitationslov.

1951
Citat fra betænkningen: I 1949 indledtes en generel revision på baggrund af den opfattelse hos en række af bygge- og anlægsvirksomhedens parter, at udviklingen var løbet fra de hidtidige regler. Revisionen blev foretaget af et udvalg, nedsat af regeringen og med repræsentanter for statslige og kommunale myndigheder, private bygherrer og entreprenør og teknikerorganisationer. Arbejdet gennemførtes i enighed og resulterede i AB51 (udfærdiget af Ministeriet for offentlige Arbejder den 7.9.1951). Med AB51 samarbejdede alle byggeriets parter for første gang om udfærdigelsen af standardbetingelser for en lang række væsentlige forhold, der således kunne benyttes som fælles aftalegrundlag ved både offentlige – og private bygge- og anlægsarbejder.

1915
Citat fra betænkningen: I 1915 udsendte Ministeriet for offentlige arbejder et nyt sæt “Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer” – AB 15 – som nu omfattede bygge- og anlægsarbejder generelt, og som var drøftet med bygge- og anlægsvirksomhedens parter. Der blev i de følgende årtier udsendt ændrede udgaver af disse betingelser: 1919, 1923, 1926, 1927 og 1938.

1890
Det, der i princippet var den første AB, stammer helt tilbage fra slutningen af 1800 tallet. Også den gang var staten den helt store bygherre, og som følge af en betydelig udbygning af jernbaner og havneanlæg, opstod der et behov for et regelsæt, der kunne regulere aftaleforholdet mellem bygherrer og entreprenører.

På initiativ fra staten, blev der også nedsat en kommission, som i 1889 fremkom med en betænkning. Betænkningen resulterede imidlertid ikke i en egentlig AB.

I stedet blev det en arkitekt fra Aalborg – Søren Henrik Hoffmeyer (1839-1912) – der med betænkningen som grundlag, udarbejdede et regelsæt med titlen:

“Almindelige Betingelser for Overtagelse og Udførelse af husbygningsarbejder i samlet eller delt Entreprise ved offentlig eller bunden Licitation samt Regler for de Fordringer, der i Almindelighed i Teknisk Henseende kunne stilles ved Udførelsen af almindelige forekommende Husbygningsarbejder og dertil hørende Materialeleveringer”

– heldigvis senere blot omtalt som AB 1890 ;0) AB’en var født, og udviklede sig efterfølgende i takt med markedets behov.