Archive for the ‘Økonomistyring’ Category

AB92 og forhistorien

Posted on: februar 26th, 2015 by ythat No Comments

Nu er det atter blevet tid til at give AB’en en make-over! Klima-, energi- og bygningsministeriet har nedsat et udvalg, der skal arbejde med at få revideret både AB92, ABT93 og ABR89. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har dannet en såkaldt “task-force”, der skal bidrage til revisionen af hele AB-systemet, som jeg er medlem af. På blogindlægget “AB92 > AB18”, vil du kunne følge med i udviklingen af revisionsarbejdet af AB92 efterhånden som det bliver offentliggjort. Du vil også kunne læse om hvad flere af markedets parter mener, den kommende revision bør indeholde.

Men kender du AB’ens historien tilbage til den første AB fra 1890? Hvis ikke, så læs med her.

Grafisk kan AB’ens hidtidige liv illustreres på denne måde (klik på grafikken, hvis du vil åbne dokumentet som det stammer fra):

 

AB1890-1992

1992
AB92 er dog fortsat den seneste udgave af AB’en, og dermed den, der er gældende i dag.

Tilblivelsen af AB92 startede i midten af firserne, hvor man begyndte at tale om at AB72 kunne trænge til at blive opdateret.

Det daværende Selskab for Byggeret tog i samarbejde med Byggestyrelsen initiativ til en konference, der blev afholdt 01 april 1987 med overskriften “Skal AB72 revideres?” Konferencen mundede ud i at der var behov for en revision af AB72 fordi:

– AB72 havde mange upræcise regler
– at en del regler var forældede eller ændret gennem retspraksis
– at nogle regler var overflødige
– at væsentlige entreprisespørgsmål ikke var omtalt
– at fravigelser fra AB72 var blevet mere og mere almindelige
– og at systematik og definitioner kunne forbedres

I slutningen af 1987, blev der derfor nedsat et udvalg, der bestod af et bredt udsnit af branchefolk. Udvalget startede arbejdet i januar 1988 og efter 53 møder, adskillige undermøder, en høring og udarbejdelse af den endelige betænkning, kunne det daværende Boligministerium i december 1992 fremlægge den vedtagne revision, som vi i dag kender som AB92.

AB92

Betænkningen til AB92

AB92 - Betænkning

Når det er godt også at kende betænkningen til AB92, er det fordi den fortæller en masse om baggrunden for AB92 og de tanker der lå bag de enkelte paragraffer.

Du kender sikkert “AB92 for praktikere” af Mogens Hansen m.fl. og måske også “Entreprise” af Erik Hørlyck:

AB92 +Entreprise

På samme måde som du kan slå op i disse for at få en uddybning af teksten i AB92, vil du også i betænkningen til AB92 kunne finde svar på mange spørgsmål om AB92. Man kan også sige det på den måde, at betænkningen er “moderdokumentet” for AB92. Så brug den endelig, om ikke andet, så som supplement til de to øvrige.

1972
Citat fra betænkningen: I 1966 blev spørgsmålet om en revision på ny aktuel, især på baggrund af det betydelige omfang, som fravigelser, ændringer og suppleringer af AB efterhånden havde taget. Ministeriet for offentlige arbejder iværksatte herefter en ny revision. Et revisionsudvalg med 29 medlemmer blev nedsat med repræsentanter for bygge- og anlægssektoren og offentlige myndigheder. Udvalget afgav i 1972 i enstemmighed et udkast til nye AB-regler, som herefter blev udsendt som »Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« (AB 72), udfærdiget af Ministeriet for offentlige arbejder den 29.11.1972.

Skrivelse fra Ministeriet for offentlige arbejder af 29.09.1967 til Kommissarius F. J. Boas: Ministeriet beder den daværende Kommissarius om at indtræde som formand for et udvalg og lede arbejdet med revisionen af AB51. Revisionen skønnedes nødvendig da dels mange bygherrer havde indarbejdet ændringer og fravigelser, dels havde mange organisationer introduceret standardforbehold. Desuden skulle udvalget vurdere om der skulle udarbejdes bestemmelser, der tog hensyn til den tekniske udvikling inden for anlægsarbejder og elementbyggeri. Endelig skulle udvalget vurdere om der var behov for ændringer som følge af den nye licitationslov.

AB72_Forside

1951
Citat fra betænkningen: I 1949 indledtes en generel revision på baggrund af den opfattelse hos en række af bygge- og anlægsvirksomhedens parter, at udviklingen var løbet fra de hidtidige regler. Revisionen blev foretaget af et udvalg, nedsat af regeringen og med repræsentanter for statslige og kommunale myndigheder, private bygherrer og entreprenør og teknikerorganisationer. Arbejdet gennemførtes i enighed og resulterede i AB51 (udfærdiget af Ministeriet for offentlige Arbejder den 7.9.1951). Med AB51 samarbejdede alle byggeriets parter for første gang om udfærdigelsen af standardbetingelser for en lang række væsentlige forhold, der således kunne benyttes som fælles aftalegrundlag ved både offentlige – og private bygge- og anlægsarbejder.

1915
Citat fra betænkningen: I 1915 udsendte Ministeriet for offentlige arbejder et nyt sæt “Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer” – AB 15 – som nu omfattede bygge- og anlægsarbejder generelt, og som var drøftet med bygge- og anlægsvirksomhedens parter. Der blev i de følgende årtier udsendt ændrede udgaver af disse betingelser: 1919, 1923, 1926, 1927 og 1938.

1890
Det, der i princippet var den første AB, stammer helt tilbage fra slutningen af 1800 tallet. Også den gang var staten den helt store bygherre, og som følge af en betydelig udbygning af jernbaner og havneanlæg, opstod der et behov for et regelsæt, der kunne regulere aftaleforholdet mellem bygherrer og entreprenører.

På initiativ fra staten, blev der også nedsat en kommission, som i 1889 fremkom med en betænkning. Betænkningen resulterede imidlertid ikke i en egentlig AB.

I stedet blev det en arkitekt fra Aalborg – Søren Henrik Hoffmeyer (1839-1912) – der med betænkningen som grundlag, udarbejdede et regelsæt med titlen:

“Almindelige Betingelser for Overtagelse og Udførelse af husbygningsarbejder i samlet eller delt Entreprise ved offentlig eller bunden Licitation samt Regler for de Fordringer, der i Almindelighed i Teknisk Henseende kunne stilles ved Udførelsen af almindelige forekommende Husbygningsarbejder og dertil hørende Materialeleveringer”

– heldigvis senere blot omtalt som AB 1890 ;0) AB’en var født, og udviklede sig efterfølgende i takt med markedets behov.

 

 


Politik for kravhåndtering

Posted on: februar 9th, 2015 by ythat No Comments

Alle offentlige virksomheder har en rygepolitik. Men hvor mange offentlige bygherrer har en politik for håndtering af krav fra entreprenører?

Specielt som stor kommunal / statslig bygherre, burde det være afgørende at have en skriftlig nedfældet ”politik” for hvorledes krav fra entreprenører håndteres.

Hvornår indgår man forlig, får man løbende afklaret kravene eller skubber man dem foran sig indtil slutopgørelsen og hvem i organisationen skal håndtere kravene og hvem skal ikke? Og særlig vigtigt bør det være i organisationer, hvor kravhåndtering udføres af både fastansatte og konsulenter.

Har man en politik for kravhåndtering sikres det, at krav fra entreprenører håndteres efter samme retningslinjer, uanset hvilket projekt, der er tale om og uanset hvem der som projektleder eller tilsynsleder, er ansvarlig for projektet.

Læs mere under Ydelser


 

Hvor svært kan det være at skrive en TAG?

Posted on: januar 15th, 2015 by ythat No Comments

 

Som noget af det sidste, når man skriver et udbudsmateriale, er det tilbuds- og afregningsgrundlaget – TAG’en – man går i gang med.

Egentlig burde det være lige til at skrive en TAG, når man nu har tilbudslisten (TBL) som grundlag.

Men det er det tilsyneladende ikke. Der er meget stor forskel på, hvordan TAG’erne på de forskellige projekter er skrevet. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men TAG’en skal være komplet, éntydig og sammenhængende, og desuden klar og overskuelig, hvilket ikke altid er tilfældet.

Så svaret må være: svært nok ;0)

Særlig svært bliver det, hvis det drejer sig om en TAG til et større og multidisciplinært projekt, hvor der er flere forskellige rådgivere inde over. Her er det særlig vigtigt at få aftalt hvorledes TAG teksten skal struktureres og skrives således at TAG fremtræder ens, og med samme detaljeringsniveau uanset hvilket fagområde man læser om.

Nedenfor finder du linket til det notat, hvori jeg giver mit bud på, efter hvilke principper du skal skrue en TAG sammen, så den bliver til at forstå for både entreprenør og tilsyn.

Du kan bruge notatet, når du selv skal skrive en TAG. Er I er en gruppe af forskellige rådgivere på et større tværfagligt projekt, kan du præsentere notatet som grundlag for jeres fælles TAG. I kan altid aftale afvigelser fra notatet, hvis I har behov for det. Men det er vigtigt, at I skriver jeres TAG efter ens principper.

Held og lykke med skrivningen ;0)

 

 

 

 

 

Konfliktløsningsmodeller – Mægling, forenklet voldgift mv.

Posted on: oktober 23rd, 2014 by ythat No Comments

Hvordan man også kan løse en økonomisk konflikt [Opdateret 2016.12.11]

Den traditionelle måde at håndtere krav på byggepladsen, er at ”man bliver enige om, hvad man ikke er enige om.” Kravene gennemgås løbende, men det man stadig ikke kan blive enige om, skubber man i sagens natur foran sig. Her kan man så hen ad vejen – enten i mindre ”klumper” eller i én stor samlet klump i forbindelse med slutopgørelsen – forsøge at forhandle sig frem til en aftale. Kan man fortsat ikke opnå enighed, er den eneste mulighed – hvis man vil undgå en voldgift – at indgå et forlig.

Af flere årsager er dette dog en uhensigtsmæssige måde at håndtere konflikter på. Dels fordi det – hverken for bygherre, rådgiver eller entreprenør – er muligt at foretage en seriøs økonomistyring, når der ligger stakke af uafklarede krav. Dels fordi de økonomiske uenigheder kan belaste samarbejdet på byggepladsen.

Men hvorfor ikke blot benytte de formaliserede konfliktløsningsmodeller, der allerede findes? Og som  ikke blot kan bruges i forbindelse med de “traditionelle” tvister mellem bygherre og entreprenør, men også mellem bygherre og rådgiver eller i totalentrepriser, mellem entreprenør og rådgiver.

Håndtryk

1. De formaliserede konfliktløsningsmodeller
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg tilbyder følgende konfliktløsningsmodeller:

  • Syn & skøn
  • Sagkyndig beslutning (kun om stillet sikkerhed mv.)
  • Mediation
  • Uformel bedømmelse (hed tidligere Foregreben tvisteløsning)
  • Mægling
  • Forenklet voldgift
  • Voldgift

Konfliktløsningstrappen i Pixi-udgave

Skal man illustrere de forskellige konfliktløsningsmodeller (sagkyndig beslutning ikke medtaget) i form af en konfliktløsningstrappe, kan den se således ud:

Figuren herover viser, hvilke konfliktløsningsmodeller der kan benyttes afhængig af (1) hvad konflikten drejer sig om, (2) om der blot ønskes en mundtligt vurdering, hjælp til frivillig indgåelse af et skriftligt forlig, eller om man (3) søger en juridisk bindende afgørelse. Med (Skriftlig) menes, at der som udgangspunkt kun gives en mundtlig redegørelse. Med (Skriftlig)* menes at der kan indgås en skriftlig aftale (og at den herefter selvsagt er juridisk bindende).

Som jeg ser det, bliver en ”konfliktløsningstrappe” med flere af disse konfliktløsningsmodeller en af de nye ting i AB18 (eller hvad den nye udgave af AB92 kommer til at hedde). Men der er intet i vejen for allerede nu at indarbejde og bruge dem i sine kontrakter.

LÆS RESTEN…

Udbudsform med budgetsikkerhed

Posted on: september 25th, 2014 by ythat No Comments

Hovedentrepriser med budgetsikkerhed – Et alternativ til totalentrepriser [Opdateret 2017.02.07]

Totalentrepriser er de senere år blevet populære for anlægsarbejder. Ofte fordi bygherren har et ønske om en fast pris – men selvfølgelig kan der være andre årsager.

Totalentrepriser har flere fordele – men også en række ulemper:

  • Begrænset indflydelse på udformning, løsninger og kvalitet
  • Alle eksisterende forhold + grænseflader skal kunne beskrives entydigt
  • Dyrt at foretage ændringer (ingen enhedspriser som ved en hovedentreprise = fri forhandling)

Hovedentrepriser med fast pris er et forslag til en ny udbudsform: et alternativ til totalentrepriser, hvis det primære ønske er høj budgetsikkerhed.

Idéen er, at mængderne i tilbudslisten låses efter accept af tilbud. Inden kontraktindgåelse får entreprenøren en frist til at gennemgå projektet og tjekke om mængderne er korrekte. Fristen afhænger af projektets størrelse og kompleksitet, men kan typisk være 6 uger.

Eventuelle fejl i mængderne rettes, hvorefter mængderne i tilbudslisten låses. Entreprenørens gennemgang af mængder fungerer således som en KS. For jordarbejder, kan mængderne normalt først låses efter afgravning og nivellement (medmindre man bruger georadar eller andet for at bestemme muldtykkelserne og dermed muld- og jordmængderne). Kun enkelte mængder (som fx udskiftning af blød bund og eventuel jordstabilisering) kan normalt ikke låses.

Du kan læse en uddybende artikel i udgaven af fagbladet Trafik & Veje fra november 2014, men du kan også hente artiklen i en opdateret udgave her:

Fordelene er:

  • samme indflydelse på projektets udformning, løsninger og kvalitet som ved en traditionel hovedentreprise
  • mængdegennemgangen fungerer som en KS af tilbudslistens mængder. Helt fra starten kendes de endelige mængder. Noget man normal først bliver opmærksom på hen mod slutningen af projektet. Værdien af disse såkaldte mer-/mindremængder udgør ofte et væsentligt beløb
  • både entreprenør og tilsyn vil i udførelsesfasen spare markant meget tid på ikke skulle opmåle, dokumentere og kontrollere de udførte mængder, hverken i forbindelse med de månedlige acontobegæringer eller ved slutopgørelsen
  • man har (næsten) en fastprisaftale og dermed så stor budgetsikkerhed som man kan få

 

Ekstraarbejder – Hvad løber de op i?

Posted on: september 24th, 2014 by ythat No Comments

Hvordan prognosticeres værdien af ekstraarbejderne under udførelsen?

Ekstraarbejder udgør ofte den største usikkerhed for et budget. Det er derfor af afgørende betydning på så tidligt et tidspunkt som muligt at kende summen af ekstraarbejderne ved entreprisens afslutning.

Men hvordan gør man det? Det findes der mange forskellige bud på.

Mit bud er en metode, der kræver en minimal indsats, er hurtig, personuafhængig og ikke mindst – og det er selvfølgelig en påstand – mere præcis end noget andet jeg har oplevet.

Metoden baserer sig på to ting: en kurve og et tal. Kurven er i udgangspunktet betalingsplanen, der ofte er en form for S-kurve. Tallet er værdien af de udførte ekstraarbejder i forbindelse med hver acontobegæring. Derfor er det vigtigt at entreprenøren får opgjort ekstraarbejderne og får fremsendt regninger på dem løbende og sørge for at ingen ”hænger”. Også for entreprenøren selv, vil det være en fordel løbende at få opgjort og fremsendt regninger, som grundlag for sin økonomistyring.

Metoden antager at værdien af de udførte ekstraarbejder til et givet tidspunkt, er ligefrem proportional med værdien af de udførte kontraktarbejder. Således kan man fremskrive værdien af de udførte ekstraarbejder på et givet tidspunkt i forhold til betalingsplanen og få et rigtig godt bud på værdien af ekstraarbejderne ved entreprisens afslutning. I starten vil slutværdien være behæftet med en relativ stor usikkerhed, men i løbet af kort tid, vil værdien blive meget præcis.

Fig. 4 S-kurve

Herover ses en betalingsplan i form af en S-kurve. Kurven er grundlaget for prognosticeringen af ekstraarbejderne.

Vil man gøre det mere nøjagtigt, kan man korrigere kurven ud fra hvornår fx jordarbejderne udføres (typisk mange ekstraarbejder i forhold til beløbet) og fx asfaltarbejder (typisk få ekstraarbejder i forhold til beløbet).

Når kurven først er opstillet, er metoden automatisk, den er hurtig, den er personuafhængig – og specielt ved en større anlægsportefølje med mange entrepriser – vil metoden være mere sikker end alt andet.

Jeg hjælper meget gerne til med opstilling af kurven for dit projekt og kommer gerne ud i din organisation og fortæller mere om baggrunden for metoden og hvordan den bedst anvendes.