Hvordan man også kan løse en økonomisk konflikt [Opdateret 2016.12.11]

Den traditionelle måde at håndtere krav på byggepladsen, er at ”man bliver enige om, hvad man ikke er enige om.” Kravene gennemgås løbende, men det man stadig ikke kan blive enige om, skubber man i sagens natur foran sig. Her kan man så hen ad vejen – enten i mindre ”klumper” eller i én stor samlet klump i forbindelse med slutopgørelsen – forsøge at forhandle sig frem til en aftale. Kan man fortsat ikke opnå enighed, er den eneste mulighed – hvis man vil undgå en voldgift – at indgå et forlig.

Af flere årsager er dette dog en uhensigtsmæssige måde at håndtere konflikter på. Dels fordi det – hverken for bygherre, rådgiver eller entreprenør – er muligt at foretage en seriøs økonomistyring, når der ligger stakke af uafklarede krav. Dels fordi de økonomiske uenigheder kan belaste samarbejdet på byggepladsen.

Men hvorfor ikke blot benytte de formaliserede konfliktløsningsmodeller, der allerede findes? Og som  ikke blot kan bruges i forbindelse med de “traditionelle” tvister mellem bygherre og entreprenør, men også mellem bygherre og rådgiver eller i totalentrepriser, mellem entreprenør og rådgiver.

1. De formaliserede konfliktløsningsmodeller
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg tilbyder følgende konfliktløsningsmodeller:

• Syn & skøn
• Sagkyndig beslutning (kun om stillet sikkerhed mv.)
• Mediation
• Uformel bedømmelse (hed tidligere Foregreben tvisteløsning)
• Mægling
• Forenklet voldgift
• Voldgift

Konfliktløsningstrappen i Pixi-udgave

Skal man illustrere de forskellige konfliktløsningsmodeller (sagkyndig beslutning ikke medtaget) i form af en konfliktløsningstrappe, kan den se således ud:

Figuren herover viser, hvilke konfliktløsningsmodeller der kan benyttes afhængig af (1) hvad konflikten drejer sig om, (2) om der blot ønskes en mundtligt vurdering, hjælp til frivillig indgåelse af et skriftligt forlig, eller om man (3) søger en juridisk bindende afgørelse. Med (Skriftlig) menes, at der som udgangspunkt kun gives en mundtlig redegørelse. Med (Skriftlig)* menes at der kan indgås en skriftlig aftale (og at den herefter selvsagt er juridisk bindende).

Som jeg ser det, bliver en ”konfliktløsningstrappe” med flere af disse konfliktløsningsmodeller en af de nye ting i AB18 (eller hvad den nye udgave af AB92 kommer til at hedde). Men der er intet i vejen for allerede nu at indarbejde og bruge dem i sine kontrakter.

2. Fordelene ved at bruge konfliktløsningsmodellerne

Det vil være en fordel for begge parter at benytte sig af Voldgiftsnævnets konfliktløsningsmodeller fordi:

• man får hjælp af en uvildig og kvalificeret part til at løse konflikten
• konflikten løses hurtigt, billigt og effektivt
• når konflikten løses hurtigt, belastes samarbejdet så lidt som muligt
• ved at få afklaret konflikterne, så de ikke løber frem til langt efter afleveringen, får både entreprenør, bygherre og rådgiver mulighed for at foretage en seriøs økonomistyring

3. Konfliktløsningsmodellerne skal skrives ind i kontrakten

Fælles for alle ovennævnte konfliktløsningsmodeller er dog, at parterne kun er forpligtet til at benytte dem såfremt det er skrevet ind i kontraktgrundlaget. Hvis kun AB 92 er gældende, vil det således blot være Syn & skøn, Sagkyndig beslutning og Voldgift som parterne har forpligtet sig til (når AB 92 ikke omtaler mediation, mægling, uformel bedømmelse og forenklet voldgift, er det fordi disse konfliktløsningsmodeller først blev introduceret langt senere, henholdsvis i 2004, 2004, 2015 og 2007).

For igangværende entrepriser, kræver det således, at parterne frivilligt indgår aftale om at tvisterne også kan løses gennem fx mægling og forenklet voldgift.

For nye kontrakter, skal du – hvis du vil være sikker på at kunne benytte konfliktløsningsmodellerne – indarbejde en såkaldt klausul (en formulering om brug af konfliktløsningsmodellerne).

 Til indarbejdelse i nye entrepriser, har Voldgiftsnævnet pr. 2015.09.22 udarbejdet et “Forslag til klausul vedr. mægling, mediation eller uformel bedømmelse”. Altså et forslag til en formulering, som du kan kopiere ind i SB’en for din nye entreprise, som ad § 27, stk. 1 om tvister:

 

Du kan også læse mere  på Voldgiftsnævnets hjemmeside Voldgift.dk hvor du også kan tjekke om der er udgivet en nyere udgave af klausulen.

Personligt vil jeg dog ikke bruge klausulen i den nuværende udformning. Dels fordi jeg mener at en klausul bør anvise en “tvangsrute”, der – hvis parterne ikke kan blive enige om andet – fører frem til en afgørelse i form af en forenklet voldgift / voldgift, dels fordi jeg mener at konflikten skal løses af de samme parter / på det samme organisatoriske niveau den opstod og ikke ved at løfte forhandlingen op til linjeledelserne.

Ønsker du hjælp til at formulere en klausul, der matcher dit projekt og din organisation, er du velkommen til at kontakte mig.

4. Politik og strategi for kravhåndtering

Endelig bør man i sin organisation have udarbejdet en politik og en strategi for håndtering af krav.

Politiken skal i princippet blot beskrive at virksomheden har en sådan strategi og at man forpligter sig til at bruge den.

Strategien skal redegøre for, hvordan man håndterer kravene, om man løbende skal afklare kravene eller om det er OK at skubbe dem foran sig indtil slutopgørelsen, hvem i organisationen der skal håndtere kravene og hvem der ikke skal. Og særlig vigtigt er det i organisationer, hvor kravhåndtering udføres af både fastansatte og konsulenter.

Desuden bør strategien beskrive, hvad man løbende vil gøre for at forbedre sit udbudsmateriale og sine procedurer således at risikoen for krav på nye projekter reduceres.

Er man fx bygherre, og har man en politik og strategi for kravhåndtering sikrer man sig, at krav fra entreprenører håndteres efter samme retningslinjer, uanset hvilket projekt, der er tale om eller hvilken projektleder eller tilsynsleder, der er ansvarlig for projektet.

Ønsker du hjælp til at formulere en politik og en strategi for din organisation, er du velkommen til at kontakte mig.

5. Læs mere om konfliktløsningsmodellerne her

Artiklen herunder – der er bragt i Trafik & Veje 2015-12 – har jeg skrevet sammen med direktør i Voldgiftsnævnet Lene Ahlmann-Ohlsen. Artiklen gennemgår og forklarer på en overskuelig måde de forskellige konfliktløsningsmodeller, hvad der er forskellen på dem og hvordan de kan bruges:

På Vejforum i december 2016, holdt jeg – igen sammen med direktør i Voldgiftsnævnet Lene Ahlmann-Ohlsen – et indlæg om konfliktløsning. Der var langt over 100 deltagere, der hørte om, hvorledes man med fordel kan bruge Voldgiftsnævnets konfliktløsningsmodeller, hvis forhandlingerne er gået i hårdknude. De fleste af deltagerne var bygherrer (en række kommuner og Vejdirektoratet), men også en del både rådgivere og entreprenører.

Du kan se en pdf-udgave af vores præsentation her:

 

---