NEDSIVNINGSVEJE MED “OMVENDT” DRÆN – ET NYT stærkt VÆRKTØJ I KASSEN MED LAR-LØSNINGER

[Opdateret 2018.12.05]

Fagbladet Trafik & Veje bragte i 2017•01-udgaven en artikel om et nyt princip for nedsivningsveje, hvor vandet ledes ned i belægningen gennem et afløbssystem bestående af nedløbsbrønde og dræn. Metoden har jeg udviklet som et alternativ til “traditionelle” nedsivningsveje, hvor vandet siver ned gennem en permeabel belægning. Der er flere ulemper med permeable belægninger, hvoraf levetid og tilstopning er de væsentligste. Dem undgår man, når man benytter princippet med omvendt dræn. Du kan læse artiklen ved at klikke på billedet herunder:

Du er selvsagt meget velkommen til at kontakte mig for afklarende spørgsmål, eller hvis du ønsker hjælp til projektering og udbud af belægningen.

I skemaet herunder, har jeg oplistet fordelene og ulemperne for de to principper, som jeg ser dem. Du kan bruge skemaet som en del af grundlaget, når du skal vurdere hvilken løsning, der vil være den bedste til dit projekt (du kan klikke på skemaet for at få det op i bedre opløsning):

Hvad er LAR?

Så vidt jeg har kunne finde frem til, blev begrebet LAR – Lokal afledning af regnvand – først gang anvendt så langt tilbage som i 1992 i en forskningsrapport udgivet af det daværende Miljøministerium (link i tabellen nedenfor). Rapporten pegede på de klare fordele, der er forbundet med nedsivning af regnvand som alternativ til traditionel kloakering. En søgning i Trafik & Vejes bladarkiv viser, at LAR første gang nævnt i en række artikler i 2013. Så i vejsammenhæng er LAR et forholdsvist nyt begreb.

På den i øvrigt  glimrende portal “LAR i Danmark” (link i tabellen nedenfor), kan man tilsvarende læse at ”Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR – Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand”. Et LAR-anlæg kan således beskrives som et klimatilpasningsprojekt eller et projekt, der er med til at gøre et (lokal)område mere klimarobust.

Innovationsnetværket “Vand i Byer” (link i tabellen nedenfor)  arbejder med, hvordan man gør byer mere klimarobuste, således at de langt bedre vil være i stand til at modstå klimaforandringerne i form af flere og voldsommere skybrud. Alle med interesse i arbejdet med håndtering af klimaforandringer kan melde sig ind og selv har jeg været medlem af netværket siden 2015.

Klimavej – fællesbetegnelse for LAR-løsninger for veje

Når vi taler om LAR-løsninger for veje, hedder fællesbetegnelsen “Klimaveje” som undertiden også kaldes for “Skybrudsveje”. Du kan også læse, Wikipedias forklaring på en klimavej her: https://da.wikipedia.org/wiki/Klimavej

En klimavej er således en vej, hvor vejen helt eller delvist kan håndtere det regnvand, der falder på den – også fra et skybrud. Regnvandet kan fx ledes bort ved nedsivning til faskiner og regnbede eller udledning til grøfter, bassiner mv. Men vejen kan også være konstrueret således at vandet kan sive ned i belægningen og herfra videre ned i jorden.

Nedsivningsvej – eksempel på en klimavej med betonbelægningssten

En nedsivningsvej er altså en klimavej, hvor vejen er i stand til selv at håndtere al det vand, der falder på den. Løsningen med permeable belægninger – hvor vandet altså kan sive ned gennem selve belægningen – blev første gang udført i 2014.

I udgaven af Trafik & Veje fra december 2014, kan du læse nedenstående artikel, der beskriver løsningen med en permeabel belægning på Helenevej på Frederiksberg, der dermed blev Danmarks første nedsivningsvej. Helenevej blev opbygget med belægningssten, hvor vandet kan sive ned mellem fugerne og videre ned i vejkassen, der er opbygget med permeable gruslag:

Ærøvej – eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse

Ønsker man at nedsive overfladevandet til underbunden, kræver det som nævnt tilladelse af vejmyndigheden, da vandet indeholder salt og forurenende stoffer fra fx biler. Kan man ikke få en sådan tilladelse, må man ”nøjes” med at opmagasinere vandet og indbygge en vandtæt membran på planum og lede vandet til et kloaksystem eller anden godkendt recipient. Dette kan dog give en værdifuld forsinkelse af regnvandet. Når udledningen af vandet til kloaksystemet forsinkes ved et skybrud, betyder det at spidsbelastningen af kloaksystemet bliver mindre, end hvad den ellers ville være. Det reducerer risikoen for fx oversvømmede kældre nedstrøms i kloaksystemet.

En sådan vej kaldes også en forsinkelsesvej. Og nej, det har IKKE noget med trafikken at gøre – det er (forhåbentlig) kun udledningen af vandet, der forsinkes ;0) Et godt eksempel på en nedsivningsvej med forsinkelse, er Ærøvej på Frederiksberg, som blev indviet i januar 2017.

Du kan se en tegning af konstruktionen og læse mere om det spændende projekt her (klik på illustrationen):

Nedsivningsveje med asfalt

I de senere år er der udviklet asfaltbelægninger, der er så åbne i strukturen, at regnvand “forsvinder” ned gennem belægningen. I pressen er den blevet omtalt som “trylleasfalt”. Men det er virkelig også spektakulært – du kan se en omtale og en video af asfalten her:

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er ulempen ved alle permeable belægninger imidlertid, at de efterhånden stopper til, og derfor regelmæssigt skal spules. Desuden er “prisen” for så åben en asfaltbelægning, at den rent styrkemæssigt ikke holder så længe som en traditionel asfalt. Man regner med at slidlaget skal udskiftes efter 7 år – hvilket er den halve levetid af et traditionelt asfaltslidlag.

Med princippet med omvendt dræn er der nu et alternativ til udførelse af nedsivningsveje, som man bør overveje inden man lægger sig fast på en løsning.

Nyttige links

Herunder har jeg samlet links til en række af de portaler, rapporter, notater, eksempler mv. som jeg selv har haft glæde af (klik på illustrationerne under de forklarende tekster):

​

​

Links til portaler om LAR og klimatilpasning generelt
Vand i Byer.dk er et innovationsnetværk, der arbejder med, hvordan man gør byer mere klimarobuste, således at de langt bedre vil være i stand til at modstå klimaforandringerne i form af flere og voldsommere skybrud. Vand i Byer arrangerer møder og indsamler og deler viden – masser af viden	energiogvand.dk eller “ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab” bygger bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning. ENERGI & VAND er et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR	Klimatilpasning.dk hører under Miljøstyrelsen og præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning. Der findes grafisk præsenterede klimadata, ligesom den indeholder interaktive værktøjer som fx PLASK til beregning af cost / benefit af det konkrete tiltag
Klikovand.dk er et samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber i Region Hovedstaden med det formål at finde fælles løsninger, der imødegår konsekvenserne af skybrud. På portalen finder du links til arrangementer, Viden & værktøjer mm.	ida.dk har samlet Spildevandskomiteens skrifter, der fx indeholder notater og regneark for LAR-dimensionering, herunder Skrift 30, der giver det bedste bud på nutidens dimensionsgivende regnintensiteter og hvor meget regnintensiteterne vil stige de næste 100 år	kk.dk/lar er Københavns Kommunes hjemmeside om LAR. På siden er der link til et metodekatalog med vejledninger til en række forskellige LAR-løsninger, der baserer sig på nedsivning, fordampning eller genanvendelse af regnvand samt muligheder for at forsinke eller rense vandet
stateofgreen.com er et offentligt – privat partnerskab under Miljøministeriet med deltagelse af en række store danske firmaer indenfor miljø og energi. Formål: at sikre omstilling til et grønt Danmark uden fossile brændstoffer i 2050. Link til siden med masser af gode publikationer – også om vand og LAR	Klimaspring.dk var en Realdania-kampagne, der fra 2013-2017 støttede en kommerciel udvikling af nye løsninger til håndtering af regnvand i tætte, eksisterende byområder. Ambitionen var at skabe grøn vækst, bedre byer og at sætte Danmark på verdenskortet inden for klimatilpasning	LAR i Danmark.dk er udviklet af innovationsnetværket Vand i Byer. Siden indeholder en lang række eksempler på LAR-anlæg i Danmark, metoder og vejledninger, lovgivning og tilladelser og adskillige links
Vejregler, rapporter, artikler mv.
Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Nr. 36, 1992 er moderdokumentet hvad angår LAR. Rapporten beskriver problemstillinger og løsningsforslag ved anlæg til nedsivning. Still going strong og god at få grundlæggende viden af	Nedsivning af regnvand – dimensionering, er udarbejdet af Ingeniørforeningen tilbage i 1994, men er fortsat gældende. Skriftet beskriver hvordan man dimensionerer anlæg til nedsivning i jord, og er derfor rigtig god læsning ifm nedsivningsveje	Klimahensyn i Vejprojektering, eksempelsamling fra Vejdirektoratet, marts 2017. Principielle -, planlagte – og konkret gennemførte løsninger på klimaudfordringerne på vejområdet. Inspiration til løsninger, når vejanlæg etableres, ombygges og vedligeholdes
Permeable belægninger, er udarbejdet af COWI for Vejdirektoratet i august 2015. Notatet opsummerer eksisterende viden, dokumentation og erfaring med permeable belægninger	Vandet løber gennem befæstelsen, Københavns Universitet 2013. En masse god teknisk viden om materialer til opbygning af permeable belægninger	14 innovationsprojekter om klimatilpasning er en beskrivelse af – og erfaring med den første række projekter gennemført af “Vand i Byer”. Juni 2016
LAR – metodeguide, udgivet af Spildevandscenter Avedøre i 2010, er et omfattende katalog over muligheder for lokal afledning af regnvand	Think Denmark – Sustainable Urban Drainage Systems, udgivet af State of Green + Vand i Byer maj 2016. Hvidbog for LAR løsninger i byer	Klimatilpasning og trafiksikkerhed fra 2017 er udarbejdet af Rambøll for Vejdirektoratet. Hæftet har til formål at beskrive trafiksikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med de seneste års udførte klimatilpasningsprojekter

Tags: LAR