AB18 er nu frigivet [Opdateret 2018.06.22]

På blogindlægget “AB92 og forhistorien“, kunne du læse om AB92, betænkningen til AB92 og hele forhistorien tilbage til den første AB fra 1890.

På denne side kan du læse om hvordan det nye AB18-system blev til.

Dansk Industri offentliggjorde deres oplæg allerede i 2012 (se DI´s oplæg nedenfor under 2012.01.26). Efterfølgende blev det besluttet at revidere ikke blot AB92, men også resten af aftalesystemet i form af ABT93 og ABR89.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) dannede sammen med Danske Ark en såkaldt “task-force”, der skulle bidrage til revisionen af hele AB-systemet. Jeg var medlem af denne task-force i hele perioden fra slutningen af 2014 til foråret 2018, hvor de sidste input og kommentarer blev fremsendt.

AB-udvalget igangsatte en møderække, hvor byggeriets parter kunne komme med forslag til ændringer af AB-systemet. Planen var, at hele aftalesystemet skulle revideres over en periode på 3 år, så efterfølgeren for AB92 kom til at hedde AB18. Denne plan blevsom bekendt holdt.

Herunder har jeg i kronologisk rækkefølge – det nyeste først – samlet hvad jeg har fundet af artikler om arbejdet med revisionen af AB’erne, herunder forslag til – og tanker om, hvad den kommende revision af AB-systemet skal indeholde.

2018.06.21 – Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggjorde AB-systemet  21. juni 2018
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgav den 21. juni 2018 betænkning nr. 1570 med de nye aftalevilkår (AB 18, ABR 18 m.fl.). Udvalget anbefaler at man først anvender det nye AB-system fra den 1. januar 2019, således at alle byggeriets parter har haft mulighed for at gennemgå og sætte sig ind i de nye “spilleregler”.

Du kan downloade hele betænkningen incl. bemærkningerne til de enkelte kapitler ved at klikke på forsiden herunder. 

Du kan også købe de 564 sider på www.schultzboghandel.dk for kr. 250,- plus levering.

Når betænkningen er på hele 564 sider skyldes det blandt andet at man har valgt også at inkludere ABR89, AB92 og ABT93 så man har dem ved hånden, hvis man vil sammenligne de nye bestemmelser med de gamle. Desuden er bemærkningerne til ABR18, AB 18 og ABT18 mv. indsat efter hvert dokument. Disse bemærkninger er bestemt værd at læse, da de beskriver baggrunden for de nye bestemmelser og dermed er en hjælp ved forståelsen af dem. Dette er en klar forbedring, hvor der til AB92 også fandtes bemærkninger, men de færreste kendte dem, da de ikke var en del af de trykte udgaver af AB92.

Revisionen af AB-systemet omfatter:

• AB18
• ABT18
• ABR18
• AB18 i forenklet udgave AB(f)
• ABR18 i forenklet udgave ABR (f)
• Fire appendikser, såkaldte app’s: (1) Projektudvikling, (2) Projektoptimering, (3) Driftskrav og (4) Incitamentsbestemmelser

Herunder kan du læse mere om de enkelte kapitler ligesom der er link til de enkelte kapitler: 

• AB 18 (”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”). AB 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om udførelse af bygge- og anlægsarbejder, eller en entreprenør og dennes underentreprenører. AB 18 erstatter AB 92.ABR 18 (”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand”)

• ABR 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes rådgivere – typisk en arkitekt eller ingeniør – eller en entreprenør og dennes rådgivere. ABR 18 erstatter ABR 89

• ABT 18 (”Almindelige betingelser for totalentreprise”). ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om projektering og udførelse af en totalentreprise. ABT 18 erstatter ABT 93

• APP Projektudvikling er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Projektudvikling kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at medvirke ved udvikling af projektet ved tidlig inddragelse af dennes kompetencer i forbindelse med rådgiverens projektering

• APP Projektoptimering er tillægsbetingelser til AB 18 og ABR 18. APP Projektoptimering kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at gennemgå det udbudte projekt og komme med forslag til optimering med hensyn til tid, pris og kvalitet

• APP Driftskrav er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Driftskrav kan anvendes, hvor der stilles krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne, som først kan konstateres opfyldt under en driftsperiode efter afleveringen

• APP Incitamenter er tilvalgsbestemmelser til AB 18, ABT 18 og ABR 18. APP Incitamenter kan anvendes, hvis der ønskes aftalt bonus under særlige betingelser

• AB Forenklet er en forenklet udgave af AB 18, der er tænkt anvendt på et bygge- og anlægsarbejde, som er relativt lille i henseende til omfang, tid og økonomi eller er relativt enkel i henseende til arbejdets karakter eller organisering

• ABR Forenklet er en forenklet udgave af ABR 18, der er tænkt anvendt på en rådgivningsopgave med teknisk rådgivning uden projektering eller projektering i mindre omfang.

2018.04.06 – Offentliggørelsen af AB-systemet udskydes til 21. juni 2018
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har oplyst, at de har modtaget 42 høringssvar og behøver mere tid til gennemgangen. Derfor er offentliggørelsen af AB-systemet udskudt til 21. juni.

2018.02.06 – De væsentligste ændringer i høringsudgaverne af AB og ABT
Herunder finder du en introduktion til revisionen af det nye AB-system sammen med en oversigt over de mest spændende ændringer elle nyskabelser i AB og ABR:

2018.01.29 – Høringskonference om revideret AB og ABR 21 februar – oplæggene kan downloades fra 02 februar
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har netop annonceret, at høringsmaterialet for oplægget til revisionerne af AB og ABR vil blive gjort offentligt tilgængelig fredag 02 februar, hvor de kan downloades på https://hoeringsportalen.dk/  Oplægget til ABT er endnu ikke klar til høring, og AB-udvalget arbejder derfor videre med den i høringsperioden.

AB-udvalget inviterer desuden til en høringskonference i Industriens Hus i København, onsdag den 21. februar 2018 fra 1000 – 1700 med det formål at præsentere resultatet af udvalgets udkast til AB og ABR. Det er gratis at deltage, men det kræver at man tilmelder sig, hvilket kan ske her: http://www.trafikstyrelsen.dk/ab

Du kan læse mere om høringen og konferencen på TBST’s hjemmeside, hvor du også kan downloade programmet for konferencen:

 

2017.12.11 – Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser at oplægget til det nye AB-system sendes i høring
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) skriver på deres hjemmeside, at revision nu er så langt fremme, at oplægget til det reviderede AB-system sendes i høring ultimo januar 2018, hvorefter der i høringsperioden afholdes en konference. Du kan læse mere på TBST’s hjemmeside. AB-revisionen forventes vi øvrigt vedtaget og offentliggjort 02 maj 2018.

2017.12 – Bygherreforeningen inviterer til medlemsmøde om indholdet af det nye AB-system
Bygherreforeningen arrangerer medlemsmøder, hvor de vil fortælle om de væsentligste ændringer i oplægget til det nye AB-system, set fra foreningens perspektiv. Møderne finder sted i Aarhus og København henholdsvis 23 januar og 08 februar 2018. De kan læse mere om arrangementerne her:

2017.12 Endelig er der ved at være officielt nyt om revisionen af AB-systemet!
AB-udvalget har valgt ikke at offentliggøre arbejdspapirerne fra de mange udkast til aftaleændringer, der har været drøftet. Kun de mange underudvalg som de enkelte parter internt har haft til at kommentere og komme med input til revisionen har selvsagt været bekendt med indholdet. Så først 1½ år efter at AB-udvalget blev nedsat, blev oplægget til det nye AB-system offentliggjort.

2015.05.06 – Bygherreforeningen fremlægger 1.udgave af “Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem”
På første møde i AB-udvalget, udleverer Bygherreforeningen deres “Katalog med ønsker til revision af byggeriets aftalesystem” (1. udgave dateret december 2014). Kataloget har hidtil kun været internt, men offentliggøres i forbindelse med mødet.

I kataloget er Bygherreforeningens ønsker til ændringer af såvel AB, ABT og ABR opdelt og specificeret i fire overordnede målsætninger, der dækker over 12 områder. For hvert område har Bygherreforeningen beskrevet problemet, konsekvenserne heraf samt givet løsningsforslag:

1. Mere kvalitet i byggeriet

A. Projektmangler

B. Udførelsesmangler

C. Forpligtende projektgennemgang

D. Ansvar for indirekte tab ved ansvarspådragende adfærd

2. Bedre planlægning og styring af byggesager

A. Præcision i ændringshåndtering

B. Ændringsretten giver problemer ved prissætning af ekstraarbejder

C. Entreprenør-/leverandørprojektering

D. Entrepriseretlige mellemformer

3. Effektiv og hurtig konfliktløsning

A. Konfliktløsning

4. Samfundsansvar i byggeprocessen

A. Regulering af krav vedrørende CSR

B. Sikkerhed og sundhed

C. Sanktionsmuligheder i forbindelse med arbejdsvilkår

2015.03.09 – Lone Fønns Schrøder udpeget som formand for AB-udvalget
Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) har offentliggjort at erhvervskvinden Lone Fønss Schrøder er udpeget som formand for det udvalg, der skal revidere aftalesystemet.
Lone Fønss Schrøder er uddannet økonom og cand.jur. i 1988. Hun har tidligere haft en lang og succesfuld karriere i A.P. Møller og sidder i dag i bestyrelserne for bl.a. Volvo, Saxo Bank og IKEA Group.

Ministeriet oplyser, at AB-udvalget – der består af 14 af byggeriets parter – formelt vil blive udpeget om ganske kort tid.

Andre artikler om valget af Lone Fønns Schrøder:

– FINANS: Bestyrelsesdronning skal modernisere en af verdens dyreste byggebrancher

2015.03.09 – Revisionen af AB-systemet skydes i gang – Interview i Dagens Byggeri
I et interview i Dagens Byggeri, forklarer klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV) om arbejdet med revisionen af AB-systemet, som nu er skudt i gang. Rasmus Helveg Petersen peger på, at der i Danmark er flere konflikter om byggeprojekter end uden for vore grænser: “Der er ikke i AB-systemet en “blød konfliktløsningstrappe, så tingene ikke altid ender i en eller anden tvist…”

2014.10.24 – Klima- energi, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
I en pressemeddelelse udtaler Klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), at byggeriets aftalesystem nu skal moderniseres.
Revisionen af AB-systemet er en del af regeringens kommende byggepolitiske strategi, som lanceres i efteråret 2014. Det forventes, at der udpeges en udvalgsformand og nedsættes et udvalg inden årets udgang, så udvalgets arbejde kan begynde i starten af 2015. Arbejdet forventes at vare i tre år.

Følgende af byggeriets parter deltager i revisionsarbejdet:

1. Boligselskabernes Landsforening
2. Bygherreforeningen
3. Bygningsstyrelsen
4. Danske Ark
5. Dansk Byggeri
6. Dansk Industri
7. Danske Regioner
8. Foreningen af Rådgivende Ingeniører
9. Håndværksrådet
10. Kommunernes Landsforening
11. Kooperationen
12. TEKNIQ
13. Vejdirektoratet
14. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

2014.09.22 – KOMMISSORIUM FOR REVISION AF AB-SYSTEMET
Et udvalg bestående af repræsentanter fra 14 offentlige og private organisationer, som repræsenterer byggeriets centrale aftaleparter, blev i september 2014 enige om formuleringen af det kommissorium, der sammen med regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014, danner grundlag for revisionsarbejdet. AB-systemet består af ”agreed documents”, hvilket betyder, at udvalget skal nå til enighed om alle ændringer i systemet. Du kan læse det fulde kommissorium her:

2014.05.21 – DANSKE ARK
DANSKE ARK byder revisionen af hele AB-aftalegrundlaget velkomment. Understreger at det er vigtigt med “agreed documents” som et balanceret aftalegrundlag, der er tidssvarende i forhold til relevante udbuds- og samarbejdsformer. DANSKE ARK ønsker at revisionen [af ABR89] vil gøre op de “unoder” de mener at bygherresiden har introduceret i branchen de seneste år, som fx sikkerhedsstillelse, dagbøder og erstatninger:

2013.02.28 – Sirius Advokater
En præsentation af advokat Liv Helth Laursen, hvor hun sammenligner dansk, norsk og svensk entrepriseret. Overordnet er norsk og svensk entrepriseret mere formalistisk og har en større reguleringsgrad. Peger på fire områder, der kan være interessante at diskutere ifm revisionen af AB92:

1) Varslingsregler/præklusive frister vedrørende forsinkelseskrav og ekstraarbejder
2) Forcering
3) Kontrol/styring af ekstraarbejder
4) Foreløbige retsmidler og alternativ tvistløsning

2012.04.04 – Bech-Bruun Advokater
En kort gennemgang af advokat Thomas Stampe af DI’s forslag (se nedenfor under 2012.01.26) suppleret med forslag om at det ved revisionen af AB92 bør overvejes:

1) at understøtte nye aftalemodeller som partnering, ESCO, OPP og OPS
2) en klarere stillingtagen til spørgsmålet om fordelingen af projektansvaret i de situationer, hvor der ikke er tale om en ”ren” fag- eller hovedentreprise
3) om der skal ske en tilpasning til ny lovgivning om 3 års forældelsesregel
4) at introducere en frist for entreprenøren til at fremkomme med krav. Fx “uden ugrundet ophold” eller inden en given tidsfrist tilsvarende FIDIC-reglerne
5) om reglerne om konflikthåndtering er hensigtsmæssige
6) om AB-dokumenterne kan ændres på en sådan måde, at byggerier i højere grad gøres bæredygtige
7) at internationalisere dokumenterne (måske inspireret af FIDIC), således at udenlandske entreprenør- og rådgiverfirmaer i højere grad vil byde ind på danske byggeprojekter
8) eventuelle særlige forhold i forbindelse med digitalisering af byggeprocesser

 

2012.03.27 – Bygherreforeningen
Et medlemsmøde, hvor følgende 10 punkter var til debat på en workshop:

1. Mangler – ansvaret for indirekte tab

2. Projektmangler

3. Præcision – frister, ændringer og tid

4. Særlige bestemmelser for nye samarbejdsformer og leverandørprojektering

5. Forenklet ABR

6. Konfliktløsningsmodeller

7. Nye love og vilkår (digitalisering og EU-regler)

8. Løbende justeringer – holdbarhed på max. 10 år

9. Væk med fravigelser og standardforbehold

10. Modernisering af ydelsesbeskrivelser for rådgivning

2012.03.27 – Københavns Ejendomme
Oplæg til møde, hvor der blandt andet peges på at det nuværende aftalesystem ikke rummer nye aftaleformer som fx partnering, systemleverancer, funktionsudbud, OPP og turnkey kontrakter:

2012.03.26 – Københavns Ejendomme
Oplæg til møde, hvor der blandt andet peges på følgende, der bør overvejes ved den kommende revision:

1) at inddrage erfaring fra udlandet, herunder vore nordiske naboer + evt. FIDIC (se også indlæg ovenfor 2013.02.28 af Sirius Advokater)
2) at aftalerne bør opdateres oftere (ikke 20 år + mellem revisionerne) – så er der større sandsynlighed for at aftalerne vil blive overholdt
3) supplerende konfliktløsningsmodeller
4) en frist for entreprenøren til at fremkomme med krav, således at bygherren har bedre mulighed for at styre byggeprocessen, herunder budgetterne (se også indlæg ovenfor 2012.04.04 af Bech-Bruun Advokater)

2012.01.26 – Tekniq
Underdirektør Jan Eske Schmidt mener, der i revisionsarbejdet skal være fokus på at:

1) hele AB-systemet bliver revideret for at skabe sammenhæng mellem alle byggeriets parters bidrag til forbedret produktivitet, bygbarhed og et godt byggeri med færre tvister
2) opmærksomheden samtidig rettes mod EU’s gennemførte regler om betaling og mod de nye initiativer, så som en EU-købelov og revision af udbudsdirektiverne
3) fokus på produktivitet og bygbarhed skal bidrage til, at de bydende får et større overblik over eventuelle udfordringer ved funktionsudbud
4) erfaringerne med nye samarbejdsformer og behovet for tidlig inddragelse af de udførendes kompetencer bliver inddraget

2012.02.13 – Motormagasinet -> Licitationen
Dansk Industri og Dansk Byggeri i infight over revisionen af AB92. Dette er Dansk Industris svar på Dansk Byggeris kommentarer. Når du åbner linket til artiklen, så vær opmærksom på, at indlægget består af 4 sider. For at komme videre, skal du trykke på “Licitationen / det røde hus” under artiklen (se Dansk Byggeris kommentarer umiddelbart under dette indlæg):

2012.01.25 – Byggecentrum
Dansk Industri og Dansk Byggeri i infight over revisionen af AB92. Dette er Dansk Byggeris kommentarer til Dansk Industris oplæg til hvad en kommende revision af AB92 burde indeholde (se Dansk Industris oplæg umiddelbart under dette indlæg):

2012.01.25 – Licitationen
Dansk Industris artikel i Licitationen – skrevet af Mogens Hansen (hovedforfatter på “AB92 for praktikere”) – der var med til at sætte gang i debatten om en revision af AB92. Hovedpunkterne i DI’s forslag er:

1) hullet mellem AB og ABT bliver lukket ved, at AB ændres til også at kunne omfatte projekteringen, når den ikke er af så stort omfang, at der er tale om egentlig totalentreprise
2) det præciseres i AB, at den er udarbejdet til anvendelse for bygherrer, der ikke er forbrugere
3) arbejdsgarantien (som i henhold til AB 92 skal udgøre 15 % af entreprisesummen) ændres, så størrelsen bedre afspejler risikoen under garantiens løbetid
4) der indføres af før- og efter-afleveringsgennemgang med henblik på at få færre mangler ved afleveringen og hurtigere afhjælpning
5) der indføres en strammere passivitetsvirkning ved udeblivelse af registreringsforretninger
6) tilsynets adgang til at træffe aftaler om ændringer i arbejdet skal oplyses
7) ved rene leverancer skal risikoen overgå til køber ved leveringen

2012.01.11 – AAU Kandidatspeciale
Kandidatspeciale af to studerende ved Aalborg Universitet med følgende synopsis:

– undersøge behovet for en revision af AB92 gennem interviews af aktørerne i branchen, herunder entreprenører, bygherrer, ingeniører, advokater mv.
– undersøge om en stigende tendens til fravigelser til AB92, skyldes at AB92 trænger til en revision, eller om ændringer og forbehold ikke kan undgås, fordi aftaleforholdet skal justeres til de enkelte projekter?

En af konklusionerne er, at:

“hvis der ikke tages stilling til problematikken om de nye samarbejdsformer, vil branchen forsat mangle regler, som kan tage højde for den ændrede risiko- og ansvarsfordeling i aftalegrundlagene. Hvis dette ikke sker, vil branchen fortsat ikke kunne udnytte det fulde potentiale i de nye samarbejdsformer, og ved brug af de traditionelle aftalegrundlag vil der fra starten være risiko for indbyggede konflikter.”

Har du en kop kaffes tid til overs, så læs også de 11 interviews med entreprenører, bygherrer, ingeniører og advokater mv. i afsnit 10.2 (side 155-163). De opridser på udmærket måde de problematikker, der opleves i branchen:

---