Intelligent varslingssystem for vand på kørebanen

Posted on: februar 21st, 2017 by ythat No Comments

[Opdateret 2017.02.23]

Klik på illustrationen herunder for at hente brochuren for det intelligente varslingssystem:

Med de stadigt stigende mængder regn, er vand på kørebanen blevet et stort problem.

Ved skybrud kan kloakkerne ikke klare de store mængder vand, som derfor løber baglæns op gennem de lavest liggende kloakker, som typisk er under broer.

Bilisterne kan ikke se vandet eller prøver alligevel at køre igennem. Mange undervurderer vandybden og må forlade deres biler i vandet.

Når der er konstateret så meget vand på kørebanen at det bliver farligt, vil politi og vejmyndighederne opsætte afspærring og etablere omkørsel. Problemet er blot, at afspærringen ofte etableres for sent.

En ting er at bilisterne og forsikringsselskaberne lider tab, når bilerne fanges i vandet. Men i yderste konsekvens kan det koste menneskeliv. Ved samme skybrud i august 2014, blev en taxachauffør fanget af vandet. Han kunne ikke komme ud af sin bil og sad til sidst med næsen helt oppe under bilens tag for at kunne trække vejret. Var redningsmandskabet i form af to dykkere kommet blot få minutter senere, havde han været druknet. Efter chaufføren var reddet ud, steg vandet yderligere 1½ meter.

Sammen med Swarco har jeg udviklet en løsning som automatisk kan advare bilisterne om vand på kørebanen  – også FØR vejen oversvømmes. Systemet kan løbende registrere og overvåge vandstanden i de nærmeste brønde og sende informationer til en overvågningscentral. Politi og vejmyndighed kan få prognoser om, hvornår vandet forventes at nå kørebaneniveau og de kan således nå at reagere og få opsat afspærringen INDEN det bliver for farligt. Systemet kan også tænde en eller flere variable tavler: fx først med advarsel om vand på kørebanen + nedsat hastighed og senere – hvis vandet stiger endnu mere –  med spærring og omkørsel.

Klik på illustrationen herunder for at hente brochuren for det intelligente varslingssystem. Kontakt endelig Swarco eller undertegnede, hvis du ønsker mere information om systemet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

 

Seneste indlæg

Kategorier